Kultur og kunst i Barcelona

En rejse til den catalanske hovedstad, hvor genier som Gaudi og Picasso har sat deres præg
Spanien - Barcelona - La Sagrada FamiliaSpanien - Barcelona - La Sagrada Familia

Kultur og kunst i Barcelona

En rejse til den catalanske hovedstad, hvor genier som Gaudi og Picasso har sat deres præg

Barcelona har udviklet sig til at være et af danskernes og europæernes allermest foretrukne rejsemål. Og det er bestemt ikke svært at forstå. I denne by og på denne kulturrejse finder man alt, hvad man kan ønske sig af en byferie: gamle kvarterer, man kan fare vild i og blive vild med; en modernes verdensbys tempo og dynamik; kunst i gadebilledet, fantastisk natur, og en strand, der som noget helt særligt for en by af Barcelonas størrelse fortsætter helt ind til bykernen, og derfor er en naturlig del af byens liv. Ikke mindst har byen en næsten overvældende mængde kulturoplevelser i den absolutte verdensklasse. Barcelona er en by, skabt og formet af genier med sans for det usædvanlige – fra Antoni Gaudí over Pablo Picasso til Lionel Messi. Man kan ikke få nok af Cataloniens Stolthed, men som ved et veldækket tapas-bord er det bare om kaste sig over herlighederne.

Dagsprogram:

Dag 1 - Barri Gotic og El Born-kvartererne samt Picasso-museet

Afrejse fra København. Vi tjekker ind på det firestjernede Hotel Derby og tager på byvandring i den centrale del af byen. Vi lader os fare vild i Barri Gotic, et af de ældste kvarterer med mange små, skæve sidegader, der munder ud i stemningsfulde pladser med gamle kirker og hyggelige tapas-barer. I Barri Gotic ser vi det byhistoriske museum med sine bemærkelsesværdige udstillinger om middelalderbyen og den spanske borgerkrig.


Vi fortsætter mod det hippe kvarter El Born, hvor vi vil besøge katedralen Santa Maria del Mar, kendt fra bestseller-romanen ”Havets katedral”. El Born er fuld af skønne tapas-steder. Til frokost bør man udnytte muligheden for at nyde de lokale specialiteter.


Vi ser nu Picasso-museet, der især rummer en stor mængde værker fra den mesterens blå og lyserøde perioder, såvel som en hel afdeling dedikeret til et af hans og kunsthistorien ubestridte hovedværker: Picassos ”Las Meninas” – en parafrase over 1500-talsmaleren Velazquez’ i sig selv nyskabende kongefamilie-portræt. Dagen rundes af med et kort visit i barokkatedralen* Santa Cruz y Santa Eulalia*.


Dagen afsluttes med en rundvisning i det smukke, nærmest forbløffende musikteater Palau de la Musica Catalana.


Dag 2 - Gaudis mesterværker, Ramblaen og markedet

Den første del af dagen er viet til den mand og den stil, der mere end noget andet har formet verdens syn på Barcelona: Arkitekten Antoni Gaudí. Vi starter dagen med et besøg i den ikoniske Parc Güell, som er et skønt udkigspunkt og en (landskabs-)arkitektonisk flot og usædvanlig park.


Formiddagen krones med et besøg i Barcelonas vartegn nr. 1, den ufuldendte katedral ”La Sagrada Familia”. Arbejdet på katedralen påbegyndtes i 1882 (!), og der arbejdes stadig på højtryk. Katedralen ligner ingen andre kirker i verden. Den er så fantasifuld og legesyg i sit design, at man kan bruge lang tid på at fortabe sig i detaljerne – de farverige mosaikker, der skaber et helt særligt lys, og hvælvingerne, der er udskåret som enorme blomster.


Vi fortsætter til området omkring torvet Placa de Catalunya, såvel som et af byens hyggelige kvarterer, Ciutat Vella. Vi får en smagsprøve på nogle af de oplevelser, som Barcelonas ældste og mest centrale bydele har at byde på. Her er også flere tapas-barer, og til frokost kan man benytte muligheden for at give sig i kast med denne nordspanske delikatesse. Vi fortsætter med en gåtur ned af det verdenskendte, men nu også noget turistede hovedstrøg, Ramblaen. Højdepunktet på denne byvandring er et besøg på fødevaremarkedet La Boquera, der på trods af sin beliggenhed stadig er mange almindelige barceloneseres vigtigste indkøbssted for kød, fisk og grønt i alle afskygninger.


Dag 3 - Flere Gaudi-mesterværker og Fundació Antoni Tapiés

Gaudís og hans samtidiges skæve og legende bygningsværker er udført i den catalanske afart af Art Nouveau, der kaldes ”El Modernisme”. Vi starter med en tur op og ned af gaden Passeig de Gracia, der nu er byens mest eksklusive shoppinggade, og hvor 1800-tallets catalanske borgerskab hyrede sin tids hotteste arkitekter til at bygge for sig. Her ligger Gaudí-mesterværker såsom ”La Pedrera” (Stenbruddet) og Casa Batllo, som vi skal se - forbløffende bygninger i periodens helt særlige stil.


Herefter vises vi rundt på museet Fundació Antoni Tapiés, som er tilegnet den kunstner, som udgør en del af den moderne catalanske kunsts hellige treenighed sammen med Miró og Dalí.


Dag 4 - Montjuïc-bjerget med Miró-museet og det catalanske kunstmuseum

Vi ser i dag to fantastiske museer, der begge ligger på bjerget Montjuïc - som i sig selv er et af byens vartegn. Vi starter på det nationale catalanske kunstmuseum MNAC, hvor vores fokus vil være på stedets samling af middelalder-kirkekunst, der præsenteres på en måde ulig noget andet sted i verden. Vi gør også et kort stop i museets resterende samling, der dækker kunst fra renæssancen og frem til den tidlige modernitet.


Vi fortsætter turen et stykke længere op af bjerget (bl.a. forbi det smukke olympiske anlæg) og op til museet for den farvefulde maler Joan Miró. Her er der inden omvisningen tid til, at man kan spise frokost på egen hånd. Museet rummer verdens mest omfangsrige samling af kunstnerens egne værker. Derudover har det ofte også spændende særudstillinger med samtidskunstnere, hvis værker går i dialog med de permanent udstillede.


Til sidst fuldendes vores færd op ad bjerget med en tur i svævebane op mod udsigtspunktet ved ruinerne af en renæssanceborgen på dets top.


Dag 5 - Camp Nou og hjemrejse

Vi siger i dag farvel til Barcelona. På vej mod lufthavnen stopper vi ved F.C. Barcelonas stadion, Camp Nou. Uanset om man er sportsinteresseret eller ej, er Camp Nou, og det dertilhørende museum, en næsten uomgængelig del af ethvert Barcelona-besøg. Ikke alene er det kolossale stadion, der allerede har 75 år på bagen, et imponerende skue og en bemærkelsesværdig sammenblanding af forskellige moderne og postmoderne arkitektoniske stilarter, men livet og kulturen omkring stedet giver et indblik i byens passion og Catalanernes selvforståelse. Denne trænger sig mere og mere på i form af et voksende ønske om selvstændighed fra det øvrige Spanien.


Vi flyver mod Danmark sidst på eftermiddagen og lander først på aftenen.


Klik her for at downloade dagsprogrammet

Hvad er inkluderet?

  • Ekspertrejseleder på hele rejsen
  • Flybilletter
  • Al transport (metrokort i byen, bus til og fra lufthavnen)
  • Morgenmad hver dag
  • Alle entréer som beskrevet i programmet

Ikke inkluderet

  • Frokoster og middage. Der vil hver dag være ca. en times pause ved en restaurant, hvor man kan spise frokost.

Kort

Oversigtskort


Destinationskort

Spanien - Barcelona - Katedral

Barri Gotic-kvarteret

Barri Gotic, et af Barcelonas ældste kvarterer med mange små, skæve sidegader og hyggelige pladser.

Spanien - Barcelona - Casa Batllo

Casa Batlló

Gaudis Casa Batlló. En skæv bygning med flotte farver, der mest af alt minder om noget fra et eventyr.

Spanien - Barcelona - Fundació Antoni Tapiés

Fundació Antoni Tapiés-museet

Museum for Antoni Tàpies - kunstneren, som udgør en del af den moderne catalanske kunsts hellige treenighed sammen med Miró og Dalí.

Spanien - Barcelona - La Boqera-markedet

La Boquera-markedet

Barceloneseres vigtigste indkøbssted for kød, fisk og grønt i alle afskygninger.

Spanien - Barcelona - Casa Mila

La Pedrera

Gaudis mesterværk af en bygning, La Pedera, hvilket på dansk betyder "stenbruddet". Også kendt som Casa Milà.

Spanien - Barcelona - La Sagrada Familia

La Sagrada Familia

Gaudis ufuldendte katedral. Arbejdet på katedralen påbegyndtes i 1882 (!), og der arbejdes stadig på højtryk. Katedralen ligner ingen andre kirker i verden.

Spanien - Barcelona - Miro-museet

Miró-museet

Udover at rumme verdens mest omfangsrige samling af kunstnerens egne værker har Miro-museet ofte også spændende særudstillinger med samtidskunstnere, hvis værker går i dialog med de permanente udstillede.

Spanien - Barcelona - MNAC

MNAC

Det nationale catalanske kunstmuseum, MNAC, på Montjuïc-bjerget i Barcelona udstiller blandt andet både gammel kirkekunst og modernisme.

Spanien - Barcelona - Montjuïc-borgen

Montjuïc-borgen

Ruinerne af renæssanceborgen på toppen af Montjuïc-bjerget.

Spanien - Barcelona - Palau de la Musica

Palau de la Musica Catalana

Koncertsal designet i den catalanske moderniststil.

Spanien - Barcelona - Park Guell

Parc Güell

En hel park designet meget fantasifuldt af Gaudi.

Spanien - Barcelona - Ramblaen

Ramblaen

Barcelonas verdenskendte, men nu også noget turistede hovedstrøg.

Spanien - Barcelona - KatedralSpanien - Barcelona - Plaza RealSpanien - Barcelona - Casa BatlloSpanien - Barcelona - Casa BatlloSpanien - Barcelona - Fundació Antoni TapiésSpanien - Barcelona - La Boqera-markedetSpanien - Barcelona - Casa MilaSpanien - Barcelona - La Sagrada FamiliaSpanien - Barcelona - La Sagrada FamiliaSpanien - Barcelona - La Sagrada FamiliaSpanien - Barcelona - Miro-museetSpanien - Barcelona - MNACSpanien - Barcelona - Montjuïc-borgenSpanien - Barcelona - Montjuïc-borgenSpanien - Barcelona - Palau de la MusicaSpanien - Barcelona - Palau de la MusicaSpanien - Barcelona - Park GuellSpanien - Barcelona - Ramblaen

 vores nyhedsbrev


Udfyld formularen til højre og send den ind, så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.


Vi lover ikke at fylde din indbakke. Nyhedsbrevet bliver cirka sendt ud en gang om måneden - af og til to gange.