Kulturrejse til Isfahan og det nordlige Iran

En varieret rejse gennem det eventyrlige og ældgamle Persien
Iran - Isfahan - Imampladsen
Startdato 10. maj 2018
Slutdato 21. maj 2018
Varighed 12 dage
Rejseledere  Lene Kohlhoff Rasmussen
Pris 22995 kr.
Eneværelsestillæg 2995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Startdato 12. april 2019
Slutdato 23. april 2019
Varighed 12 dage
Rejseledere  Lene Kohlhoff Rasmussen
Pris 22995 kr.
Eneværelsestillæg 2995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse

Kulturrejse til Isfahan og det nordlige Iran

En varieret rejse gennem det eventyrlige og ældgamle Persien

Iran er et af Orientens mest spændende lande, der leder tankerne hen på historier om 1001 nats eventyr, persiske fyrster og konger, duftende rosenhaver og Silkevejens karavaner.


Bibelske spor peger på, at Ajichayfloden flyder ud af Edens Have, hvilket placerer Tabriz ved porten til paradis. Denne sprudlende by på Silkevejen er rig på Azeri-kultur med Tehuse, tyrkiske bade, kærlighed til musik og historiske basarer. Det nordlige Iran er et forholdsvis ukendt område for turister, men det er fyldt med spændende seværdigheder. Vi besøger idylliske landsbyer, hvor folk bor i huler og på stejle bjergebjergsskråninger, og vi ser de historiske byer, klostre, og moskéer. Rejsen er spækket seværdigheder, som er på UNESCOs verdensarvliste.


Vi slutter i Isfanhan, som er en af de smukkeste byer i verden med formfuldendte islamisk arkitektur, moskéer med blå mosaikker, paladser, og de ældgamle stenbroer over Zayandehrud-floden. Her er farverige basarer med smukke persiske tæpper og duften af krydderier.


Dagsprogram:

Dag 1 - Afrejse til Tabriz

Vi flyver til Tabriz den største by i det Nordlige Iran, hvor vi ankommer over midnat og indkvarterer os på vores hotel.


Dag 2 - Historiske basarer i Tabriz

I dag tager vi på byrundtur i Tabriz, og besøger vi byens berømte basar og den blå moské. Tabriz en af de vigtigste kommercielle centre på Silkevejen og har været et sted for kulturel udveksling og handel lige siden oldtiden. Derfor er byens historiske basar med sine murede vævlinger med på UNESCOs verdensarvs liste. Her er der masser af handlende, eksotiske dufte og en særlig atmosfære. Hos tæppehandlerne hører det sig til at sidde et øjeblik og drikke te, når man handler eller bare kigger på de fine persiske tæpper.


Dag 3 - Hulelandsbyen Kandovan

I dag besøger vi den eventyrlige hulelandsbyby Kandovan, som ligger ca. 50 kilometer syd for Tabriz. Hulelandsbyen er et levende eksempel på menneskelig tilpasning til usædvanlige naturlige omgivelser. I denne unikke landsby er husene hugget ind i kegleformede klipper, så hele landsbyen til at ligne en gigantisk termitkoloni. Legenden siger, at Kandovans første indbyggere flyttede hertil for at undslippe den invaderende mongolske hær.


Dag 4 - Det armenske St. Stefanos kloster i Jolfa

I dag forlader vi Tabriz og kører til Jolfa, hvor vi på en skovklædt bakke over Arasfloden, 17 km vest for Jolfa finder det armenske St. Stefanos kloster. Kirkens velbevarede udvendige relieffer omfatter armenske kors, helgener og engle. Klosteret dateres tilbage til det 7. Århundrede og er med på UNESCO verdensarvliste.


Dag 5 - Irans Aserbajdsjan-region

I den vidunderlige Arasdal besøger vi et af Silkevejens kroer Khajeh Nazar Caravansarai, hvor de handlende på Silkevejen byttede varer og fik ly for natten, vi ser også Asiab Kharabeh vandfaldet, herefter kører vi sydpå og hen på eftermiddagen ankommer vi til kurbyen byen Sar-i ein, hvor vi overnatter.


Dag 6 - Sheikh Safi al-din Khānegāh mausoleum

I dag tager vi til Ardabil. Her ser vi endnu en af de seværdigheder der med på UNESCOs verdensarvliste nemlig Sheikh Safi al-Din Khānegāh mausoleum i Ardabil. Mausoleet blev bygget i begyndelsen af det 16. århundrede, og indeholder også enestående kunstværker, ornamentik, og arkæologi fra det 14. til det 18. århundrede.


Efter frokost kører vi langs det Kaspiske Hav, hvor vi overnatter i byen Rasht.


Dag 7 - Bjerglandsbyen Masuleh

I dag sætter vi kurs mod de kølige bjergegne nær det Kaspiske Hav og besøger den smukt beliggende bjerglandsby Masuleh, som er omgivet med frodige skove og floder. Masuleh omtales ofte som en af de mest idylliske landsbyer i Iran. Den ligger på siden af et bjerg på terrasser op ad en skråning. Hustagene fungerer som veje og terrasser for de ovenpå liggende huse, og der er trapper op på siden af husene, som forbinder vejene i hver etage. Der er derfor kun muligt at komme rundt til fods. Vi kan gå rundt kigge på smedeværkstederne, bagerierne, købmandsbutikkerne og de små souvenirboder, eller nyde en kop til te eller vandpibe på en af de små traditionelle caféer i landsbyen.


Efter vi har set nærmere på bygningen kører vi byen Zanjan, hvor vi overnatter.


Dag 8 - Soltaniheh - Taj Mahals forbillede

Vi besøger mausoleet Soltaniyeh med den største murstenskuppel i verden. Det er en stor ottekantet bygning med en 50 meter høj kuppel dækket i turkisblå fajance og omgivet af otte slanke minareter. Bygningen bliver betragtet som et arkitektonisk forbillede for Taj Mahal, og er derfor på UNESCOS verdensarvs liste. Soltaniyeh blev bygget i 1302-1312 af den mongolske hersker, Oljeitu. Han ønskede at opføre et mausoleum til profeten Muhammeds svigersøn Ali, men Oljeitu kunne ikke overtale de religiøse ledere til at give ham Alis relikvier, og derfor blev han selv begravet her i 1317.


Efter frokost sætter vi kursen sydpå til Qom, hvor vi indlogerer os på hotel i den næsthelligste by i Iran.


Dag 9 - Qom og helligdommen for Imam Rizas søster

Qom spillede en nøglerolle i den iranske revolution, da en stor del af Khomeinis trofaste støtter kom herfra. I dag bor der stadig mange af de højtrangerende præster i Qom og byen hjemsted for hundredvis af religiøse skoler, hvor de skriftkloge ayatollaher udlægger teksten for deres shiamuslimske studerende, der kommer hertil fra hele verden.


Her besøger vi det smukke Hazrat-e Masumeh, hvor imam Rezas søster, Fatemeh, ligger begravet. Imam Riza var den ottende af de 12 imamer, der nedstammer fra profeten Muhammed. Mange shia-muslimer valfarter hertil for at se hendes gravsted. Fatemeh døde i det 9. Århundrede, men af det storslåede bygningsværk, man ser i dag blev bygget i 1600 tallet af Shah Abbas I. Ikke-muslimer må ikke bevæge sig helt ind til selve gravstedet, men vi kommer til at se kompleksets gyldne kuppel og smukke facader.


Efter frokost forlader vi Qom og besøger en af Irans ældste landsbyer, Abyaneh, hvis historiske betydning for nylig er blevet anerkendt af UNESCO. Her kan vi beundre de smukke, traditionelle huse beklædt med rødt mudder, indbyggernes farverige påklædning og de flotte, historiske bygninger.


Hen på eftermiddagen ankommer vi til den gamle persiske hovedstad Isfahan, som er et absolut højdepunkt for en rejse til Iran.


Dag 10 - Isfahan og den halve verden

I dag tager vi på byvandring i Isfahan, og når man har været her, har man ifølge iranerne set den halve verden. Byen er i særklasse og berømt for sin islamiske arkitektur. Der er ligefrem noget beroligende og ophøjet over stedet. Isfahan har overdådigt udsmykkede moskéer, talrige smukke paladser, blomstrende parker med springvand og pavilloner, den helt unikke Emamplads, basarerne, te-husene og stenbroerne.


Vi starter ved den store berømte Imam plads. Når man står på denne store plads forstår man, hvorfor den med på UNESCOs kulturavliste, da det er en af de største og smukkeste pladser i verden. Imam-pladsen er omringet lange arkader og to flotte moskéer, Lotfollah-moskeen og Imam-moskeen, begge med detaljeret farvede mosaikker. Man kan bruge timevis på at lede efter små afvigelser og fejl, når man står og ser op i de indadvendte halvkupler i moskéens Imam-moskeens indgangsportal. Kuplen på Lotfollah-moskéen er beigefarvet med en udsøgt dekoration af fantasifulde sammenslyngede, stiliserede blomster og bladranker i hvidt og blåt. Denne lille moské har ikke nogen indre gård og heller ingen minaret, for den blev bygget udelukkende til kongen og hans familie.


Overfor Lotfollah-moskeen på den modsatte side af pladsen ligger det syv-etagers Ali Qapu-palads, som var hovedsæde for regeringen under safaviderne i 1600-tallet. Paladset er smukt dekoreret med fine udskæringer, vægmalerier og mosaikker og ikke mindst er musikrummet på øverste etage er rent mesterværk. Fra balkonen kunne kongen se ud over Imam pladsen, der oprindelig bygget som en kongelig polobane.


Imam-pladsens arkader summer af liv, og her er indgange til basaren, som er en overdækket labyrint af små butikker, der strækker sig mange kilometer rundt i byens centrum. Herfra fortsætter vi til Masjed-e Jame moskéen (fredagsmoskéen), som er den ældste bevarede bygningsværk af sin art i Iran og repræsenterede en arkitektonisk nyskabelse, der inspirerede bygherrer i Iran og hele Centralasien. Masjed-e Jame moskéen er derfor også UNESCOs kulturavliste.


Dag 11 - Chele Solun paladset og Isfahans armenske bydel

I dag ser vi den smukke Chehel Sotoun-pavillon, som ligger er en i midten af en park for enden af et en aflangt springvands anlæg. Haveanlægget er et glimrende eksempel på den klassiske persiske haven form, og blev for nylig tilføjet til UNESCOs liste over verdens kulturarv. Chehel Sotoun blev bygget af Shah Abbas II og skulle bruges til shahens underholdning og receptioner. Pavillonen indeholder mange fresker og malerier på keramik. Overfladen af en stor del af tronsalen er stadig dækket med spejlglas, således at det giver fornemmelse af et tag svævende i luften.


Herefter tager vi til den armenske og kristne bydel i Isfahan, hvor vi ser Vank-katedralen, hvor de bibelske motiver er dekoreret persisk stil med meget elegant blå og guld. Inde i gården, der er et klokketårnet og et armensk museum.


Efter besøget i Katedralen er der tid til at gå rundt på egen hånd og evt. få en kop kaffe på en af cafeerne i den armenske bydel.


Om aftenen spiser vi en hyggelig afskedsmiddag og vi kan herefter gå en tur langs floden og se et par af de oplyste stenbroer.


Dag 12 - Hjemrejse

Vi tager et morgenfly til Danmark via Istanbul. Ankomst i København sidst på eftermiddagen.


Klik her for at downloade dagsprogrammet

Hvad er inkluderet?

  • Ekstpertrejseleder på hele turen
  • Lokalguide
  • Flybilletter
  • Overnatning på trestjernede hoteller med morgenmad
  • Al transport (vand, the og kaffe er inkluderet på lange strækninger)
  • Alle entréer
  • Drikkepenge til chauffør og lokalguider
  • Invitation til brug ifm. visumansøgningen

Rejseleder

Rejseleder Lene Kohlhoff Rasmussen

Lene Kohlhoff Rasmussen er eventyrer, forfatter og en efterspurgt foredragsholder. Hun har været på flere lange ekspeditioner, og rejser ofte på egen hånd gennem verdens brændpunkter. I 2015 udgav hun sin rejseberetning om Silkevejen, der også omhandler landenes historie, kulturer og religioner. Hun er i øjeblikket i gang med et bogprojekt om nogle af verdens største floder, hvor hun foretager rejseekspeditioner langs Amazonas, Nilen og Ganges. Lene Kohlhoff Rasmussen er medlem af De Berejstes Klub og De Kvindelige Eventyrers Klub.

Kort

Oversigtskort


Destinationskort

Iran - Abyaneh

Abyaneh

Abyaneh er en af Irans ældste byer, hvis historiske betydning er blevet anerkendt af UNESCO. De traditionelle huse er beklædt med rødt mudder og indbyggerne går klædt i farverige klædedragter.

Iran - Ardabil

Ardabil

Den historiske by Ardabil er i dag et dynamisk handelscentrum. Byen er især kendt for sin tæppeindustri. Byen rummer nogle af nordvestirans mest ikoniske bygningsværker.

Iran - Isfahan - Ali Qapu paladset

Ali Qapu-palads

Lige overfor Lotfollah-moskeen ligger det syv-etagers Ali Qapu-palads, som var hovedsæde for regeringen under safaviderne i 1600-tallet. Smukke dekorationer i form af fine udskæringer, vægmalerier og mosaikker pryder paladset.

Iran - Isfahan - Chehelsotoon paladset

Chehel Sotoun

Haveanlægget er et godt eksempel på en klassisk persisk have. Shah Abbas II byggede Chehel Sotoun som baggrund for underholdning og receptioner. Det blev for nylig tilføjet til UNESCOs kulturarvsliste.

Iran - Isfahan - Imampladsen

Imam-pladsen

Imam-pladsen er en af de største og smukkeste pladser i verden. Lotfollah-moskeen, Imam-moskeen og Isfahans basar ligger omkring pladsen. Pladsen er selvfølgelig på UNESCO's kulturarvsliste, og den er et uundgåeligt stop på enhver rejse til Iran.

Iran - Isfahan

Isfahan

Isfahan er en af Irans største byer. Området har været benyttet som handelscenter i århundrede og bliver ofte betragtet af besøgende som Irans smukkeste by på grund af dens udsøgte arkitektur. Byen er også optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Iran - Isfahan - Sheikh Lotfollah Moské

Lotfollah-moskéen

Kuplen på Lotfollah-moskéen har en udsøgt dekoration af fantasifulde sammenslyngede, stiliserede blomster og bladranker i hvidt og blåt som dækker over en beigefarve. Moskéen var primært bygget for kongen og hans familie.

Iran - Isfahan - Vank-katedralen

Vank-katedralen

I den armenske og kristne bydel af Isfahan ligger Vank-katedralen, som er dekoreret i persisk stil af blå og guld farver.

Iran - Jolfa

Jolfa

Jolfa i Nordiran ligger tæt ved grænsen til Aserbajdsjan. 17 km vest for Jolfa ligger det armenske St. Stefanos kloster.

Iran - Kandovan

Kandovan

Hulelandsbyen er et glimrende eksempel på, hvordan mennesket har kunne tilpasset sig under hårde naturlige omgivelser. Husene er hugget ind i kegleformede klipper, der får hele landsbyen til at ligne en kæmpe termitkoloni. Det siges, at Kandovans første indbyggere flygtede hertil at at undgå den mongolske hær.

Iran - Masuleh

Masuleh

Masuleh beskrives ofte som en af de mest fredelige og idylliske landsbyer i Iran. Byen findes på siden af et bjerg på terrasser op ad en skråning.

Iran - Qom - Hazrat-e Masmed

Hazrat-e Masumeh

Imam Rezas søster, Fatemeh, ligger begravet i Hazrat-e Masumeh. Imam Riza var den ottende af de 12 imamer, der nedstammer fra profeten Muhammed. Bygningsværket blev bygget i 1600 tallet af Shah Abbas I.

Iran - Qom

Qom

Qom er en hellig by for shiamuslimer. Fatima, den 8. imam Rezas søster, ligger begravet her. Byen har i mange år spillet en politisk rolle i Iran. Tæppeproduktionen i byen er berømt på grund af sin teknik og dens mange mønstre.

Iran - Rasht

Rasht

Rasth var tidligere kendt for sin silkeavl og handel. I dag rummer byen stadig mange bygninger fra dens storhedstid, hvilket hvert år tiltrækker mange besøgende.

Iran - Soltanieh

Soltaniheh

Den største murstenskuppel i verden er placeret på mausoleet Soltaniheh. Bygningen er ottekantet med en 50 meter høj kuppel dækket i en turkisblå fajance og omgivet af otte minareter. Mausoleet anerkendes som det arkitektoniske forbillede for Taj Mahal og er på UNESCO's verdensarvsliste.

Iran - Tabriz

Tabriz

Tabriz har igennem historien været et af de vigtigste kommercielle centre på Silkevejen. Området har været et sted for handel og kulturel udveksling lige siden oldtiden. Byens historiske basar er med på UNESCO's verdensarvliste. Det er et godt sted at sidde og nyde øjeblikket, mens man drikker en kop frisklavet te, og overværer tæppehandlerne gøre en handel.

Iran - Zanjan

Zanjan

Zanjan i det norvestlige Iran er kendt for sit håndværk inden for smykker, traditionelle sko, knive og tæpper.

Andre rejser med samme rejseleder

Rejse Silkevejens skatte i Usbekistan og Turkmenistan
Startdato 6. april 2018
Slutdato 26. april 2018
Varighed 21 dage
Pris 25995 kr.
Eneværelsestillæg 1995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Amazonas, indianere og flodsejlads
Startdato 16. juni 2018
Slutdato 30. juni 2018
Varighed 15 dage
Pris 28995 kr.
Eneværelsestillæg 3995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Silkevejens skatte i Usbekistan og Turkmenistan
Startdato 1. september 2018
Slutdato 21. september 2018
Varighed 21 dage
Pris 25995 kr.
Eneværelsestillæg 1995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Amazonas, indianere og flodsejlads
Startdato 29. september 2018
Slutdato 13. oktober 2018
Varighed 15 dage
Pris 28995 kr.
Eneværelsestillæg 3995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Iran - AbyanehIran - AbyanehIran - ArdabilIran - ArdabilIran - ArdabilIran - Isfahan - Ali Qapu paladsetIran - Isfahan - Ali Qapu paladset Iran - Isfahan - Chehelsotoon paladsetIran - Isfahan - Chehelsotoon paladsetIran - Isfahan - ImampladsenIran - IsfahanIran - IsfahanIran - IsfahanIran - Isfahan - Sheikh Lotfollah MoskéIran - Isfahan - Sheikh Lotfollah moskéIran - Isfahan - Lotfollah-moskeenIran - Isfahan - Vank-katedralenIran - JolfaIran - Jolfa - Skt. StephanosIran - KandovanIran - KandovanIran - KandovanIran - MasulehIran - MasulehIran - MasulehIran - Qom - Hazrat-e MasmedIran - QomIran - RashtIran - RashtIran - RashtIran - SoltaniehIran - SoltaniehIran - TabrizIran - ZanjanIran - Zanjan

 vores nyhedsbrev


Udfyld formularen til højre og send den ind, så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.


Vi lover ikke at fylde din indbakke. Nyhedsbrevet bliver cirka sendt ud en gang om måneden - af og til to gange.