Litteraturrejse til Rusland

En rejse udi den russiske litteratur, de store forfattere, deres livshistorier og de store fortællinger
Rusland - Skt. Petersborg - Alexander Nevskij-klosteret

Litteraturrejse til Rusland

En rejse udi den russiske litteratur, de store forfattere, deres livshistorier og de store fortællinger

Hvis du er en af elskerne af den klassiske russiske litteratur eller bare en beundrer af den rige russiske kultur, klassisk såvel som moderne, så er denne litteraturrejse lige noget for dig. Vi besøger Moskva, Sankt Petersborg og provinsen i jagten på nogle af verdenslitteraturens største navne – Pusjkin, Gogol, Dostojevskij, Bulgakov, Tjekhov, Pasternak og mange flere. Vi ser det idylliske gods, hvor Krig og Fred blev skrevet, den beskedne bolig, hvor Tjekhov forfattede nogle af sine bedste historier, sovjettidens forfatterlandsby, Pusjkins lejlighed, og Dostojevskijs bolig, hvor dramaet om Forbrydelse og Straf blev til. Vi møder moderne eksperter og forfattere, som elsker at fortælle om deres stolte litteraturtradition. Som kulisse til denne fortælling om litteraturhistorien har vi Ruslands to, vidt forskellige hovedstæder og den russiske provins.

Dagsprogram:

Dag 1 – Moskva, Bulgakov og Partiarkens dam

Fly til Moskva, indlogering på hotel. Vi lægger ud med en tur i Moskvas berømte metro, hvor vi ser nogle af de flotteste stationer – eller paladser, som de retteligen er. Bl.a. ser vi Majakovskij-stationen, opkaldt efter den berømte revolutionsdigter Vladimir Majakovskij. Herefter besøger vi Bulgakov-museet.


Vi spiser velkomstmiddag på restaurant Margarita, opkaldt efter Bulgakovs verdensberømte roman ”Mesteren og Margarita”, i et af åndehullerne i den hektiske storby, Patriazje Prudi (Patriarkens dam), hvor vi risikerer af støde på en af Bulgakovs flyvende hekse.


Dag 2 – Tolstojs liv ude i provinsen

Vi tager bussen til Tolstojs gods Jasnaja Poljana uden for Moskva, et smukt museum. Vi viser rundt i hovedbygningen, skolen og i parken, hvor vi ser Tolstojs grav. På dette gods opstod nogle af verdenslitteraturens største værker ”Krig og Fred” og ”Anna Karenina”, mens den gamle knark skændtes med konen om, hvorvidt godsets bønder skulle have deres frihed (hun var imod).


Om aftenen er der gåtur på Den Røde Plads og omkring Kreml. Aftensmaden serveres naturligvis på Café Pusjkin på Pusjkinpladsen tæt ved det berømte Pusjkinmonument.


Dag 3 – Forfatterlandsbyen Peredelkino

Togtur til forfatterlandsbyen Peredelkino, hvor vi træffer digteren Marina Kudimova og hendes dansktalende datter Sasja. De viser rundt i Pasternak-museet, hvor Doktor Zjivago så dagens lys, og tager os på en spændende spadseretur gennem det smukke område til forfatteren og barden, Bulat Okudzjavas museum og datja (landsted). Her får vi en forfriskning og et oplæg af Marina Kudimova om russisk litteratur i dag og også oplæsning af nogle af hendes digte, bl.a. nogle som er oversat til dansk. Vi tager toget tilbage til byen. Derefter smutter vi ind og besøger en af historiens mest berømte dramatikere og forfattere, Anton Tjekhov i hans lille hus, der er lige så beskedent, som han selv var.


Aftensmad på den fantastisk flotte restaurant i Forfatternes Hus, hvor man føler sig hensat til de adeliges fester i Krig og Fred.


Dag 4 – Moskva by og forfatternes hjem

Rundvisning i Kreml med tsarernes smukke kirker og fantastiske ikoner. Herefter ser vi Muzeon-skulpturparken med en imponerende samling af skulpturer af bødlerne Lenin, Stalin og Breznjev, side om side med kunst begået af deres ofre.


Derefter besøger vi den socialistiske Maksim Gorkijs hus og museum i smukkeste art noveau-stil. Det var her, Gorkij omkom efter at have fået en æske chokolade fra Stalin i Kreml. Vi ser også Pusjkinmuseet i hans lejlighed på gågaden Arbat og til sidst også museet for revolutionsdigteren Vladimir Majakovskij, der er opbygget som en vandring ind i Majakovskijs revolutionære futuristiske univers. Derefter er der fritid og aftensmad på egen hånd.


Vi tager nattoget i behagelige topersoners kupeer til Sankt Petersborg, hvortil vi ankommer tidligt om morgenen.


Dag 5 – Zarernes by og deres digtere

Indlogering på hotel. Derefter med bus til byens vartegn, Bronzerytteren, forestillende Peter den Store, der skuer mod vest. Her får vi en oplæsning af Pusjkins digt om samme til et glas champagne. Videre til byen Pusjkin med den lokale dansktalende professor i litteratur og sprog, Anastasija Lomagina. Vi ser Katarina-paladset og Lyceet, hvor Pusjkin gik i skole. Paladset var zarernes sommerbolig, bygget for at kunne måle sig med Versailles og berømt for sit enestående ravkammer. Frokost i Pusjkin.


Hvis vi kan nå det, stopper vi på tilbagevejen ved Blokademuseet, der er bygget for at mindes Leningrads 900-dages belejring under Den Store Fædrelandskrig. Blokaden, der kostede op mod en million leningradborgere livet, er udødeliggjort i Ales Adamovitjs og leningradforfatteren Daniil Granins berømte bog: ”Blokadebogen – 900 dagens Belejring” (som findes på dansk).


Tilbage i Skt. Petersborg besøger vi Pusjkin-museet i hans gamle lejlighed samt byens vartegn, Blodskirken med de mange løgkupler, bygget på det sted, hvor zar Alexander II blev myrdet. Aftensmad på Litteraturcafeen på hovedstrøget Nevskij Prospekt, hvor Pusjkin indtog sit sidste måltid mad, inden han døde i en duel om hans og hans smukke hustru Natalijas ære og gode navn og rygte.


Dag 6 – Litteraturhistoriens mest berømte mord

Dagen starter med omvisning på Vinterpaladset og Eremitage-museet – zarernes gamle repræsentationslokaler, udsmykket med ufattelige rigdomme. I dag er eremitagen et kunstmuseum i den absolutte verdensklasse – i høj grad på grund af sovjettidens konfiskationer af private samlinger.


Vi tager videre til Dostojevskij-museet efterfulgt af en vandretur i Dostojevskijs og hans heltes fodspor. Her får vi følge af en lokal litteraturekspert. Uhyggen breder sig hos os, mens vi hører om Raskolnikovs tanker før og efter mordet på den fæle pantelånerske i ”Forbrydelse og Straf”. Vi når også lige at besøge kulturcentret Pusjkinskaja 10, hvor kunstneren, dissidenten, forfatteren og politikeren Julij Rybakov viser rundt og fortæller om kunst, politik og litteratur – fra Pusjkin til Putin.


Om aftenen forestilling tilbydes der ballet- eller operaforestilling på Mariinskijteatret (tilkøb). Dette programpunkt kan blive rykket til en anden dag, hvis det viser sig at passe bedre med teatrets program.


Vi spiser sen aftensmad på den legendariske og fremragende restaurant Cats, der laver noget af byens bedste mad. Den er hverken russisk eller europæisk, men derimod georgisk og naturligvis får vi vaskeægte georgisk vin til.


Dag 7 – Hjemrejse

Vi slutter af med en et besøg på Aleksandr Nevskij-klostret, hvor Dostojevskij, Tjajkovskij og mange andre verdensberømtheder ligger begravet. Herefter kører vi mod lufthavnen.


Tilkøb
  • Der vil på et tidspunkt blive udbudt opera eller balletforestilling i Mariinskijteatret. Dette afhænger af teatrets program.

Klik her for at downloade dagsprogrammet

Hvad er inkluderet?

  • Ekspertrejseleder på hele rejsen
  • Engelsktalende rejselederassistent (dog ikke på togturen)
  • Flybilletter
  • Al transport
  • Overnatning på trestjernede hoteller
  • Morgenmad hver dag
  • 1 frokost og 5 middage
  • Alle entréer og tilladelser
  • Drikkepenge

Ikke inkluderet

  • Visum til Rusland. Vi samarbejder med et bureau, der kan hjælpe med dette.
  • Alt hvad der i programmet beskrives som tilkøb.

Kort

Oversigtskort


Destinationskort

Rusland - Moskva - Bolsjoj

Bolsjoj-teatret

Ballet og opera i verdensklasse.

Rusland - Moskva - Bulgakov-museet

Bulgakov-museet

Museum for den russiske romanforfatter Michail Bulgakov. Han huskes mest for romanen Mesteren og Margarita.

Rusland - Moskva - Den Røde Plads

Den Røde Plads

Vasilijkatedralen, Lenins mausoleum og Kreml ligger alle op til pladsen.

Rusland - Moskva - Kreml

Kreml

Zarernes residens. Der er herfra, at Rusland og førhen også Sovjetunionen blev styret.

Rusland - Moskva - Majakovskij-museet

Majakovskij-museet

Museet for revolutionsdigteren Vladimir Majakovskij, der er opbygget som en vandring ind i Majakovskijs revolutionære futuristiske univers.

Rusland - Moskva - Metroen

Moskvas metro

Moskvas metrostationer er sammen med dem i Skt. Petersborg de smukkeste i verden. De er udsmykket med statuer, lysekroner, malerier og mosaikker.

Rusland - Moskva - Muzeon skulpturpark

Muzeon skulpturpark

En imponerende samling af skulpturer af bødlerne Lenin, Stalin og Breznjev, side om side med kunst begået af deres ofre.

Rusland - Moskva - Peredelkino

Peredelkino

Forfatterlandsby i udkanten af Moskva hvor vi bl.a. finder Pasternak-museet, hvor Doktor Zjivago så dagens .

Rusland - Moskva - Vasilij-katedralen

Vasilijkatedralen

Kirken med de mange farvede løgkupler er nok Moskvas mest kendte.

Rusland - Skt. Petersborg - Alexander Nevskij-klosteret

Aleksandr Nevskij-klostret

Her ligger Dostojevskij, Tjajkovskij og mange andre verdensberømtheder begravet.

Rusland - Skt. Petersborg - Blodskatedralen

Blodskatedralen

Kirken er bygget på det sted, hvor zar Alexander II blev myrdet.

Rusland - Skt. Petersborg - Bronzerytteren

Bronzerytteren

Statuen af Peter den Store til hest, pegende mod vest.

Rusland - Skt. Petersborg - Dostojevskij-museet 1

Dostojevskij-museet

Museum for Fjodor Dostojevskij, der blandt meget andet skrev romanen "Forbrydelse og straf".

Rusland - Skt. Petersborg - Katharina-paladset

Katharina-paladset

Paladset var zarernes sommerbolig, bygget for at kunne måle sig med Versailles og berømt for sit enestående ravkammer.

Rusland - Skt. Petersborg - Mariinskij-teateret

Mariinskij-teatret

Ballet og opera i den absolutte verdensklasse.

Rusland - Skt. Petersborg - Metroen.

Skt. Petersborgs metro

Skt. Petersborg metro er bygget i sovjettiden. Stationerne er tænkt som folkets paladser, og de er overdådigt udsmykket med søjler, statuer og lysekroner.

Rusland - Skt. Petersborg - Vinterpaladset

Vinterpaladset

Zarens vinterpalads. Det var her, han holdt audiens. Det var også her, Oktoberrevolutionen startede. I dag er det en del af Erimitagemuseet - en af verdens største kunstsamlinger.

Tolstojs gods

På sit gods, Jasnaja Poljana, skrev Tolstoj nogle af verdenslitteraturens største værker ”Krig og Fred” og ”Anna Karenina”.

Andre rejser med samme rejseleder

Rejse Hviderusland – Den sidste sovjetrepublik
Startdato 2. april 2018
Slutdato 6. april 2018
Varighed 5 dage
Pris 9995 kr.
Eneværelsestillæg 1295 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Flodkrydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg
Startdato 19. juni 2018
Slutdato 30. juni 2018
Varighed 12 dage
Pris 14995 kr.
Eneværelsestillæg 4995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Flodkrydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg
Startdato 10. juli 2018
Slutdato 21. juli 2018
Varighed 12 dage
Pris 14995 kr.
Eneværelsestillæg 4995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Den Transsibiriske Jernbane
Startdato 27. juli 2018
Slutdato 12. august 2018
Varighed 17 dage
Pris 32995 kr.
Eneværelsestillæg 1890 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Flodkrydstogt til Volgas delta ved Det Kaspiske Hav
Startdato 11. september 2018
Slutdato 24. september 2018
Varighed 14 dage
Pris 17995 kr.
Eneværelsestillæg 4995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Kulturrejse til Kaliningrad og det gamle Østpreussen
Startdato 1. oktober 2018
Slutdato 6. oktober 2018
Varighed 6 dage
Pris 11995 kr.
Eneværelsestillæg 1495 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Den Transsibiriske Jernbane
Startdato 13. oktober 2018
Slutdato 29. oktober 2018
Varighed 17 dage
Pris 32995 kr.
Eneværelsestillæg 1890 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rusland - Moskva - BolsjojRusland - Moskva - Bulgakov-museetRusland - Moskva - Den Røde PladsRusland - Moskva - Den Røde PladsRusland - Moskva - Den Røde Plads Rusland - Moskva - Den Røde PladsRusland - Moskva - KremlRusland - Moskva - KremlRusland - Moskva - Majakovskij-museetRusland - Moskva - MetroenRusland - Moskva - MetroenRusland - Moskva - Muzeon skulpturparkRusland - Moskva - PeredelkinoRusland - Moskva - Vasilij-katedralenRusland - Moskva - Vasilij-katedralenRusland - Skt. Petersborg - Alexander Nevskij-klosteretRusland - Skt. Petersborg - Alexander Nevskij-klosteretRusland - Skt. Petersborg - BlodskatedralenRusland - Skt. Petersborg - BlodskatedralenRusland - Skt. Petersborg - BronzerytterenRusland - Skt. Petersborg - Dostojevskij-museet 1Rusland - Skt. Petersborg - Katharina-paladsetRusland - Skt. Petersborg - Katharina-paladsetRusland - Skt. Petersborg - Katharina-paladsetRusland - Skt. Petersborg - Mariinskij-teateretRusland - Skt. Petersborg - Metroen.Rusland - Skt. Petersborg - VinterpaladsetRusland - Skt. Petersborg - VinterpaladsetRusland - Skt. Petersborg - VinterpaladsetRusland - Skt. Petersborg - Vinterpaladset

 vores nyhedsbrev


Udfyld formularen til højre og send den ind, så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.


Vi lover ikke at fylde din indbakke. Nyhedsbrevet bliver cirka sendt ud en gang om måneden - af og til to gange.