Kulturrejse til De Dansk Vestindiske Øer

En kulturrejse i Peter Von Scholtens fodspor, hvor vi besøger øerne, der engang tilhørte koloni- og slavenationen Danmark
De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Christiansted
Startdato 17. november 2017
Slutdato 2. december 2017
Varighed 16 dage
Rejseledere  Peter Ravn
Pris 26995 kr.
Eneværelsestillæg 8995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Startdato 17. februar 2018
Slutdato 3. marts 2018
Varighed 15 dage
Rejseledere  Peter Ravn
Pris 26995 kr.
Eneværelsestillæg 8995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Startdato 17. november 2018
Slutdato 1. december 2018
Varighed 15 dage
Rejseledere  Peter Ravn
Pris 26995 kr.
Eneværelsestillæg 8995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse

Kulturrejse til De Dansk Vestindiske Øer

En kulturrejse i Peter Von Scholtens fodspor, hvor vi besøger øerne, der engang tilhørte koloni- og slavenationen Danmark

På denne rejse skal vi besøge alle tre Dansk Vestindiske Øer i Caribien. Skt. Thomas blev dansk i 1666, Skt. John i 1718 og Skt. Croix i 1733, da Danmark købte øen af Frankrigs Ludvig den 15. for 164.000 Rigsdaler. Den franske konge havde brug for pengene til en rask lille krig mod Polen. Danmark var nu herre over et caribisk ørige, som i mange år gjorde os rige på handelen med sukker. Samtidig er perioden en sort plet på Danmarks samvittighed, da arbejdet blev udført af slaver. Vi var verdens syvende største slavemagt, inden Peter Von Scholten ophævede slaveriet på øerne. I 1917 var Danmarks vestindiske eventyr slut, da vi solgte øerne til USA.


De Dansk Vestindiske Øer er den dag i dag fyldt med påmindelser om deres danske fortid. Mange års dansk handel og dansk kultur sætter stadig sine spor. Mange gade- og stednavne er danske, og gadeskiltene står på både engelsk og dansk. Mange steder ses danske forter, plantager og ruiner fra dengang, og vi vil på denne kulturrejse få historien tæt ind på livet, når vi hører om den danske tid, mens vi står mellem disse historiske gamle danske bygninger.


Målet med rejsen er at give en historisk og nutidig oplevelse af Dansk Vestindien. Vi besøger alle tre øer og lærer om deres danske fortid på godt og ondt. Undervejs vil vi naturligvis også opleve øernes natur og – ikke at forglemme – strandene og det Caribiske Hav med de uimodståelige badevandstemperaturer.

Dagsprogram:

Dag 1 - Rejsedag

Afrejse fra Kastrup om morgenen. Vi flyver med British Airways / American Airlines via London og Miami. Ankomst til Skt. Thomas om aftenen.


Vi skal bo i øens vigtigste by, Charlotte Amalie, på det centralt beliggende hotel, The Winward Passage. Byen er anlagt på en række højdedrag, hvilket gør gaderne bakkede og udsigten til noget særligt, næsten lige meget hvor i byen man befinder sig. Flere af gaderne er således trappegader, den mest kendte nok ”De 99 Trin”. Charlotte Amalie var engang den næststørste i det danske kongerige.


Dag 2 - Byvandring i Charlotte Amalie

Vi starter byvandringen i byens udkant ved den lille borg Skytsborg på Government Hill – i dag kendt som Sortskægs borg. Vi hører om den frygtede pirat, hans skæbne og hans skat. Der fortælles også om Charlotte Amalies historie og om byens størrelse nu og dengang. Det er desværre ikke altid muligt at komme ind i borgen.


Vi går stille og roligt nedad mod den centrale del af byen, mens vi ser de mange historiske bygninger på vejen. Vi passerer mindesmærket for ”The Three Queens” – tre sorte kvinder, der deltog i slaveopstanden i 1878, hvor mere end 50 plantager og det meste af Frederiksted blev brændt ned.


Crown House, Peter Von Scholtens gamle bolig, der desværre ikke er åben for offentligheden. Von Scholten havde en god ven og beskytter i Kong Frederik VI, og kunne derfor bo her, selv om han egentlig ikke havde råd til det.


Herfra går det ned ad vejen ”De 99 Trin”, der, som navnet antyder, har mere til fælles med en trappe end med en vej. Trinene stammer fra teglværker ved Flensborg Fjord – alle bragt hertil som ballast i de skibe, der sejlede med sukker og rom mellem Vestindien og Danmarks ”rom-hovedstad”, Flensborg.


Næste stop er Haagensens Hus, som har tilhørt en velhaver. Gennem villaens indretning får man et godt indtryk af det luksusliv, der blev levet af kolonitidens herskende klasse. Videre til Government House, hvor øernes guvernør har haft og stadig har sin administration. Vi spørger pænt, om vi må komme indenfor. Det må man som regel. Der fortælles om øernes administration og om guvernøren, der er på valg hvert 4. år. På trods af at øernes indbyggere er amerikanske statsborgere, har de ikke stemmeret ved et præsidentvalg.


Der er nu afsat tid til, at man kan spise frokost på en af Charlotte Amalies mange restauranter. Herefter ser vi det røde fort, Fort Christian, som har været under restaurering og ombygning fra 2005 til 2017. Det ville tage halvandet år, sagde man dengang. I Vestindien tager ting den tid, ting tager. Det var her på kysten ud for fortet, at det hele begyndte. Det skete den 30. marts, 1666, da guvernør Erik Nils Smit gik i land, rejste Dannebrog og i Frederik III’s navn erklærede øen Skt. Thomas for dansk. Et par hundrede meter herfra, foran senatsbygningen, sluttede det, da vi 31. marts 1917 overdrog øerne til USA.


Herfra fortsættes til Crystalgade, hvor vi finder den jødiske synagoge. Hvis der er åbent, stikker vi hovedet indenfor. Til højre for Nationalbankens gamle bygning ligger The Market Square - et gammelt torv med en stor, overdækket platform, hvor handlende fra oplandet sælger lokale produkter som grøntsager og friskfangede fisk. Platformen blev dog ikke bygget for at huse et grøntsags- og fiskemarked. The Market Square var engang Charlotte Amalies slavemarked.


Dag 3 - Udflugt til Magens Bay

Vi kører nordpå mod den uspolerede natur i Magens Bay. Undervejs stopper vi ved flere udsigtspunkter.


Ved Charlotte Amalies udkant stopper vi ved den danske kirkegård og ser dens mindelund. Da Danmark i 1917 solgte øerne, beholdt man kun tre stykker land herude. Det var de tre kirkegårde i Christiansted, Frederiksted og Charlotte Amalie.


Ad bjergveje kører vi til udsigtspunktet Drake’s Seat, hvorfra man kan se Magens Bay. Herfra kører vi videre til Mountain Top, der med sine 470 meter er Skt. Thomas’ højeste punkt. Herfra er der en imponerende udsigt over øens grønne bjerge og man kan se helt til De Britiske Jomfruøer mod øst.


Vi besøger nu plantagen Skt. Peter Greathouse, hvor vi spiser frokost i flotte omgivelser. Skt. Peter byder på flere fantastiske udsigter og en meget seværdig botanisk have. Rundturen slutter ved Magens Bay, hvor deltagerne kan nyde stranden og havet, og selv vurdere, om stedet lever op til sit ry som en af Caribiens allerbedste strande.


Dag 4 - Mulighed for vandretur på Reef Bay Trail

I dag er det muligt at tilkøbe en tur ad Reef Bay TrailSkt. John. Fra Cruz Bay køres vi ind midt på øen, hvor en ranger vil føre os ad sporet ned til sydkysten. Undervejs vil han fortælle os om planter og dyreliv og om stedets historie. Af et sidespor føres vi til en samling indianske helleristninger.


Turen ender ved ruinerne af Reef Bay Sugar Factory ved Genti Bay. Herfra vil en båd sejle os til Cruz Bay, hvortil vi forventer at ankomme mellem kl. 14 og 15. Det vil være muligt at tage et havbad inden båden returnerer. Der sejles retur til Skt. Thomas fra Cruz Bay.


Turens samlede længde er ca. 5 kilometer. Den begynder i 320 meters højde, og selv om det går ned ad bakke det meste af vejen, kan turen være ret anstrengende. Det vil ikke være en tur for gangbesværede. Turen forudsætter godt fodtøj. Desuden skal man medbringe rigeligt med vand og evt. også en frokostpakke. Se slutningen af dagsprogrammet for yderligere information om tilkøb på rejsen.


Dag 5 - Skt. Johns plantager og Fortsberg

En kort færgetur tager os til Cruz BaySkt. John. Næsten lige ved landgangsbroen ligger det gamle Christiansfort. Fortet har i dag kontorer for den lokale administration, og er normalt lukket for besøgende.


Vi kører på tværs af øen mod det gamle fort Fortsberg, der længe har været utilgængeligt for offentligheden, men som vi nu har fået lov at besøge. Det var her, at Kong Junis slaveoprør begyndte. Man kan enten gå op til fortet eller blive kørt i jeep.


Herfra fortsætter vi til plantageruinen Annaberg. Inden vi når dertil, stopper vi ved ruinen af Annaberg skole, som blev bygget som slaveskole i 1844. Skt. John var den sidste ø, hvor der blev bygget slaveskoler. Som det var tilfældet med de andre slaveskoler, var det også her præsterne fra Brødremenigheden, der stod for undervisningen. De havde den opfattelse, at det var vigtigt, at slavebørn lærte alfabetet, så de blev i stand til at læse bibelen. Det var ikke fordi, kirken var imod slaveri. Tværtimod. Den gamle slaveskole ligger utrolig smukt med udsigt mod den dybblå Leinster Bay.


Ikke langt fra skolen ligger ruinerne af plantagen. Annaberg er et spændende historisk sted at besøge med dets ruiner af vindmøllen, kogehuset og slaveboligerne. Er vi heldige, kan vi opleve at se folk udøve gamle håndværk, ligesom der også kan være mulighed for at købe smagsprøver på lokale retter.


Fra Annaberg kører vi til Cinnamon Bay Plantation, hvor vi ser ruinerne af en plantage, der nu ligger midt i en skov. Herfra kører vi langs kysten til den berømte strand Trunk Bay, der er blevet kåret af National Geographic som den sjettebedste strand i verden. Vi gør holdt ved stranden en lille times tid. Her er mulighed for omklædning og snorkeludstyr er til rådighed, hvis man vil ud at bade og kigge på bugtens koraller. Herfra kører vi tilbage til Cruz Bay, hvorfra der er afrejse med færgen hjem til Skt. Thomas.


Dag 6 - Tid på egen hånd på Skt. Thomas

Dagen i dag er til fri disposition. Skt. Thomas er en toldfri zone, og man kan derfor gøre sig nogle billige indkøb. A.H. Riise er navnet på en af de største forretninger i Charlotte Amalie. Her kan man toldfrit købe parfume, smykker og spiritus. Udvalget er stort, næsten uendeligt. Dronningens Gade kan godt være lidt af en støjende oplevelse med de mange sælgere, der forsøger at overtale dig til at gøre dit livs bedste handel.


Dagen kan også bruges til at tage på standen, købe ind eller slappe af i Charlotte Amalie. Det kan desuden anbefales at tage svævebanen op til Paradise Point. Her kan man købe noget at drikke og nyde Charlotte Amalies flotteste udsigt.


Det anbefales også at vende tilbage til bydelen Frenchtown, der er rig på restauranter. Vi passerede Frenchtown som det første, da vi kørte mod Magens Bay.


Dag 7 - Vandfly til Skt. Croix

Vi tager taxaflyveren tilbage til Skt. Croix. Hovedbyen Christiansted er et stykke dansk kulturarv med gamle kalkede huse i forskellige farver, klemt inde mellem bjergtoppe og det caribiske hav. Vi tjekker ind på vores hotel, det nyrestaurerede Hotel Caravelle, der ligger midt i den gamle by.


Resten af dagen er der tid på egen hånd, hvor man kan få et første glimt af byens seværdigheder eller slappe af på hotellet eller ved havnepromenaden. Langs havnepromenaden er der flere steder, hvor man kan få en bid mad eller en øl.


Dag 8 - Byvandring i Christiansted

Når man går rundt i byen, bliver man konstant mindet om, at man befinder sig et sted, der engang var en del af Danmark. Dagens byvandring tager os for eksempel ad Dronningens Tværgade, langs Toldboden til Kongensgade.


Vi går langs byens havnemiljø med de mange gode spisesteder til det store parkområde, der er domineret af historiske bygninger fra den danske kolonitid. Vi styrer målrettet mod den mest markante bygning, det gule Fort Christiansværn. Fortet er opført af slaver, der havde taget del i slaveoprøret i 1733. Murstenene er fra Danmark. De blev brugt som ballast på fragtskibene, der sejlede over Atlanterhavet. Vi hører om disse slavers vilkår og om forholdene for den 215 mand store garnison, der var stationeret her i første halvdel af 1800-tallet.


Vi går over Paradepladsen, hvor der i sin tid afholdtes store militærparader. Vi ser Toldboden og Vejerboden, hvor sukker og rom blev vejet inden afskibning. Vi ser gården til Det Dansk Vestindisk Guinesiske Kompagni samt det lille museum Steeple House, hvis det er åbent. Herefter er der sat tid af til at spise frokost. Vi anbefaler den hyggelige Paradise Cafe rundt om hjørnet.


Vores sidste stop er Government House - eller Guvernementspalæet, som det hed i den danske tid. Peter von Scholten elskede luksus, og bygningen er så afgjort hans værk. Det er uden tvivl det mest imponerende bygningskompleks i Dansk Vestindien. Man kan undre sig over, hvordan et lille øsamfund som det dansk vestindiske havde råd til så imponerende bygninger. Det havde man i virkeligheden heller ikke, men von Scholten var vellidt af Frederik VI, og det var i sig selv tilstrækkeligt til at realisere byggeriet. Bygningen var samtidig også generalguvernørens bolig. Her levede han sammen med sin elskerinde, en såkaldt ”frineger”, Anna Heegaard. I dag er huset også bopæl for øernes guvernør.


Det er muligt at tilkøbe en solnedgangssejlads denne dag. Båden sejler ud sidst på eftermiddagen. Med god udsigt til hele nordkysten sidder man og nyder udsigten, mens solen går ned over Skt. Croix. Vand og rompunch ad libitum er inkluderet.


Dag 9 – Mulighed for vandretur på Maroon Ridge

I dag er det muligt at tage med på vandretur til Maroon Ridge i bjergene i den nordvestligste del af øen (tilkøb). Det var her bortløbne slaver flygtede til. Bjergene gjorde det muligt at skjule sig for de hvide, og der har været et helt lille samfund af slaver heroppe. Bjergene har faktisk fået deres navn efter slaverne, i det "maroon" er betegnelsen, der blev brugt for bortløbne slaver.


Ud over at bjergkammen rummer en meget interessant historie, er det også et fantastisk smukt sted. Vores meget vidende lokalguide tager os igennem stier i regnskoven til toppen, hvor øens gamle fyrtårn står. Udsigten over de stejle grønne skråninger der møder havet er noget helt særligt. Hvis vejret tillader det, kan man se en stor del af Skt. Croix nordlige kystlinje over det caribiske hav. Undervejs på turen bliver man klogere på øens planter og hvad man kan bruge dem til, og med lidt held får man chancen for at smage på nogle frugter, vi ikke har herhjemme. Vi stopper også ved en gammel plantageruin med et stort baobabtræ.


Dag 10 - Kirkebesøg og Protestant Cay

Dagen i dag er til fri disposition. Dem der ønsker det, kan dog tage med rejselederen til gudstjeneste i den lutherske kirke, Lord God of Sabaoth. Det er en stor oplevelse, hvor man bl.a. skal være indstillet på knus og kram fra naboen på kirkebænken.


Eftermiddagen er til fri afbenyttelse. De, der har lyst, kan f.eks. tage med på en kort bådtur på et par minutter over til den lille ø Protestant Cay. Her er en restaurant og Christianssteds mest centrale strand.


Dag 11 - Plantager, rom og botanisk have

Skt. Croix var øen med de store plantager. Der var hele 300 af dem, da området var dansk. Afgrøderne var først og fremmest sukkerrør, men der blev også dyrket en del bomuld. Det var især langs Centerline Road, man fandt de store plantager med de imponerende Greathouses, hvor plantageejerne boede. Mange af datidens Greathouses ligger der endnu, og vi besøger i dag et par af dem. Skt. George Botanical Gardens er det første. Besøget fører os blandt andet gennem en rig variation af tropiske træer.


Dagens udflugt tager os også forbi Diamond Schoolhouse, en af de 17 slaveskoler i Dansk Vestindien, der blev opført på Peter von Scholtens initiativ. Ifølge von Scholten var det vigtigt, at alle slavebørn blev i stand til at læse og skrive, så de bedre kunne klare sig den dag slaveriet blev ophævet.


Længere mod vest og efter en god frokost finder vi Whim Plantation. Det er i dag et museum, hvor der er adgang til det gamle Greathouse, der er meget velbevaret og møbleret, som det var, dengang plantageejeren boede her. Derfra går vi videre til plantagens vindmølle. Vi ser de store valser, som sukkerrørene blev presset igennem for at udvinde saften. Vi hører her om den særlige negerlov, der nøje beskrev de forskellige straffe, slaver kunne tildeles. Det kunne være alt fra lussinger over pisk til at blive knebet med glødende jern, få afhugget et ben eller blive hængt.


Efter en dag i slaveriets tegn stopper vi i Cruzan Romdestilleri, der efter rejselederens mening fremstiller noget af den bedste rom i Caribien. Her er der mulighed for at smage på varerne, inden vi vender tilbage til Christiansted.


Dag 12 - Udflugt til Frederiksted

Fra Christiansted kører vi op til Columbus Landing - det sted på nordkysten af Skt. Croix, hvor Christoffer Columbus’ folk gik i land den 14. november 1493 på sin anden rejse til den nye verden. Vi får fortalt om mødet og konfrontationen mellem spanierne og stedets carib-indianere.


Fra Columbus Landing fortsættes ad bugtede veje til Lawaetz Family Museum på det vestlige Skt. Croix. Museet giver de besøgende et indblik i, hvordan en dansk familie havde indrettet sig i kolonitidens sidste år. Huset er møbleret, som det var dengang Carl Lawaetz og hans hustru, Marie levede her med deres fem børn. Oplevelsen af museet er som at træde ind i en tidslomme.


Efter frokost kører vi til øens anden større by, Frederiksted. Den ligner på mange måder en forsømt og glemt by, som den ligger alene yderst mod vest på Skt. Croix. Men det er i den by, de mest dramatiske kapitler i Dansk Vestindiens historie blev udspillet. Det var her, at 8000 slaver, bevæbnet med skarpslebne sukkerknive samlede sig foran Fort Frederik og krævede deres frihed. Rundt om på øen var plantager sat i brand, og bag fortets mure havde planterfamilier søgt tilflugt. Det var til denne kogende heksekedel, at generalguvernør Peter von Scholten ankom fra Christiansted, og stående i sin karet udtalte de berømte ord til den ophidsede mængde: "Now you are free – you are hereby emancipated". Slaveriet i Dansk Vestindien var ophævet. Datoen var den 3. juli 1848. Det skete alene på von Scholtens initiativ – noget, der kort efter kostede ham stillingen som generalguvernør. Fort Frederik står i dag som en kulisse i den tropiske danmarkshistorie.


Vi går gennem porten ind i det røde fort, hvor kanoner med Frederik V’s monogram stritter frem fra bastionerne. Fort Frederik kom aldrig til at bevise sin duelighed overfor en indtrængende fjende. Til gengæld har fortet flere gange givet husly til plantageejere og deres familier, når en opstand blandt øens sorte truede. Sidste gang var i 1878 – 30 år efter slaveriets ophævelse.


Dag 13 - Buck Island

Der er mulighed for at tilkøbe en bådtur til den nærliggende ø og nationalpark, Buck Island. Øen fremstår nærmest uberørt, dækket af tropisk skov, med kridhvide strande og omgivet af turkisblåt vand og koralrev. Snorkeludstyr er inkluderet i prisen, hvis man vil se nærmere på tropefiskene og korallerne. Se slutningen af dagsprogrammet for yderligere information om tilkøb på rejsen.


Da det er vores sidste aften på øen, vil rejselederen bestille bord på en restaurant, til dem der har lyst til at spise middag sammen. Christiansted har flere udmærkede restauranter. Der er f.eks. den stemningsfulde restaurant ”Savant” tæt på fortet, som er bygget op omkring en gammel ruin.


Dag 14 - Hjemrejse

Formiddag og frokost på egen hånd. Afrejse fra Skt. Croix med direkte fly mod København via Miami og London om eftermiddagen.


Dag 15 - Ankomst i København

Ankomst i Kastrup Lufthavn om eftermiddagen.


OBS!

På afgangen til november 2017 indsættes en ekstra dag sidst i programmet. Det skyldes, at rejsen oprindeligt, dengang Norwegian fløj til Vestindien, blev solgt som en 16-dages tur, og vi holder derfor fast i dette.


Tilkøb

Følgende tilkøb tilbydes på rejsen


  • Solnedgangssejlads fra Christiansted: 490 kr.
  • Vandretur på Maroon Ridge på Skt. Croix, inklusiv transport og lokalguide: 890 kr.
  • Bådtur til øen og nationalparken Buck Island (inklusiv snorkeludstyr): 690 kr.
  • Vandretur ad Reef Bay Trail på Skt. John, inklusiv lokalguide og al transport (sejlads og bus): 990 kr.

Tilkøb skal bestilles i god tid før afrejse - gerne i forbindelse med køb af rejsen. Rejselederen deltager ikke altid på tilkøbsudflugter.

Klik her for at downloade dagsprogrammet

Hvad er inkluderet?

  • Ekspertrejseleder på hele rejsen
  • Engelsktalende chauffør/rejselederassistent på udflugterne
  • Flybilletter København-Skt. Thomas og Skt. Croix-København
  • Indenrigsflyvning Skt. Thomas - Skt. Croix
  • Al transport
  • Overnatning på trestjernede hoteller
  • Morgenmad på hotellet på Skt. Thomas. På Skt. Croix kan morgenmad købes billigt flere steder i nærheden af hotellet
  • Tre frokoster
  • Alle entréer medmindre andet er specifik nævnt

Rejseleder

Rejseleder Peter Ravn

Peter Ravn er stifter at ”US Virgin Islands Maritime Museum” på Skt. Thomas og er foredragsholder om De Dansk Vestindiske øers historie, især søfartens historie har prægets Peter Ravns foredrag. Peter er uddannet bådebygger, og har de seneste 5 år arbejdet med at skabe et søfartsmuseum omhandlende De Dansk Vestindiske Øer i perioden 1848-1960. Det Vestindiske Søfart Museum blev også udstillet på Den Vestindiske Kulturambassade i forbindelse med 100-året for salget af øerne til USA. Peter Ravn også selv været tilknyttet kulturambassaden.


Peter Ravn har i mange år beskæftiget sig med Vestindiens forter, bastioner, byernes placeringer samt de byggeteknikker man har anvendt. Han har på grund af denne interesse også arbejdet med restaurering af gamle byplanlægningskort og -tegninger.


Peter Ravn vil på turen fortælle om kolonitiden og søfartens historie som jo var meget relevant i forbindelse med trekantshandelen. På byvandringerne vil han også fortælle om byggeskik og om de historiske bygninger.

Kort

Oversigtskort


Destinationskort

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - Annaberg

Annaberg plantage

En af Skt. Johns plantageruiner.

De Vestindiske øer - Buck Island

Buck Island

Øen fremstår nærmest uberørt, dækket af tropisk skov, med kridhvide strande og omgivet af turkisblåt vand og koralrev.

 De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte Amalie

Charlotte Amalie

Byen er De Vestindiske Øers hovedby. Den opkaldt efter dronning Charlotte Amalie, der var gift med kong Christian 5.

De Dansk Vestindiske Øer - Charlotte Amalie - De 99 Trin

De 99 Trin

De 99 Trin har mere til fælles med en trappe end med en vej. Trinene stammer fra teglværker ved Flensborg Fjord – alle bragt hertil som ballast i skibe.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte Amalie

Fort Christian

Opførelsen af fortet blev påbegyndt i 1671. Det er den ældste bevarede bygning på Jomfruøerne.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte Amalie - Frederick Lutheran Church

Frederick Lutheran Church

Da øerne hørte under Danmark, blev her hver søndag afholdt to gudstjenester i kirken - En på dansk for de hvide og en på kreolsk for de sorte.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte Amalie

Sortskægs borg

Også kendt som Skytsborg - bygget af danskerne som et vagttårn over byens havn.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Christiansted

Christiansted

Christiansted er en by på Sankt Croix i øgruppen U.S. Virgin Islands, de forhenværende Dansk-Vestindiske Øer. Byen blev grundlagt i 1773 og er opkaldt efter Kong Christian 6. af Danmark-Norge. Christiansted har en befolkning på 3.000.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Christiansted

Fort Christiansværn

Fortet er opført af slaver, der havde taget del i slaveoprøret i 1733. Murstenene er fra Danmark. De blev brugt som ballast på fragtskibene, der sejlede over Atlanterhavet.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Christiansted - Guvernementspalæet

Guvernementspalæet

I dag kendt som Government House. Peter von Scholten elskede luksus, og bygningen er så afgjort hans værk. Det er uden tvivl det mest imponerende bygningskompleks i Dansk Vestindien.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - Cinnamon Bay-plantagen

Cinnamon Bay-plantagen

En af Skt. Johns plantageruiner.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - Cruz Bay

Cruz Bay

Hovedbyen på Skt. John, hvor færgen fra Skt. Thomas ankommer.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Cruzan romdestilleri

Cruzan romdestilleri

Destilleriet er grundlagt i 1760 og hævder at være det mest velansete rom-destilleri i verden.

De Vestindiske øer - Drake's Seat

Drake's Seat

Udsigtspunkt med udsigt til bl.a. Magens Bay.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Frederiksted - Fort Frederik

Fort Frederik

Danmark opførte fortet for at markere sin tilstedeværelse på de Dansk-Vestindiske Øer, samt for at beskytte den vestlige del af Sankt Croix mod angreb fra andre europæiske kolonimagter og pirater. Fortet stod færdigt i 1760. Både byen og fortet er opkaldt efter kong Frederik 5.

Lawaetz-farmen

Lawaetz-farmen

Museet giver de besøgende et indblik i, hvordan en dansk familie havde indrettet sig i kolonitidens sidste år.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Magens Bay

Magens Bay

En af de allerbedste strande i hele Caribien.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - Reef Bay Trail

Reef Bay Trail

En sti gennem junglen, hvor man passerer gamle plantageruiner og indianske helleristninger.

St. George - botanisk have

St. George botanisk have

Den botaniske have er bygget omkring en gammel sukkerplantage. Den indeholder mere end 1500 eksotiske plantearter.

St. Peter Greathouse og botanisk have

St. Peter Greathouse og botanisk have

St. Peter byder på flere fantastiske udsigter og en meget seværdig botanisk have.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Whim-plantagen

Whim-plantagen

Der er adgang til det gamle Greathouse, der er meget velbevaret og møbleret, som det var, dengang plantageejeren boede her, samt plantagens vindmølle og de store valser, sukkerrørene blev presset igennem.

De Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - AnnabergDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - AnnabergDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - AnnabergDe Vestindiske øer - Buck Island De Vestindiske øer - Buck Island  De Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte AmalieDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte AmalieDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte AmalieDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte AmalieDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte AmalieDe Dansk Vestindiske Øer - Charlotte Amalie - De 99 TrinDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte AmalieDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte AmalieDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte AmalieDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte Amalie - Frederick Lutheran ChurchDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Charlotte AmalieDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - ChristianstedDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - ChristianstedDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - ChristianstedDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - ChristianstedDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - ChristianstedDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - ChristianstedDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Christiansted - GuvernementspalæetDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Christiansted - GuvernementspalæetDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - Cinnamon Bay-plantagenDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - Cruz BayDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Cruzan romdestilleriDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Cruzan romdestilleriDe Vestindiske øer - Drake's SeatDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Frederiksted - Fort FrederikLawaetz-farmenDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Magens BayDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Thomas - Magens BayDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - Reef Bay TrailDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. John - Reef Bay TrailSt. George - botanisk haveSt. Peter Greathouse og botanisk haveSt. Peter Greathouse og botanisk haveDe Dansk Vestindiske Øer - Skt. Croix - Whim-plantagen

 vores nyhedsbrev


Udfyld formularen til højre og send den ind, så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.


Vi lover ikke at fylde din indbakke. Nyhedsbrevet bliver cirka sendt ud en gang om måneden - af og til to gange.