De danske guldalderkunstneres Rom

Oplev uimodståelige Rom som de danske guldalderkunstnere Thorvaldsen, Eckersberg, H.C. Andersen m.fl. boede og arbejde i. Se deres værker og spis på deres stamcaféer med kunstner og kunsthistoriker Tine Kragh.
Italien - Rom - ”La Gensola”

De danske guldalderkunstneres Rom

Oplev uimodståelige Rom som de danske guldalderkunstnere Thorvaldsen, Eckersberg, H.C. Andersen m.fl. boede og arbejde i. Se deres værker og spis på deres stamcaféer med kunstner og kunsthistoriker Tine Kragh.

På denne rejse får du chancen for at opleve skønne Rom, ikke kun som den er i dag, men som de danske guldalderkunstnere oplevede den. Det er en rejse i kunstens tegn og i de danske kunstneres fodspor. Vi følger Thorvaldsens, Eckersbergs og mange af de øvrige danske kunstneres liv og arbejde i Rom og i landsbyen Olevano Romano. På turen vil den danske kunstner og kunsthistoriker Tine Kragh være kunstnerisk guide og "historiefortæller".


Oplev de berømte pladser, museer, Peterskirken og Pantheon med fokus på de danske kunstneres værker, historie og liv. Se eller gense Thorvaldsens vidunderlige skulpturer, nyd Villa Borghese-haven, oplev San Lucca akademiet nær Trevi fontænen, Quirinalpaladset og meget mere. På rejsen vil vi komme nær de danske kunstneres ånd - og forstå hvorfor Roms lys og liv tiltrak dem.

Dagsprogram:

Dag 1 - Trastevere

Direkte fly til Rom med ankomst først på eftermiddagen. Velkomstmøde og introduktion på hotellet med et glas vin. Herefter går vi med vores kunstguide Tine Kragh gennem byen til restaurant ”La Gensola” i Trastevere - et sted der oser af 1800-tals stemning, og hvor guldalderkunstnere også kom.


Aftenen vil være hyggelig med gennemgang af, hvad vi skal opleve på rejsen. Vi lærer hinanden at kende over en god middag i fantastiske omgivelser.


Dag 2 – Thorvaldsen i Rom

Vi tager en længere tur gennem Rom i guldalderkunstneres spor – denne dag primært omkring Thorvaldsens værker. Vi bevæger os rundt og ser sporene fra Bertel Thorvaldsens kunst og virke i Rom.


Vi ser Villa Borghese ved Thorvaldsens skulptur af Lord Byron, det var en gave til byen Rom fra England. Tine Kragh vil her komme med oplæg om Thorvaldsen. Herfra går vi til Via Sistina, og ser mindepladen, hvor Thorvaldsen boede. Vi ser Piazza Barberini, den lidt hektiske plads, hvor Thorvaldsen selv havde værksted, og Palazzo Barberinis have, hvor der står en skulptur af Thorvaldsen selv, udført i hans sene år.


Næste stop er Quirinalpaladset. Her skabte Thorvaldsen Alexanderfrisen til Napoleon. Vi håber, at vi kan komme ind og se frisen, men det er ikke altid muligt.


Nær Trevifontænen ser vi San Lucca-akademiet, hvor Thorvaldsen var medlem og udnævnt til præsident. Her står også flere af hans værker, og akademiet er i sig selv et besøg værd.


Gåturen forsætter til fantastiske Pantheon hvor vi bl.a. ser Ercole Consalvis gravmæle, som Thorvaldsens skabte, samt Rafaels grav. Thorvaldsen deltog i genopgravningen af graven i 1833. Man ville undersøge om Rafaels skellet var intakt. En gammel overlevering havde sagt, at hans kranie ikke befandt sig i graven.


Vi spiser en pizza på en af Roms gode restauranter.


Undervejs på gåturen skal vi på den historiske Café Greco og få en god kop kaffe. Caféen er Roms ældste og grundlagt i 1760. Den har altid været tilholdssted for et væld af italienske og udenlandske kulturpersonligheder, bl.a. Keats, Byron, Goethe, Liszt, Wagner, Casanova, og her kom også H.C. Andersen, Thorvaldsen og de andre danske og skandinaviske kunstnere i 1800-tallet.


”Vi ned ad Corso vandre, Og sikkert vi de Andre i Caffaigue greco see! Man Velkomst drikke skal jo, Vi raabe mezzo caldo! Vi kysses og vi lee! Hallo, halle, hallo, halle! Vi er i vor Caffé!” H.C. Andersen


Gåturen bliver en længere tur gennem Roms gader. Det er den bedste måde at komme rundt i Rom på. Husk godt fodtøj. Vi følges tilbage til hotellet. Om aftenen er der tid på egen hånd.


Dag 3 – Peterskirken

Efter morgenmaden begiver vi os til Peterskirken. Vi oplever, hvor C. W. Eckersberg malede sine kendte prospekter fra Rom, blandt andet det berømte billede fra Peterskirken. Tine Kragh holder her oplæg om Eckersberg.


I Peterskirken ser vi herefter bl.a. Thorvaldsens pavemonument af pave Pius VII og Tine Kragh vil gå dybere ind i dette pragtværk. Vi beser kuplen og Berninis skønne værker i kirken. Tine Kragh holder et oplæg om Michelangelo, der skabte kuplen. Der vil også være mulighed for at komme op i den.


Efter dette spadserer vi til den tyske kirkegård ved Peterskirken og ser Albert Küchlers nyrestaurerede grav på den fine kirkegård. Vi hører den spændende beretning om Albert Küchler – den danske guldaldermaler, der blev munk.


Dag 4 – Tid på egen hånd

Dagen er på egen hånd. Tine Kragh vil give gode idéer og inspiration til både de klassiske seværdigheder og andre udvalgte steder i Rom.


Dag 5 – Kunstnerbyen Olevano Romano

Heldagstur med bus til Olevano Romano, byen der er en af de mest malede småbyer i verden. Især de danske guldaldermalere elskede den. Det er en by, som alle der interesserer sig for kunst må se.


Vi skal møde kunstneren Marianne Nordby, der viser os rundt i den sjælfulde bjerglandsby. Vi besøger museet ”Museo Centro” og lokale kunstnere.


Dagen byder også på guidet tur i middelalderdelen af Olevano Romano, hvor Marianne Nordby fortæller om historien, og hvor vi ser mange historiske bygningsværker, bl.a. fragmenter af de polygonale mure, som stammer fra tiden omkring 500 år før Kristi fødsel.


Til frokost anbefaler vi, at man spiser på Michelinrestauranten Sora Maria e Arcangelo, og opdager hvorfor byen kaldes kunstnernes og madelskernes yndlingsby. At så lille en by har en så god restaurant er i sig selv specielt.


Vi følges videre rundt med Marianne Nordby, og nyder de omgivelser og landskaber, der inspirerede de danske guldaldermalere. Der er mange udsigter og bygninger, der stadig har stor genkendelighed i forhold til malernes billeder.


Dag 6 – Villa Borghese og Den Spanske Trappe

Afskedsgåtur i området omkring hotellet, den spanske trappe og med afslutning ved den smukke udsigt over Piazza del Popolo fra Il Pincio i parken Villa Borghese.


Vi gør et sidste stop i det livlige område omkring Den Spanske Trappe, inden vi først på eftermiddagen drager mod København.


Klik her for at downloade dagsprogrammet

Hvad er inkluderet?

  • Ekspertrejseleder på hele rejsen
  • Fly
  • Al transport inkl. bus til og fra lufthavnen samt på udflugten til Olevano Romano
  • Hotel med morgenmad inkluderet
  • 1 frokost og 1 middag
  • Alle entréer

Kort

Oversigtskort


Destinationskort

Italien - Olevano Romano

Olevano Romano

Landsbyen i bjergene uden for Rom, hvor mange danske guldalderkunstnere opholdt sig, og hvor mange værker også er blevet til.

Italien - Rom - Café Greco

Café Greco

Roms ældste café fra 1760. Den har været tilholdssted for mange italienske og udenlandske kulturpersonligheder. Her holdt H.C. Andersen, Thorvaldsen og de andre danske guldalderkunstnere til i 1800-tallet.

Italien - Rom - Den spanske Trappe

Den spanske Trappe

En af Roms hyggeligste områder med mange små caféer.

Italien - Rom - ”La Gensola”

La Gensola

Caféen var et ofte benyttet mødested for de danske guldalderkunstnere.

Italien - Rom - Palazzo Barberini

Palazzo Barberini

I paladsets have står en af Thorvaldsens skulpturer.

Italien - Rom - Pantheon

Pantheon

Pantheon er bl.a. kendt for sin enorme kuppel samt for at være det sidste hvilested for Rafael.

Italien - Rom - Peterskirken

Peterskirken

Verdens største kirker er fyldt med værker af store kunstnere som Michelangelo og Bernini.

Italien - Rom - Piazza Barberini

Piazza Barberini

Thorvaldsen havde sit værksted her.

Italien - Rom - Quirinalpaladset

Quirinalpaladset

Her skabte Thorvaldsen Alexanderfrisen til Napoleon.

Italien - Rom - San Lucca-akademiet

San Lucca-akademiet

Thorvaldsen var præsident for akademiet, og man finder også flere af hans værker her.

Italien - Rom - Trastevere

Trastevere

Et af Roms hyggeligste kvarterer.

Italien - Rom - Trevi-fontænen

Trevifontænen

Den smukke Trevifontæne er bygget i barokstil. Det er en af de mest berømte fontæner i verden.

Italien - Rom - Villa Borghese

Villa Borghese

Et stort parkområde, der bl.a. huser museet Galleria Borghese.

Andre rejser med samme rejseleder

Rejse Vestsiciliens kunstskatte
Startdato 14. april 2018
Slutdato 21. april 2018
Varighed 8 dage
Pris 13995 kr.
Eneværelsestillæg 990 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Østsiciliens kunstskatte
Startdato 9. juni 2018
Slutdato 16. juni 2018
Varighed 8 dage
Pris 14995 kr
Eneværelsestillæg 1490 kr
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Italien - Olevano RomanoItalien - Rom - Olevano RomanoItalien - Rom - Olevano RomanoItalien - Rom - Café GrecoItalien - Rom - Den spanske TrappeItalien - Rom - ”La Gensola”Italien - Rom - Palazzo BarberiniItalien - Rom - Palazzo BarberiniItalien - Rom - PantheonItalien - Rom - PantheonItalien - Rom - PeterskirkenItalien - Rom - PeterskirkenItalien - Rom - PeterskirkenItalien - Rom - PeterskirkenItalien - Rom - Piazza BarberiniItalien - Rom - QuirinalpaladsetItalien - Rom - QuirinalpaladsetItalien - Rom - San Lucca-akademietItalien - Rom - TrastevereItalien - Rom - TrastevereItalien - Rom - TrastevereItalien - Rom - Trevi-fontænenItalien - Rom - Villa BorgheseItalien - Rom - Villa Borghese

 vores nyhedsbrev


Udfyld formularen til højre og send den ind, så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.


Vi lover ikke at fylde din indbakke. Nyhedsbrevet bliver cirka sendt ud en gang om måneden - af og til to gange.