Kulturrejse til Manchester

Rejs med Niels Lindvig til den historiske industriby, der har brugt sin fortid til at skabe sin nutid
England - Manchester - Town Hall Albert Square

Kulturrejse til Manchester

Rejs med Niels Lindvig til den historiske industriby, der har brugt sin fortid til at skabe sin nutid

Manchester har gennem århundreder gennemlevet store forandringer og gør det stadigvæk. Det var i Manchester, at socialismen rejste sig, ligesom suffragetternes krav på kvindernes vegne så dagens lys. Det var i Manchester, at Karl Marx og Friedrich Engels bryggede det kommunistiske manifest sammen.


Manchester var den originale industriby og engang det største centrum for forarbejdning i verden. Den slags glemmer en by ikke, og slet ikke Manchester, som har udstillet det hele, det foragtelige og elendige som det smukke og fremsynede i nogle af verdens mest fabelagtige museer og samlinger.
Manchester har brugt sin fortid til at skabe sin nutid. Og Manchester står ved det hele. Byen af i dag er et miskmask af gammelt og nyt; af industri og kreativitet. Den er blevet en model for den postindustrielle storby, ligesom den var model for den industrielle storby engang. Fortid og fremtid vejet op og lige til at gribe fat om.


Undervejs vil vi få lejlighed til under mere uformelle former at møde én eller flere af rejselederens bekendte, som vil give deres besyv med om Manchester.

Dagsprogram:

Dag 1 – Manchester og verdenshistorien

Direkte morgenfly til Manchester. Vi kører ind til vores hotel i byen og tjekker ind. Herefter tager vi på vores første byvandring med fokus på de store historiske strømninger, der begyndte i byen. Manchester var nemlig arnested for både arbejderklassens og kvindernes rettigheder.

Det var i Manchester, at de to herrer, Marx og Engells, lavede det kommunistiske manifest. Vi skal på vores tur rundt i byen se nogle af de steder, hvor de holdt til.


Kommunismen opstod jo på grund af industriarbejdernes dårlige kår, og relationen til Manchester som (forhenværende) industriby er allestedsnærværende. Omkring bydelen Castlefield med de imponerende gamle røde industrimøller, som er gjort til beboelse, finder vi People’s History Museum. Museet fortæller historien om den 200-årige march frem mod britisk demokrati.


Vi hører også om suffragetterne og den hårde kvindekamp. Kvinderne i familien Pankhurst stod forrest og led hårdt i kampen for ligestilling, som de vandt. Vi besøger Pankhurstkvindernes hjem.


Endelig får vi historien om Peterloo-massakren. I 1819 blev kavalleriet sat ind mod 80.000 demonstrerende fattiglemmer på St. Peter’s Field, der krævede mere demokrati. En massakre med 15 dræbte og 700 sårede, som med en ironisk reference til Waterloo fire år forinden.


Om aftenen spiser vi velkomstmiddag sammen.


Dag 2 – Byudvikling - det gamle og det nye

I dag fokuserer vi på Manchester som foregangsby på godt og ondt for sammenvævning af gammelt og nyt i et broget bybillede. Byen blev hårdt ramt under Den anden Verdenskrig samt af en enorm IRA-bombe i 1996 – den største bombe detoneret i fredstid i Storbritannien. Byen har modigt fundet sit helt eget nye udtryk i sammensætningen af traditionelt og nyt. Til fortrydelse for nogle og begejstring for andre. Man ser det straks i det historiske centrum, hvor historisk og ny arkitektur blandes relativt vellykket, men på godt og ondt. Manchester har lært at genopfinde. Især efter IRAs bombe, som rev en stor del af hjertet ud af byen. Man valgte at se det som en udfordring og ombygge og genetablere et andet centrum. Vi ser f.eks. den victoriansk gotiske Town HallAlbert Square gnubber skuldre med det nye Central Library. Town Hall oplever i øvrigt et rend af skuespillere og filmhold, fordi den bruges som erstatning for parlamentet i Westminster, hvor der ikke gives adgang for den slags udskejelser.


Over for det nye National Football Museum – hvor ellers hvis ikke i Manchester - ligger domkirken fra 1215 og Chetham’s Library fra 1600-tallet. Vi besøger først Chetham’s Library – Storbritanniens ældste offentlige bibliotek. Fantastisk smukt i sig selv, men det var også her, at Engels og Marx, forfærdede over arbejderfamiliernes vilkår i industrirevolutionen, forfattede Det kommunistiske Manifest.


Englands nationale fodboldmuseum ligger som nævnt i Manchester, og det er der er god grund til. I forvejen valfarter folk fra hele kloden til Manchester for at følge byens to fodboldhold, Manchester United og Manchester City. Fodbold er en stor del af Manchesters DNA. Børn får medlemskaber i fødselsgave. Hvis ikke Manchester skulle huse det nationale museum for den sport, som blev opfundet i Storbritannien, hvilken by skulle så?


Dag 3 – Konkurrenten Liverpool

I dag tager vi på endagstur til nabobyen Liverpool med toget, som var verdens første intercity jernbane. Den åbnede mellem Manchester og Liverpool i 1830.


I Liverpool ser vi indsejlingsanlægget ved Mersey. Havneområdet med de røde pakhuse er i dag totalt forandret. Liverpool ønskede ikke konkurrence fra Manchester, men endte med at få det, da Manchester Ship Canal blev bygget. Det gjorde den for at sikre, at oceangående skibe kunne komme direkte til Manchester og undgå de blodige skatter, som havnen i Liverpool og jernbanerne ellers opkrævede.


Fra havnen tager vi ind til byens historiske centrum. Herefter er der tid til at opleve byen på egen hånd. Det er en god idé at gå i The Beatles’ fodspor fra the ’Beatles Story’ in the Albert Dock over Cavern Club i Mathew Street med et kig på luksushotellet A Hard Days Night. Man kan også opleve Liverpool fra flodsiden fra Merseyside Ferries, mens man husker Gerry & The Pacemakers og deres Ferry Cross the Mersey.


Liverpool kaldes også Irlands anden hovedstad eller Irlands virkelige hovedstad. Det anslås, at tre fjerdedele af befolkningen har irske rødder ligesom alle fire Beatler. Undervejs hører vi om den irske historie. Irlands historie er i mangt og meget også Liverpools historie på godt og ondt. Liverpool er en fattig by men også en port til verden.


I Liverpool mener man ikke, at det var en tilfældighed, at ansvaret Hillsborough-tragedien i 1989, hvor 96 mistede livet, i årtier blev forsøgt skubbet over på de dræbte selv i stedet for myndighederne. Først i år – i 2016 blev myndighederne fundet skyldige efter en lang og ulige kamp.


Dag 4 – Borgruiner, museer og opfindelser

Formiddagen bruges i Castlefield med den gamle by omkring kanalerne med smukke lagerbygninger fra industrirevolutionens tid. Castlefields historie rækker helt tilbage til romerne og år 79, og man kan også finde romerske borgruiner her.



Castlefields største attraktion er dog Museum of Science and Industry*, MOSI. Manchester var hjemsted for et hav af opfindelser og tendenser lige fra atomteori (1803) over vegetarianisme (1809), den første passagerjernbane (1830) og den første computer, 'Baby' (1948) til den første undervandsbåd (1878). Verdens tyndeste materiale er også skabt i Manchester (2004). Manchester var den industrielle revolutions hjerte. Der er ikke det, som Manchester ikke var og er først med i verden, og det er alt sammen fortalt i MOSI, en af kæmpebyens største attraktioner.


Museet har passende til huse i den fredede bygning, som var verdens første passagerjernbanes station, Liverpool Road station, med de originale Liverpool & Manchester jernbanespor. Oven i hatten huser museet også et rumgalleri.


Om eftermiddagen er der tid på egen hånd. Der er rigeligt at tage sig til. Man kan f.eks. besøge en af de to altdominerende fodboldklubber Manchester United eller Manchester City, eller tage til Bridgewater Hall - en af Europas fineste koncertsale med jordskælvssikret undergrund, som også holder bylarmen på lang afstand.


Vi spiser sammen om aftenen.


Dag 5 – Salford Quays og Imperial War Museum

Vi tager ud til Salford Quays, hvor de oceangående skibe lagde til engang, men som i dag er lavet om til et boligkvarter. Manchester var - skønt ikke ved havet og til trods for konkurrencen fra Liverpool - den fjerde største havn i Storbritannien. Manchester har ikke naturlige anlæg for at være en stor havneby. Men Salford Docks, som i 1894 blev indviet af dronning Victoria herself blev helt afgørende for byens industrirevolution og dens succes.


Dokområdet begyndte at forfalde efter Anden Verdenskrig, men blev for få år siden det største og mest ambitiøse genopbygningsprojekt i Det forenede Kongedømme. I dag har moderne arkitektur blandet sig i Salford Quays.


The Imperial War Museum North (bygget af Daniel Libeskind) er en forunderlig konstruktion. Et krigsmuseum, som - i modsætning til andre - fortæller os, at krig er et helvede. Museet er designet som en klode sønderrevet af krig, og som ikke har en ret vinkel i sig.


Endelig besøger vi Victoria Baths, en fabelagtig badeanstalt fra omkring 1900. Vi skal ikke bade, blot beundre bygningen og dens udsmykning. Vandpaladset tjente Manchesters borgere i 87 år, og det afstedkom voldsomme protester, da man ville nedlægge det op mod årtusindskiftet. I dag er det et kulturcenter og fortsat under restaurering.


Vi flyver hjem til Danmark sidst på eftermiddagen og ankommer om aftenen.


Klik her for at downloade dagsprogrammet

Hvad er inkluderet?

  • Ekspertrejseleder på hele rejsen
  • Flybilletter
  • Hotel: alle overnatninger + morgenmad
  • Bustransfer til og fra Manchester Lufthavn
  • Tog til og fra Liverpool
  • Alle entréer
  • To middage

Kort

Oversigtskort


Destinationskort

England - Liverpool - Albert Dock

Albert Dock

Englands første havn der var bygget ud af støbejern, sten og mursten. Den åbnede i 1846.

England - Liverpool - Mersey

Mersey

Mersey siden i Liverpool byder på en spændende fortælling om hvordan Manchester og Liverpool var rivaler med henblik på at tiltrække oceangående skibe.

England - Manchester - Castlefield

Castlefield

Castlefield er et område i Manchester med en blanding af gammelt og nyt, og ligger i sammenhæng med floden Irwell.

England - Manchester - Chetham’s Bibliotek

Chetham's bibliotek

Biblioteket er det ældste offentlige bibliotek i engelsktalende lande. Dens smukke udsmykning, kollektion af bøger og atmosfære vil efterlade dig målløs.

England - Manchester - Fodboldmuseet

Fodboldmuseet

Fodboldmuseet i Manchester har en bred samling af kollektioner og et indlevende indblik i fodboldens verden.

England - Manchester - Imperial War Museum

Imperial War Museum

Dette museum er designet til at vise hvor slem krig kan være, og hvordan krig påvirker folks liv.

England - Manchester - Pankhurst Centre

Pankhurst Centre

Pankhurst museet fungerer som et hjemsted for hyldest af Pankhurst familien og man hører også om den spændende historie om Saffragette bevægelsen som Emmeline og Christabel Pankhurst var fortalere og aktivister for.

England - Manchester - People’s History Museum

People’s History Museum

Dette museum bringer dig tæt på en forståelse af politikkerne og kampen for arbejdsrettigheder der har eksisteret i England gennem tiden

England - Manchester - Manchester Town Hall

Rådhuset

Rådhuset er bygget i victoriansk gotisk stil i 1868 og åbnede i 1877.

England - Manchester - Salford Quays

Salford Quays

Salford Quays er et havneområde, her blev Salford Docks indviet af Dronning Victoria i 1894.

England - Manchester - Victoria Badene

Victoria Badene

Victoria Badene åbnede i 1906 og fungerede som en oase for svømning og afslapning. Efter lukning af badene i 1990erne blev bygningen fredet og fungerer bygningen i dag som en kulturattraktion.

England - Manchester - Museum of Science & Industry

Videnskab og industri museet

Manchester er en by med en revolutionerende industri historie, og denne kan du opleve og høre om på dette museum der er rig på kollektioner og gallerier.

Andre rejser med samme rejseleder

Rejse Kulinarisk rejse til Helsingfors
Startdato 21. september 2017
Slutdato 24. september 2017
Varighed 4 dage
Pris 4995 kr.
Eneværelsestillæg 890 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Kulturrejse til Cuba
Startdato 4. november 2017
Slutdato 18. november 2017
Varighed 15 dage
Pris 27995 kr.
Eneværelsestillæg 2990 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Dansk Vestindien og Puerto Rico – smukke men evige kolonier
Startdato 3. december 2017
Slutdato 16. december 2017
Varighed 14 dage
Pris 27995 kr.
Eneværelsestillæg 7990 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Kulturrejse til Cuba
Startdato 6. januar 2018
Slutdato 20. januar 2018
Varighed 15 dage
Pris 28995 kr.
Eneværelsestillæg 2990 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Kulturrejse til Argentina
Startdato 25. marts 2018
Slutdato 9. april 2018
Varighed 16 dage
Pris 33995 kr.
Eneværelsestillæg 5990 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Nordengland fra kyst til kyst
Startdato 15. maj 2018
Slutdato 25. maj 2018
Varighed 11 dage
Pris 16995 kr.
Eneværelsestillæg 2990 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse York - Romere, vikinger og middelalder
Startdato 30. maj 2018
Slutdato 3. juni 2018
Varighed 5 dage
Pris 9995 kr
Eneværelsestillæg 990 kr
Status Ledige pladser
Bestil rejse
England - Liverpool - Albert DockEngland - Liverpool - SkylineEngland - Liverpool - Mersey England - Manchester - CastlefieldEngland - Manchester - CastlefieldEngland - Manchester - CastlefieldEngland - Manchester - Chetham’s BibliotekEngland - Manchester - FodboldmuseetEngland - Manchester - Imperial War MuseumEngland - Manchester - Pankhurst CentreEngland - Manchester - People’s History MuseumEngland - Manchester - Manchester Town HallEngland - Manchester - Town Hall Albert Square England - Manchester - Salford QuaysEngland - Manchester - Salford QuaysEngland - Manchester - Victoria BadeneEngland - Manchester - Victoria Badene England - Manchester - Museum of Science & Industry

 vores nyhedsbrev


Udfyld formularen til højre og send den ind, så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.


Vi lover ikke at fylde din indbakke. Nyhedsbrevet bliver cirka sendt ud en gang om måneden - af og til to gange.