Flodkrydstogt fra Skt. Petersborg til Moskva

Oplev hovedstæderne Skt. Petersborg og Moskva og Ruslands grønne provins
Rusland - Kizji
Startdato 13. juli 2019
Slutdato 23. juli 2019
Varighed 11 dage
Rejseledere  Jens Worning Sørensen
Pris 12995 kr.
Eneværelsestillæg 3995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse

Flodkrydstogt fra Skt. Petersborg til Moskva

Oplev hovedstæderne Skt. Petersborg og Moskva og Ruslands grønne provins

Hvis man virkelig vil opleve Rusland, skal man sejle på dets floder. Det er her, at man oplever de endeløse vidder med de store skove og søer, de gamle landsbyer og trækirkerne med løgkupler. Man vil også få en forståelse af størrelsen af sovjetstatens indgriben, når man sejler forbi storindustri i forfald og enorme kunstigt anlagte søer, inddæmmet af sluser, hvor slusevagten stadig gør honnør ved Lenin-monumentet.


Skt. Petersborg og Moskva er rejsens to store modpoler, der igennem årene har trukket Rusland i to forskellige retninger – mod vest og mod øst. Skt. Petersborg blev anlagt netop som Ruslands nye, europæiske hovedstad. I dag er Skt. Petersborg stadig Ruslands eneste europæiske by. Med dens mange palæer, små kanaler og zarens paladser, kan den måle sig med de smukkeste hovedstæder. Moskva er en gigantisk russisk-asiatisk storby, fuld af mystik og liv. Moskva har alt. Den er mere vild, uforståelig og sværere at gå til end Skt. Petersborg. De to byer indeholder hver sin side af Ruslands sjæl. Hvis man vil prøve at forstå landet, bør man besøge dem begge.


På rejsen ser vi flere af Ruslands allerstørste seværdigheder. I Skt. Petersborg besøger vi Vinterpaladset, stedet hvor Oktoberrevolutionen begyndte og hjemsted for Eremitagen, der er verdens største kunstmuseum. Og vi vandrer i den gamle bydel i Dostojevskijs fodspor – hans egne og hans karakterers. I Moskva ser vi Den Røde Plads, Kreml og Vasilij-katedralen. I begge byer og på vores rejse ad de russiske floder mellem dem møder vi rejselederens venner, som er både spændende kulturpersonligheder, politikere, journalister og ganske almindelige mennesker. De vil fortælle os om deres liv og deres Rusland.


Turen mellem Moskva og Skt. Petersborg er på næsten 1350 kilometer og går gennem 18 sluser med en højdeforskel på i alt 162 meter. Landskabet glider forbi, mens vi nyder udsigten fra soldækket. Hver dag lægger vi til land i nogle timer for at opleve byer og museer i det, der er det virkelige Rusland – provinsen, som digteren Marina Kudimova beskriver i sit berømte digt ”I pausen, i provinsen”. Hende møder vi også i Moskva. Undervejs på vores behagelige krydstogt vil vores ekspertrejseleder holde oplæg om Rusland nu og før, og man vil komme hjem med en dybere forståelse af det store land. Det er en afslappende måde at lære Rusland at kende på med bl.a. film, foredrag og fester. Putin eller ej, det ender med, at du kommer til at elske det rigtige Rusland.

Dagsprogram:

Dag 1 – Bronzerytteren, Blodskatedralen og Dostojevskij

Afrejse fra København med ankomst til Skt. Petersborg hen ad eftermiddagen. Vi bliver hentet i lufthavnen og kørt til skibet. Det er en helt særlig by, vi er kommet til. Hele den historiske bymidte og alle større seværdigheder, som vi skal se i og uden for centrum de næste par dage, er på UNESCO’s verdensarvsliste.


Ved skibet modtages vi på den traditionelle gæstfri russiske måde med brød, salt og musik, hvorefter vi tjekker ind i vores kahytter. Vi er nu klar til at tage på flodkrydstogt, men vi bliver i Skt. Petersborg lidt endnu.


Efter ankomsten tager vi metroen ud til den bydel, hvor både den verdensberømte forfatter Dostojevskij og hovedpersonen Raskolnikov i hans roman Forbrydelse og straf boede. Vi går samme rute som Raskolnikov gik, da han var på vej mod det møde, der skulle gøre ham til dobbeltmorder. På vores vej hører vi om virkeligheden såvel som fiktionen. Vi passerer Dostojevskijs lejlighed og hører om hans fortumlede liv og kærlighedsliv og om de utrolige omstændigheder, han skrev Forbrydelse og straf under. Vi prøver også at forstå den opbrudstid, han levede i, nemlig Romanovdynastiets sidste år.


Folkets palads, metroen, er en oplevelse i sig selv. Her er der gjort noget særligt ud af hver eneste station. Flere minder om balsale med lysekroner, statuer og udskårne krummelurer. Typisk har hver station et tema. Det kan f.eks. være en kendt forfatter, politiker eller det arbejdende folk.


Om aftenen er der mulighed for tilkøb af enten opera eller ballet. Afhængig af udbuddet af forestillinger, kan dette blive rykket til en anden aften.


Dag 2 – Vinterpaladset, Blodskatedralen og Peter og Paulfæstningen

I dag skal vi se nogle af Skt. Petersborgs absolutte højdepunkter. Vores første stop er Vinterpaladset og Eremitagen. Det var her, i de overdådigt udsmykkede sale, at zaren modtog sine gæster. Man kan kun forestille sig, hvordan man som besøgende må have følt sig intimideret, når man på vej til audiens passerede rum efter rum fyldt med guld og rigdomme, før man nåede tronsalen. I dag er Eremitagemuseet, som Vinterpaladset hører ind under, hjem for en af verdens mest imponerende kunstsamlinger, til dels skabt gennem kommunisttidens konfiskationer af private kunstsamlinger. Her er skulpturer og malerier i den absolutte verdensklasse. Blandt andet er Eremitagemuseet det eneste museum i verden, der huser to malerier af Leonardo da Vinci.


Efter besøget spiser vi frokost på en restaurant i byens centrum.


Vi ser nu rytterstatuen Bronzerytteren af Peter den Store, der står ved Nevaflodens bred og peger mod vest. I arkitektur og Efter udformning symboliserer den det retningsskifte, han stod i spidsen for, og som stadig i dag udgør den ene halvdel af svaret på de store stridspunkter i russisk åndsliv gennem tiderne: ”Hvem er skyldig?”, ”Hvad skal vi gøre?” ”Hvor hører vi til?”.


Vi fortsætter til hovedgaden Nevskij Prospekt. Herfra kan vi pludselig se Blodskatedralen, Skt. Petersborgs nok mest fotograferede bygning, der med sine farvestrålende løgkupler på næsten magnetisk vis får forbipasserende til at kigge op. Kirken blev bygget som mindesmærke for Zar Alexander den anden, som blev myrdet her i 1881.


Resten af dagen bruges på byens ældste del, Peter og Paul-fæstningen, som Peter den Store lod bygge på Nevaflodens nordlige bred. Kender man til russisk arkitektur, vil man vide, at denne bygning ikke burde være russisk. Det enorme guldspir er, og skulle netop også opfattes som værende, europæisk. Det var Peters projekt at trække Rusland mod vesten, og det er kun passende, at hans sarkofag befinder sig i dette symbol på hans stræben. Her ligger han sammen med resten af de russiske zarer og zarinaer. Indtil 2006 manglede dog et enkelt medlem af familien – den danske Kejserinde Dagmar. Vi hører om dette meget danske stykke ruslandshistorie og hvordan den danske kejserinde til sidst kom hjem til Rusland.


Dag 3 – Skt. Petersborgs baggårde

Vi skal i dag opleve, hvordan almindelige russere bor. Sammen med vores engagerede lokalguide skal vi bag facaden til en af de fælleslejligheder, de såkaldte ”kommunalkaer”, som mange russere bor i. På vores tur skal vi dog ikke ind i en lejlighed, der stadig er beboet. Vi besøger i stedet en lejlighed, der er bevaret som museum med den indretningsstil, man havde i sovjettiden. Det er en måde at opleve de kår, som mange russere lever under den dag i dag, uden at man behøver at være turist i deres lejligheder.


Sidst på eftermiddagen lægger skibet fra kaj, og vores krydstogt begynder. Kaptajnen byder på et glas champagne, mens byen glider forbi os. Byen bliver først til forstæder, de riges datjaområder, og endelig til skov og landsbyer med mange træhuse.


Efterhånden som mørket falder på, kommer vi ud på Europas største sø, Ladoga, som vi sejler over i løbet af natten. Søen er 18.000 km² og på størrelse med Jylland. Ved dens vestlige munding passerer vi tidlig morgen tæt forbi borgen Shlisselburg, som Peter den store brugte som et værn mod svenskerne.


Dag 4 – Kunsthåndværkerlandsbyen Mandrogi

Vores krydstogt fortsætter i dag på Svirfloden. Midtvejs mellem Ladoga- og Onegasøerne passerer vi rejsens første to sluseanlæg. Herefter stopper skibet i kunsthåndværkerbyen Mandrogi. I sovjettiden var byen en feriekoloni for den kommunistiske ungdomsorganisation Komsomol. I dag er det et arbejdssted for kunsthåndværkere og et yndet feriemål for folk fra de travle hovedstæder. Her kan man gå en dejlig tur mellem de meget farverige bygninger, spise frokost i det fri og, hvis vejret tillader det, tage en dukkert. Man kan stikke hovedet indenfor og se, hvordan de klassiske russiske souvenirs som f.eks. Matrjosjka-dukkerne bliver fremstillet og håndmalet. Byens vodkamuseum er med sine 3041 vodkavarianter, billige smagsprøver og en både udstoppet og udklædt bjørn også værd at besøge.


Fra Mandrogi fortsætter vi ad Svirfloden og ud på Europas næststørste sø, Onegasøen.


Dag 5 – Kizjis gamle trækirker

I løbet af natten har vi krydset Onega, fra syd til nord. I morgendisen dukker en ø op, hvor gamle træbygninger har overlevet siden 1700-tallet. Øen, som er på UNESCO’s verdensarvsliste, har med tiden fået funktion af frilandsmuseum, hvor flere bevaringsværdige bygninger fra Karelen og Nordrusland er blevet fragtet til – alle er forsigtigt blevet skilt ad, fragtet til øen og samlet igen.


Transfigurationskirken, øens vartegn, tårner med sine 22 kupler over landskabet og forekommer nærmest uvirkelig, når man først får øje på den fra skibet. Vi får en rundtur på øen, hvor vi ser mange forskellige former for bebyggelse, blandt andet møller, klokketårne, lader og bondehuse.


Vi krydser nu igen syd over Onegasøen og sejler herfra sydpå ad Volga. Ved Vytegra-kanalen skal vi inden for et kort tidsrum gennem hele seks sluser, og vi befinder os pludselig 80 meter højere, end da vi forlod Onegasøen.


Dag 6 – Goritsy

Vi sejler nu over Den Hvide Sø, kendt som zarens fiskeplads (han fiskede ikke efter fisk, men skatter) og passerer den oversvømmede kirke, Krokhino, inden vi fortsætter ad floden, omkranset af Ruslands skove.


Nu lægger vi til i den lille landsby Goritsy. Vi besøger først souvenirmarkedet, der sælger alt fra ikoner til Matrjosjkadukker og sirligt udskårne og håndmalede julemænd, her er der også mulighed for at gøre gode indkøb af pelsværk, læder, og desuden økologisk sæbe. Den lokale ikon-sælger har altid gode tilbud på både nye og smukke gamle ikoner fra området. Dernæst bliver vi kørt til Kirillo-Belozerskij-klosteret, hvor vi vises rundt. Det er næsten svært at tro på, at denne lille by kan være indgangen til så stort og smukt et klosterkompleks som dette. Det har dog været tilfældet siden 1300-tallet.


Tilbage i Goritsy besøger vi pensionisten Galina og hendes mand Leonid i deres gamle, men velholdte træhus og i Galinas have. Alt er praktisk tilrettelagt for et liv i de barske forhold, som en meget stor del af den russiske provinsbefolkning lever under. Parret fortæller om dagligdagen og deres egen tilværelse i en russisk provinsby.


Dag 7 - Det historiske Jaroslavl

Vores næste stop er Jaroslavl – en historisk by, beliggende hvor floderne Volga og Kotorosl mødes. Byen var indtil Skt. Petersborgs grundlæggelse Ruslands næstmest magtfulde efter Moskva. Det historiske centrum er velbevaret, og man har travlt, hvis man vil se det hele. Vi går gennem parken, hvor de to floder mødes ved den nybyggede Kristi Åbenbaringskirke, der er tætmalet med kalkmalerier. Videre til Eliaskirken i byens centrum, kendt for sine ikonostaser, hvor kirkesangerne synger et par smukke gregorianske sange for os.


Vi går ind til den centrale plads, hvor der er fritid til at tage på marked eller nyde gadelivet ved et cafébord. Byens kreml ligger tæt på centrum, og den er bestemt et besøg værd også. Jaroslav er et pragteksemplar af en ældgammel russisk provinsby. Velholdt, velfungerende og fuld af historie.


Vi sejler nu gennem Rybinsk-reservoiret, en 4500 kvadratkilometer stor, menneskeskabt sø. Under os lå engang 700 landsbyer, der blev oversvømmet, da man konstruerede den Volga-Baltiske kanal.


Dag 8 – Uglitj og mordet på Ivan Den Grusommes søn

Skt. Dmitrij-kirken ved flodens bred i Uglich skal minde om en skelsættende begivenhed i Ruslands historie. Ivan Den Grusommes niårige søn, Dmitrij, blev myrdet her. Ivan havde selv tidligere slået sin anden søn ihjel under et raserianfald – hvilket han dog efterfølgende havde fortrudt, så hans svagelige og barnløse søn, Fjodor, måtte nu overtage tronen. Fjodors svoger, Boris Godunov, Dmitrijs morder, tog over efter ham. Mordet på Dmitrij signalerer derfor begyndelsen på enden for Rurik-dynastiet, som få år senere afløstes af Romanov-dynastiet. Kirkens kalkmalerier fortæller den hjerteskærende historie om Dmitrij, som var det en tegneserie. Leif Davidsen beskriver i bogen ”Den forsvundne hustru”, at Uglitj som en grim og farlig banditby, hvor konen forsvinder – så pas på hende! Men det passer nu ikke. Byen er lille, lidt stillestående, men alligevel hyggelig og helt ufarlig.


Midt på dagen, tilbage på skibet, sejler vi forbi byen Kaljazin. Halvdelen af den oprindelige by ligger nu under vandet, men et enkelt kirketårn stikker ensomt op over overfladen.


Vi sætter kurs mod Moskva, mens vi spiser festmiddag på skibet i vores stiveste puds. Kaptajnen, der afmønstrer ved ankomsten til Moskva, vil her tage afsked med os og byde på det bedste, som skibets køkken formår.


Dag 9 – Ankomst til Moskva

Midt på dagen ankommer vi til Moskva. Vi bliver mødt af en særlig blanding af sovjetarkitektur og historiske bygninger fra zartiden. Sovjetbyggeriet spænder fra det trøstesløse til det monumentale, som for eksempel højhusene ”de syv søstre”, som Stalin lod opføre.


Vi lægger ud med at køre via Moskvas hovedstrøg, Tverskaja Ulitsa til byens første og længste gågade, Arbat, forbi den gamle KGB-bygning, Lubljanka, Frelserkatedralen og Den Røde Plads. Her har vi tid til at spadsere forbi den løgkuplede Vasilij-katedral. På Den Røde Plads åbenbarer zarernes Moskva sig for os. Regeringsbygninger og løgkupler lader sig vise bag Kremls røde mure og tårne. Den Røde Plads flankeres af Moskvas genopbyggede Kazan-katedral samt GUM, der både var zartidens adelsdamers, Sovjettoppens og den nuværende elites foretrukne indkøbscenter. Moskvas centrum er en spændende blanding af fortid og nutid og området emmer af historie, ånd, magt og liv.


Det er muligt at tilkøbe en tur i cirkus denne aften. Det arrangeres af skibet.


Dag 10 – Moskvas Røde Plads og Kreml

Vi får en omvisning i Kreml, zarernes gamle hjem, fyldt med deres paladser og kirker. Kirkerne er fyldt med vægmalerier og smukke ikoner. Med de røde mure, tårne og stjerner, kongrespaladset og regeringsbygningerne blev området i det 20. århundrede symbol på den russiske kommunisme. I dag anvendes det stadig som regeringens hovedsæde. Det er her Putin residerer og Ruslands skæbne afgøres. Det er også her, at Rusland afslører sit store dilemma – storhed og fald. Gigantomanien bliver åbenbar for enhver i Kreml: en gigantisk kirkeklokke, som ikke kan ringe og en gigantisk kanon, hvor kuglerne er så store og tunge, at den ikke kan affyres.


Dag 11 – Hjemrejse

Efter morgenmaden kører vi mod lufthavnen.


Skib

M/S Georgy Chicherin


    Afgange

    13.-23. juli 2019


    Dækplan



Valg af dæk og kahyttype

I forbindelse med køb af rejsen skal valg af dæk og evt. anden kahyttype anføres i kommentarfeltet.
Der tages forbehold for udsolgte varer.


Vær opmærksom på, at alle skibe ikke har de samme kahyttyper. Se hvilke typer kahytter der er til rådighed på hvert skib på dækplanerne ovenfor. I tilfælde af, at flere skibe har samme kahyttype, vises kun billeder fra det ene af skibene. Derfor kan kahytten vise sig at have f.eks. en anden farve på det skib, man skal sejle med, men altså samme opbygning.


Der tages forbehold for udsolgte varer.



  • Dæk 1 (lower deck) – Inkluderet i rejsens grundpris.
    Dækket ligger delvist under havoverfladen og har intet vindue men to koøjer.


  • Dæk 2 (main deck) – 2.000 kr. per person.
    Det er her, man går ombord på skibet.
    Kahytten har et stort vindue, der kan åbnes.


  • Dæk 3 (middle deck) – 3.000 kr. per person.
    Kahytten har et stort vindue, der kan åbnes.
    Skibets ene restaurant ligger på dette dæk.




  • Dæk 4 (boat deck) – 4.000 kr. per person.
    Kahytten har et stort vindue, der kan åbnes.
    Skibets ene restaurant ligger på dette dæk.
    Dette er skibets højest beliggende kahytter, og de har derfor den bedste udsigt.

  • Eneværelse, dæk 4 (boat deck) – 4.995 kr. per person.
    Kahytten har et stort vindue, der kan åbnes.
    Skibets ene restaurant ligger på dette dæk.

  • Suite, dæk 4 (boat deck) – 9.000 kr. per person.
    Ca. 30 m2 suite med dobbeltseng, 4 vinduer og egen stue med hjørnesofa.
Tilkøb

Følgende tilkøb tilbydes på rejsen


Rederiet tilbyder nogle forskellige tilkøb på rejsen. Det vil typisk bl.a. dreje sig om ballet eller opera i Moskva og Skt. Petersborg. Tilkøbene kan købes direkte på skibet.


Klik her for at downloade dagsprogrammet

Hvad er inkluderet?

  • Ekspertrejseleder på hele rejsen
  • Engelsktalende assistent på skibet og på udvalgte udflugter.
  • Flybilletter
  • Sejlads med et firestjernet skib
  • Al øvrig transport
  • Overnatning på skibet i delt dobbeltkahyt på dæk 1 (lower deck)
  • Fuld pension
  • Kaffe og the ad libitum på skibet
  • Forfriskninger ombord efter udflugter
  • Alle entréer og tilladelser
  • Drikkepenge

Ikke inkluderet

  • Visum til Rusland. Vi samarbejder med et bureau, der kan hjælpe med dette.

Rejseleder

Jens Worning Sørensen

Jens Worning Sørensen er uddannet cand.scient.pol. Han er tidligere generalkonsul i Skt. Petersborg og har fugeret som foredragsholder samt analytiker og kommentator om russiske forhold i medierne. Han er pt. leder af kommunikationsbureauet Policy Group og udenrigsskribent for Kristeligt Dagblad.

Kort

Oversigtskort


Destinationskort

Rusland - Goritsy - Kirillo Belozerskij-klosteret

Goritsy

Kirillo Belozerskij-klosteret lidt uden for byen.

Rusland - Jaroslavl

Jaroslavl

Byen ligger, hvor Volga- og Kotorosl-floderne mødes. Den er på UNESCO's verdensarvsliste.

Rusland - Kizji

Kisji

Frilandsmuseum på en ø i den nordlige del af Onegasøen. Her er mange historiske træbygninger.

Rusland - Mandrogi

Mandrogi

Kunsthåndværkerlandsby hvor man kan se typiske russiske produkter blive lavet og købe dem.

Rusland - Moskva - Bolsjoj

Bolsjoj-teatret

Ballet og opera i verdensklasse.

Rusland - Moskva - Den Røde Plads

Den Røde Plads

Vasilijkatedralen, Lenins mausoleum og Kreml ligger alle op til pladsen.

Rusland - Moskva - Kreml

Kreml

Zarernes residens. Der er herfra, at Rusland og førhen også Sovjetunionen blev styret.

Rusland - Moskva - Metroen

Moskvas metro

Moskvas metrostationer er sammen med dem i Skt. Petersborg de smukkeste i verden. De er udsmykket med statuer, lysekroner, malerier og mosaikker.

Rusland - Moskva - Vasilij-katedralen

Vasilijkatedralen

Kirken med de mange farvede løgkupler er nok Moskvas mest kendte.

Rusland - Skt. Petersborg - Blodskatedralen

Blodskatedralen

Kirken er bygget på det sted, hvor zar Alexander II blev myrdet.

Rusland - Skt. Petersborg - Bronzerytteren

Bronzerytteren

Statuen af Peter den Store til hest, pegende mod vest.

Rusland - Skt. Petersborg - Mariinskij-teateret

Mariinskij-teatret

Ballet og opera i den absolutte verdensklasse.

Rusland - Skt. Petersborg - Peter og Paul-fæstningen

Peter og Paul-fæstningen

Bygget af Peter den Store mellem 1703 g 1733 på en ø i Nevafloden som værn mod svenskerne. Her ligger zarerne begravet.

Rusland - Skt. Petersborg - Metroen.

Skt. Petersborgs metro

Skt. Petersborg metro er bygget i sovjettiden. Stationerne er tænkt som folkets paladser, og de er overdådigt udsmykket med søjler, statuer og lysekroner.

Rusland - Skt. Petersborg - Vinterpaladset

Vinterpaladset

Zarens vinterpalads. Det var her, han holdt audiens. Det var også her, Oktoberrevolutionen startede. I dag er det en del af Erimitagemuseet - en af verdens største kunstsamlinger.

Rusland - Uglich - Sluse ved Uglich

Uglitj

Byen hvor Ivan den Grusommes søn, Dmitrij, blev myrdet. Den røde Dmitrij-kirke er bygget til minde om ham.

Andre rejser med samme rejseleder

Rejse Hviderusland – Den sidste sovjetrepublik
Startdato 15. april 2019
Slutdato 19. april 2019
Varighed 5 dage
Pris 9995 kr.
Eneværelsestillæg 1295 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Den Transsibiriske Jernbane
Startdato 17. maj 2019
Slutdato 2. juni 2019
Varighed 17 dage
Pris 32995 kr.
Eneværelsestillæg 1890 kr.
Status 2 pladser tilbage
Bestil rejse
Rejse Krydstogt på Østersøen
Startdato 28. juni 2019
Slutdato 3. juli 2019
Varighed 6 dage
Pris 10995 kr.
Eneværelsestillæg 990 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Sommerkrydstogt gennem Sibirien til Det Arktiske Hav
Startdato 3. juli 2019
Slutdato 17. juli 2019
Varighed 15 dage
Pris 26995 kr.
Eneværelsestillæg 13000 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Krydstogt på Østersøen
Startdato 4. juli 2019
Slutdato 9. juli 2019
Varighed 6 dage
Pris 10995 kr.
Eneværelsestillæg 990 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Den Transsibiriske Jernbane
Startdato 26. juli 2019
Slutdato 11. august 2019
Varighed 17 dage
Pris 32995 kr.
Eneværelsestillæg 1890 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Königsberg, Kaliningrad og det gamle Østpreussen
Startdato 26. august 2019
Slutdato 31. august 2019
Varighed 6 dage
Pris 11995 kr.
Eneværelsestillæg 1495 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Flodkrydstogt til Volgas delta ved Det Kaspiske Hav
Startdato 8. september 2019
Slutdato 21. september 2019
Varighed 14 dage
Pris 17995 kr.
Eneværelsestillæg 4995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Den Transsibiriske Jernbane
Startdato 11. oktober 2019
Slutdato 27. oktober 2019
Varighed 17 dage
Pris 32995 kr.
Eneværelsestillæg 1890 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rusland - Goritsy - Kirillo Belozerskij-klosteretRusland - JaroslavlRusland - KizjiRusland - KizjiRusland - KizjiRusland - MandrogiRusland - Moskva - BolsjojRusland - Moskva - Den Røde PladsRusland - Moskva - Den Røde PladsRusland - Moskva - Den Røde Plads Rusland - Moskva - Den Røde PladsRusland - Moskva - KremlRusland - Moskva - KremlRusland - Moskva - MetroenRusland - Moskva - MetroenRusland - Moskva - Vasilij-katedralenRusland - Moskva - Vasilij-katedralenRusland - Skt. Petersborg - BlodskatedralenRusland - Skt. Petersborg - BlodskatedralenRusland - Skt. Petersborg - BronzerytterenRusland - Skt. Petersborg - Mariinskij-teateretRusland - Skt. Petersborg - Peter og Paul-fæstningenRusland - Skt. Petersborg - Peter og Paul-fæstningenRusland - Skt. Petersborg - Metroen.Rusland - Skt. Petersborg - VinterpaladsetRusland - Skt. Petersborg - VinterpaladsetRusland - Skt. Petersborg - VinterpaladsetRusland - Skt. Petersborg - VinterpaladsetRusland - Uglich - Sluse ved UglichRusland - UglichRusland - Uglich

 vores nyhedsbrev


Udfyld formularen til højre og send den ind, så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.


Vi lover ikke at fylde din indbakke. Nyhedsbrevet bliver cirka sendt ud en gang om måneden - af og til to gange.