Kunstrejse til Barcelona

En rejse til den catalanske hovedstad, hvor genier som Gaudí og Picasso har sat deres præg
Spanien - Barcelona - Picasso MuseetSpanien - Barcelona - La Sagrada FamiliaSpanien - Port Lligat - Dalis husSpanien - Barcelona - Casa Batlló

Kunstrejse til Barcelona

En rejse til den catalanske hovedstad, hvor genier som Gaudí og Picasso har sat deres præg

Barcelona er en af Europas største og mest fantastiske byer. Denne rejse kommer til at omhandle kunsten i Barcelona samtidig med vi kommer til at opleve den spanske kultur. Vi skal naturligvis dykke ned i Antoni Gaudí og besøge nogle af hans monumentale bygningsværker – Casa Batlló og La Sagrada Familia. At tage til Barcelona uden at have noget med arkitekten Antoni Gaudí at gøre, ville være som at rejse til Danmark uden på nogen måde at strejfe H. C. Andersen. Gaudí gennemsyrer byen på en måde, der gør arkitektur og historie særdeles levende. Den store kirke Sagrada Famîlia vil stå færdig i 2026, når det er 100 år siden, at arkitekten døde en temmelig uglamourøs død ved at blive kørt over af en sporvogn.Vi besøger Picasso museet og tager udenfor byen til Figueres for at tage på besøg på Dalí Museet.


Dagsprogram:

Dag 1 - Check ind og introduktion

Check ind på hotellet og herefter velkomst v/ Camilla Rohde Madsen, som vil fortælle lidt om programmet for de følgende dage.


Herefter vil der være en fri eftermiddag, som kan bruges på at tage et smut ned i Barcelona by, og opleve lidt på egen hånd.


Fælles middag om aftenen.


Dag 2 - Antoni Gaudís værker og Picasso-museet

Vi kommer ikke uden om arkitekten Antoni Gaudí. Derfor lægger vi ud med at besøge den berømte kirke, La Sagrada Familia. Den har en masse historie bag sig omkring byggeriet. Det var således helt tilbage i 1882 de begyndte at bygge kirken.


Efter Sagrada Familia besøger vi Casa Batlló. Det er et hus, der i sin tid blev gennemrenoveret af Gaudí på befaling af en af byens rigmænd. I dag fremstår det som en tidslomme, hvor alt, fra facaderne til den mindste detalje indendørs, er tegnet af arkitekten.


Efter frokost besøger vi Picasso-museet, som ligger midt i byen, og selv om man ved, at Picasso i sin tid malede og tegnede i omegnen af 13.500 værker, imponerer mængden på Museu Picasso alligevel, for her er mere end 3000 værker.


Dag 3 - Heldagstur til Figueres

Vi tager om formiddagen på en heldagstur med fokus på Salvador Dali. Vi starter med at tage til Dalí Theatre-Museum i den lille by Figueres, halvanden time uden for Barcelona. Dali Museet er det største surrealistiske objekt i verden, udtænkt og designet af Salvador Dalí selv for at tilbyde besøgende en oplevelse, der formidler hans fængslende og unikke verden. I Dalís fødeby Figueres boede han på sine gamle dage, og i dag et museum fyldt til med hans værker. I en sidebygning er de smykker som Dali skabte udstillet. I museumsbutikken kan du købe Dali tatoveringer og andet godt.


Efter frokost i Fugueres tager vi videre til Salvador Dalis fascinerende hus og atelier i den lille havneby Portligat, hvor han levede og arbejdede i 40 år indtil 1982. Vi spiser i Portligat, inden vi tager turen tilbage til Barcelona.


Dag 4 - MACBA

Vi tager om morgenen på en tur til museet "MACBA".


Klik her for at downloade dagsprogrammet

Hvad er inkluderet?

  • Ekspertrejseleder på hele rejsen
  • Flybilletter t/r
  • Hotel
  • Al transport
  • Alle entréer


Ikke inkluderet

  • Måltider ikke specificeret i programmet

Kort

Oversigtskort


Destinationskort

Spanien - Barcelona - Casa Batllo

Casa Batlló

Gaudis Casa Batlló. En skæv bygning med flotte farver, der mest af alt minder om noget fra et eventyr.

Spanien - Barcelona - La Sagrada Familia

La Sagrada Familia

Gaudis ufuldendte katedral. Arbejdet på katedralen påbegyndtes i 1882 (!), og der arbejdes stadig på højtryk. Katedralen ligner ingen andre kirker i verden.

Spanien - Barcelona - MACBA

MACBA

MACBA eller Museu d'Art Contemporani de Barcelona er et museum for moderne kunst. Formålet ved MACBA er at informere og bevare kunsten. Museet har mere end 5000 værker, som dækker over 1950'erne og frem til nu, og alle stammer fra private personer og donationer.

Spanien - Barcelona - Picasso Museet

Picasso Museet

Picasso Museet huser en af de mest opfattende samlinger af kunstværker af det 20. århundrede spanske kunstner Pablo Picasso

Spanien - Figueres - Dali-museet

Dali-museet

Salvador Dalí-museet i Figueres ligner næsten, at det er bygget af mesteren selv.

Spanien - Port Lligat - Dalis hus

Salvador Dalis hus

Salvador Dalis hjem i kystbyen Port Lligat er i dag lavet om til museum.

Spanien - Barcelona - Casa BatlloSpanien - Barcelona - Casa BatlloSpanien - Barcelona - La Sagrada FamiliaSpanien - Barcelona - La Sagrada FamiliaSpanien - Barcelona - La Sagrada FamiliaSpanien - Barcelona - MACBASpanien - Barcelona - Picasso MuseetSpanien - Figueres - Dali-museetSpanien - Port Lligat - Dalis husSpanien - Port Lligat - Dalis hus

 vores nyhedsbrev


Udfyld formularen til højre og send den ind, så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.


Vi lover ikke at fylde din indbakke. Nyhedsbrevet bliver cirka sendt ud en gang om måneden - af og til to gange.