Kulturrejse til Kaliningrad og det gamle Østpreussen

En rejse gennem nutidens Polen, Rusland og Litauen til den gamle tyske by Königsberg
Polen - Malbork - Korsridderborg
Startdato 4. september 2017
Slutdato 9. september 2017
Varighed 6 dage
Rejseledere  Per Dalgaard
Pris 10995 kr.
Eneværelsestillæg 1495 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse

Kulturrejse til Kaliningrad og det gamle Østpreussen

En rejse gennem nutidens Polen, Rusland og Litauen til den gamle tyske by Königsberg

Kaliningrad er en lille russisk enklave, afskåret fra resten af det mægtige land af små EU-naboer. Hovedbyen i området bærer samme navn, men flere husker den stadig som Königsberg, centrum for det gamle Østpreussen. Dette forsvundne stykke Tyskland strakte sig fra Gdansk i det nuværende Polen via Kaliningrad i Rusland til Klaipėda i det nuværende Litauen. På denne kulturrejse besøger vi derfor fire lande: tre der er, og et der var. Tyskland eksisterer selvfølgelig stadig, men i det gamle Østpreussen og Königsberg skal man vide, hvor man skal lede for at finde rester af det.


Historien kommer tæt på, når vi besøger stedet, hvor det første skud i Anden Verdenskrig blev løsnet, og bunkeren, hvor den kunne være sluttet, hvis Von Stauffenbergs attentat mod Hitler var lykkedes. Vi rejser fra stedet hvor Lech Walesas og Solidaritets strejker blev begyndelsen på enden for den kolde krig og videre til filosoffen Kants og astronomen Kopernikus’ gravsteder. Samtidig er det ikke til at undgå at bemærke, at vi, selv om vi geografisk set er meget tæt på Danmark, befinder os i en anden kultur og omgives af en anderledes natur. Den Kuriske Landtange strækker sig næsten 100 kilometer nord langs østersøkysten. Mod syd har vi Vistula-landtangen. Midt imellem de to findes verdens største forekomst af rav.


Dagsprogram:

Dag 1 – Gdansk / Danzig

Vi rejser med morgenflyet til Polens historiske handelsby Gdansk. Efter lidt over en times flyvning er vi fremme. Vi tager på byvandring i den gamle bydel. Gdansk fremstår som en 1600-tals-by, der kan måle sig med de fleste, men faktisk er store dele af byen forholdsvis ny, da meget måtte genopbygges efter 2. verdenskrig. Genopbygningen har været en langsom og omhyggelig proces, men i dag kan man til gængæld ikke se, at ikke alle bygninger har stået på deres plads i århundreder.


Byvandringen tager os forbi den gamle byport, Brama Wyzanna, der i gamle dage var byens hovedindgang. De tre våbenskjolde over porten – Polens, Preussens og byens eget, fortæller om byens skiftende tilhørsforhold gennem tiderne. I mange år var dette hansestaden Danzig; indgangen til Østpreussen.


Vi går gennem byens gader, hvor vi nyder de smalle renæssance-huse. Gdansk byder på flere hyggelige gader og gamle kirker, som er et besøg værd. Den gamle rådhusbygning huser et byhistorisk museum, som vi ser. Her vises bl.a. fotografier af byen, som den så ud lige efter krigen. Videre på vores historiske byvandringen besøger vi Mariakirken, der er verdens største murstenskirke, opført over en 100-årig periode omkring år 1400 og 1500.


Gdansk er kendt for sine mange skibsværfter. Det var her, at Lech Walesa samlede arbejderne til strejke, og til sidst vandt retten til at oprette frie fagbevægelser. Walesa stiftede fagbevægelsen Solidaritet, der spillede en stor rolle i Polens overgang fra kommunisme til demokrati. Ved skibsværfterne besøger vi Drogi do Wolnosi, Frihedsvejen, som er en udstilling om denne kamp.


Der sættes tid af til, at man kan spise frokost. Herefter står programmet fortsat i historiens – og så absolut stadig verdenshistoriens - tegn. Vi tager på kanalrundfart gennem bykernens kanaler og videre ad Wislafloden mod Westerplatte. Det var her, det første skud blev løsnet i 2. verdenskrig, da det tyske skib ”Schleswig-Holstein” åbnede ild. Et monument i klassisk sovjetstil, mindes denne begivenhed.


Billederne af den flotte, restaurerede by, Gdansk, er gode at have på nethinden, når vi rejser videre mod Kaliningrad – en by, der led en anden skæbne og modsat Gdansk ikke blev genopbygget efter 2. verdenskrig men i stedet bygget på ny efter Sovjetunionens idealer.


Vi tager det første lille stræk af turen mod Kaliningrad og overnatter i byen Sztutowo. Vi spiser velkomstmiddag på hotellet.


Dag 2 – Stutthof, Malbork og Kopernikus’ grav

Turen til Kaliningrad er forholdsvis kort, men med flere interessante seværdigheder undervejs. Dem gør vi afstikkere til, og vi ankommer derfor først til Kaliningrad i morgen. Første stop på vejen er KZ-lejren Stutthof ved byen Sztutowo, hvor vi overnattede. Her omkom mere end 65.000 fanger under 2. verdenskrig. Det var den første lejr bygget uden for selve Tyskland, og den sidste der blev befriet af de allierede.


Næste stop er den yderst velholdte, helt røde korsridderborg Malbork, hvor vi får en omvisning. Borgen blev anlagt af den tyske ridderorden, der i 1255 også grundlagde Königsberg. Borgen bar oprindeligt navnet Marienburg. Den er på UNESCO’s verdensarvsliste, og er en af Polens absolut største kulturelle seværdigheder. Vi spiser frokost i området.


Vi stopper nu i den lille landsby Frombork, der ligger ud til Vistula-lagunen. Byens katedral huser astronomen Kopernikus’ grav og et museum om hans virke. Det var i denne by, at han udviklede sin teori om, at jorden kredsede om solen og ikke omvendt. Museet huser nogle af de astronomiske instrumenter, Kopernikus benyttede. Vi kører nu lidt ind i landet igen og overnatter på et hyggeligt hotel ved en sø i et skovområde lidt uden for byen Ketrzyn. Vi spiser aftensmad på hotellet.


Dag 3 – Hitlers bunker, Ulveskansen

Vi har overnattet tæt ved Ulveskansen; bunkeren der var Hitlers hovedkvarter under størstedelen af 2. Verdenskrig. Det var her, Von Stauffenberg næsten lykkedes med at ændre verdenshistorien, da han forsøgte at myrde Hitler ved et bombeattentat. På trods af eksplosionen og tidens tand er de tilgroede bygninger og ruiner forholdsvis intakte, og det er et stemningsfuldt sted at besøge. Vi bruger formiddagen på en rundvisning blandt ruinerne og det tilhørende museum.


Undervejs på turen spiser vi frokost sammen. Efter ankomst i Kaliningrad indkvarterer vi os på vores hotel, hvor vi spiser aftensmad.


Dag 4 - Kaliningrad / Königsberg

Hansestaden Königsberg var en af Europas smukke hovedstæder, men de allieredes bombetogter og den røde hærs indtog fik i 1944 og -45 reduceret byens centrum til en bunke mursten. Mellem 1945 og -48 blev de få tilbageværende tyskere fordrevet fra byen. Byens nye inkarnation, Kaliningrad, blev præget af Sovjetarkitektur og parker. Dog kan man stadig finde rester af den gamle tyske by, som nu er en del af Rusland, hvis man bevæger sig lidt uden for centrum.


Vores hotel ligger netop i et af de hyggeligste gamle områder, Amalienau, hvor man stadig kan se villaer, sporvogne og brostensbelagte lindetræsalléer. Vi starter derfor dagen med en lille kulturel spadseretur i lokalområdet. Vi stopper ved kosmonautmonumentet, der er bygget i sovjetisk, futuristisk stil, når den er bedst. Herfra hopper vi på vores bus, som tager os videre på byrundtur.


Første stop er den gamle domkirke, der blev skånet sovjetmagtens ødelæggelser, fordi den huser Kants grav. Over broen med hængelåsene ser vi et par bygninger i gammel stil, der er nogle af de første spæde forsøg på genopbygning af den historiske bydel. Der er planer om at genopbygge mere, blandt andet Königsberg slot hvor den første preussiske konge blev kronet.


Vi tager videre til Dohna-fæstningstårnet, hvor vi besøger ravmuseet. Det er ganske lærerigt og har en imponerende samling af rav. Der er smykker af rav, insekter fanget i rav, modeller af Christopher Columbus’ skibe bygget af rav og en kopi af en del af Katharina Den Stores ravkammer, der blev stjålet i 2. verdenskrig og aldrig fundet igen. Museet ligger nær en anden ældre bydel, Maraunenhof, hvor vi i bus ser nogle af de gamle gader og villaer, inden vi finder en restaurant og spiser frokost.


Efter frokost besøger vi det oceanografiske museum, der har udstillinger om havets flora og fauna og geologi. Museet huser også et ekspeditionsfartøj og en sovjetisk ubåd med plads til 300 besætningsmedlemmer.


Dagens sidste programpunkt er et møde med en lokal kulturpersonlighed, som vil fortælle om sin by.


Dag 5 - Verdens største ravmine og Ruslands østersøflåde

Vi tager i dag bussen på udflugt til Ruslands to vestligste byer, der huser så forskellige steder som en ravmine og en flådebase.


Den vestligste by, Baltijsk, er hjem for landets Østersøflåde. Vi sørger for, at gruppen har tilladelse til at besøge byen, men der er altid en risiko for, at man alligevel ikke kan få adgang.


Landsbyen Yantarny er hjemsted for ravminen, der årligt producerer ca. 90 % af verdens rav. Det er en åben mine, hvor ravet hentes op gennem et stort hul i overfladen. I forbindelse med minen er der en butik, hvor man kan købe rav.


På vej tilbage spiser vi frokost i feriebyen Svetlogorsk, der med sine mange palævillaer fra før krigen får en til at føle, at man befinder sig i en østlig tysk enklave, og ikke en vestlig russisk. Hjemme igen er resten af dagen fri til at opleve byen på egen hånd. Det anbefales at gå tur i bydelen omkring hotellet. Zoologisk have ligger også meget tæt på hotellet. Den blev en gang regnet for en af Europas flotteste, men trænger i dag til en opgradering.


Dag 6 - Den Kuriske Landtange og Klaipeda / Memel

I dag forlader vi Kaliningrad og fortsætter rejsen mod Klaipeda i Litauen; det gamle Memel og Østpreussens yderste forpost. Byen har faktisk fungeret som Preussens hovedstad under Napoleonskrigene, da Berlin var besat.


Hovedparten af dagen bruger vi dog på at opleve den kuriske landtange på grænsen mellem de to lande. Landtangen er på UNESCO’s verdensarvsliste. Den er næsten 100 kilometer lang, men kun mellem 400 meter og 4 kilometer bred. På den ene side af landtangen er Østersøens saltvand, på den anden den kuriske indsøs ferskvand.


Vi nyder en dejlig formiddag med flotte udsigter og mulighed for at bade. Vi gør stop ved den ornitologiske station i Rybachy, spiser frokost og spadserer til den store, hvide Efa-sandklit, Europas næsthøjeste. Videre til den dansende skov, med træer så vindblæste, at træstammerne bugter sig i alle retninger, og derfor synes at være midt i en dans.


Via landtangen når vi Klaipeda. Vi tager en lille byvandring i den gamle bydel. Klaipeda-området var det sidste, som Tyskland fik afgivet af et naboland, inden 2. verdenskrig brød ud. Vi ser teatret ved den centrale plads, hvorfra Hitler annoncerede annekteringen af området. Herfra ses også resterne af byens korsridderborg.


Først på eftermiddagen tager vi mod lufthavnen. Vi flyver med direkte fly kl. 14.50 og ankommer efter en times flyvning i København kl. 14.55.


Klik her for at downloade dagsprogrammet

Hvad er inkluderet?

  • Ekspertrejseleder på hele rejsen
  • Engelsktalende rejselederassistent
  • Flybilletter
  • Al transport
  • Overnatning på trestjernede hoteller
  • Morgenmad hver dag
  • Fire frokoster
  • To middage
  • Alle entréer og tilladelser
  • Drikkepenge

Ikke inkluderet

  • Visum til Rusland. Vi samarbejder med et bureau, der kan hjælpe med dette.

Rejseleder

Rejseleder Per Dalgaard

Per Dalgaard er uddannet i russisk, cand. phil. på danske universiteter og ph.d. i sammenlignende litteratur fra Canada. Han har undervist på en række universiteter og højskoler og har i mange år været korrespondent i Sovjet og Rusland for Aktuelt, Politiken og Information. Forfatter til Turen går til Moskva, Skt. Petersborg og Den Transsibiriske Jernbane samt en række andre bøger om Rusland og russisk kultur og oversætter af russisk litteratur til dansk. Han en af landets mest brugte foredragsholdere om Rusland og har mange års erfaring som rejseleder på kulturrejser i Rusland og Østeuropa.

Kort

Oversigtskort


Destinationskort

Litauen - Klaipeda

Klaipeda

Havnebyen Klaipeda i Litauen. Tidligere kendt som Memel, da byen hørte ind under Østpreussen.

Polen - Frombork - Domkirken

Frombork

Frombork hvor Kopernikus ligger begravet.

Polen - Gdansk - Byporten Brama Wyzanna

Byporten Brama Wyzanna

Byporten Brama Wyzanna med de tre våbenskjolde - byens eget samt Polens og Østpreussens.

Polen - Gdansk - Skibsværfter

Frihedsvejen

Frihedsvejen, Drogi do Wolnosi. Museet om skibsværfternes strejker mod kommuniststyret.

Polen - Gdansk - Centrum

Gdansk centrum

Gdansk. Tidligere kendt som Danzig.

Polen - Gdansk - Westerplatte

Westerplatte

Westerplatte - Stedet hvor det første skud i anden verdenskrig blev løsnet.

Polen - Malbork

Malbork

Malbork-borgen. Tidligere kendt som Marienburg. Bygget i 1274 af den teutoniske ridderorden.

Polen - KZ-lejren Stutthof

Stutthof KZ-lejr

I denne KZ-lejr sad også flere danske fanger. Det var den sidste lejr, der blev befriet af de allierede.

Polen - Ulveskansen

Ulveskansen

Hitlers hovedkvarter i mere end to år af anden verdenskrig og stedet hvor Von Stauffenbergs attentatforsøg fandt sted.

Rusland - Baltiysk

Baltiysk

Byen Baltiysk er hjemsted for den russiske østersøflåde.

Rusland - Kaliningrad - Den Kuriske Landtange - Dansende træer

Den Kuriske Landtange

Den kuriske landtange er en langtange som ligger i det sydøstlige hjørne af Østersøen. Den er både litauisk og russisk. Området er en 100 km lang nationalpark; dens form er en meget smal landtange af sand.

Rusland - Kaliningrad - Amalienau

Amalienau-kvarteret

Amalienau-kvarteret - et af de få steder i Kaliningrad by hvor man kan se rester af det gamle Königsberg.

Rusland - Kaliningrad - Kaliningrad by - Ocean Museum

Det oceanografiske museum

Museet huser blandt andet en gammel sovjet-ubåd.

Rusland - Kaliningrad - Kaliningrad by - Centrum

Kaliningrad centrum

Kaliningrad centrum. Her er nogle få gamle huse blevet genopbygget.

Rusland - Kaliningrad - Kaliningrad by - Domkirken

Königsberg katedral

Königsberg katedral med Emmanuel Kants grav i centrum af Kaliningrad.

Rusland - Kaliningrad - Maraunenhof

Maraunenhof-kvarteret

Maraunenhof-kvarteret - et af de få områder af det gamle Königsberg, der overlevede anden verdenskrig.

Rusland - Kaliningrad - Kaliningrad by - Ravmuseet

Ravmuseet

Ravmuseet i Dohna-fæstningstårnet.

Rusland - Kaliningrad - Svetlogorsk

Svetlogorsk

Svetlogorsk - en by tæt ved den kuriske landtange, hvor mange gamle tyske huse er bevaret.

Rusland - Kaliningrad - Yantarny - Ravmine

Yantarny

Hjemsted for verdens største ravmine.

Andre rejser med samme rejseleder

Rejse Flodkrydstogt til Volgas delta ved Det Kaspiske Hav
Startdato 14. september 2017
Slutdato 27. september 2017
Varighed 14 dage
Pris 16995 kr.
Eneværelsestillæg 4995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Silkevejsbyerne i Usbekistan
Startdato 20. oktober 2017
Slutdato 31. oktober 2017
Varighed 12 dage
Pris 16995 kr.
Eneværelsestillæg 1995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Hviderusland – Den sidste sovjetrepublik
Startdato 1. april 2018
Slutdato 5. april 2018
Varighed 5 dage
Pris 9995 kr.
Eneværelsestillæg 1295 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Flodkrydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg
Startdato 19. juni 2018
Slutdato 30. juni 2018
Varighed 12 dage
Pris 14995 kr.
Eneværelsestillæg 4995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Flodkrydstogt fra Moskva til Skt. Petersborg
Startdato 10. juli 2018
Slutdato 21. juli 2018
Varighed 12 dage
Pris 14995 kr.
Eneværelsestillæg 4995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Flodkrydstogt til Volgas delta ved Det Kaspiske Hav
Startdato 11. september 2018
Slutdato 24. september 2018
Varighed 14 dage
Pris 17995 kr.
Eneværelsestillæg 4995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Litauen - KlaipedaPolen - Frombork - DomkirkenPolen - Gdansk - Byporten Brama WyzannaPolen - Gdansk - SkibsværfterPolen - Gdansk - FrihedsvejenPolen - Gdansk - CentrumPolen - Gdansk - CentrumPolen - Gdansk - CentrumPolen - GdanskPolen - Gdansk - WesterplattePolen - MalborkPolen - MalborkPolen - KZ-lejren StutthofPolen - UlveskansenPolen - UlveskansenRusland - BaltiyskRusland - Kaliningrad - Den Kuriske Landtange - Dansende træerRusland - Kaliningrad - Den Kuriske Landtange - Dansende træerRusland - Kaliningrad - Den Kuriske LandtangeRusland - Kaliningrad - Den Kuriske LandtangeRusland - Kaliningrad - AmalienauRusland - Kaliningrad - Kaliningrad by - Ocean MuseumRusland - Kaliningrad - Kaliningrad by - CentrumRusland - Kaliningrad - Kaliningrad by - DomkirkenRusland - Kaliningrad - MaraunenhofRusland - Kaliningrad - Kaliningrad by - RavmuseetRusland - Kaliningrad - SvetlogorskRusland - Kaliningrad - Yantarny - Ravmine

 vores nyhedsbrev


Udfyld formularen til højre og send den ind, så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.


Vi lover ikke at fylde din indbakke. Nyhedsbrevet bliver cirka sendt ud en gang om måneden - af og til to gange.