Amazonas, indianere og flodsejlads

Følg den mægtige flod gennem Brasilien, Colombia og Peru
Brasilien - Manaus - Dessana indianerne
Startdato 16. juni 2018
Slutdato 30. juni 2018
Varighed 15 dage
Rejseledere  Lene Kohlhoff Rasmussen
Pris 28995 kr.
Eneværelsestillæg 3995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Startdato 29. september 2018
Slutdato 13. oktober 2018
Varighed 15 dage
Rejseledere  Lene Kohlhoff Rasmussen
Pris 28995 kr.
Eneværelsestillæg 3995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse

Amazonas, indianere og flodsejlads

Følg den mægtige flod gennem Brasilien, Colombia og Peru

Kom med på en rejse ind i det grønne dyb på en uforglemmelig rejse op ad den store Amazonflod og nogle af dens mange bifloder. Vi oplever den smukke natur i Amazonas enorme regnskov og besøger indianere, der lever i pagt med naturen. Vi besøger junglebyerne Manaus og Iquitos, der begge er opstået under gummiboomet i slutningen af det forrige århundrede, og vi udforsker det lille hjørne af Colombia ved ”The Triple Frontier”, hvor de tre lande Brasilien, Colombia og Peru mødes.

Dagsprogram:

Dag 1 - Afrejse

Fly fra København til Manaus om morgenen. Vi ankommer til Manaus om aftenen og overnatter på et centralt belliggende hotel i den brasilianske by.


Dag 2 - I gummibaronernes højborg

I dag har vi mulighed for at sove længe og slappe af på hotellet om formiddagen.


Om eftermiddagen tager vi på en byrundtur i en af de mest isolerede storbyer i verden. Manaus er den største by i Amazonas og ligger kun tre grader syd for ækvator. Byen fik en fremtrædende plads under gummiboomet i årene 1850 til 1910. Mange europæere kom til Amazonas for at drage fordel af de enorme profitter, det kunne tjenes ved salg af latex. Hundredvis af arkitekter blev sendt til Manaus for at gennemføre en ambitiøs byplan, som skabte en ”europæisk” by midt ude i junglen.


Det store operahus er selve symbolet på den rigdom Amazonas oplevede, da gummifeberen rasede. Det blev bygget sidst i 1800-tallet og både materialerne og de kunstnere, der optrådte, blev importeret fra Europa.Teatro Amazonas er bygget i renæssance-stil med fransk glas og italiensk marmor og med plads til 700 tilskuere.


Vi besøger også Adolpho Lisboa-markedet, som er bygget med kraftige jernkonstruktioner. Det er et levende sted at slentre rundt, mens man iagttager menneskene og det brogede vareudbud. På byrundturen ser vi Alfandega og Guardamoria-bygningerne fra det 19. århundrede i den historiske del af Manaus, samt havnefronten i Rio Negro og Ponta Negra, der er kendt som ”det moderne Manaus”.


Om aftenen spiser vi middag på en restaurant med udsigt til det imponerende operahus.


Dag 3 - Endagskrydstogt i Amazonas

Vi begynder med at sejle nedstrøms på floden Rio Negro, forbi huse der er bygget på pæle, og frem til sammenløbet af de to store floder Rio Solimoes og Rio Negro. Herfra kommer floden igen til at hedde Amazonfloden. ”Meeting og Waters” er et helt særligt fænomen, da vandet fra de to floder løber side om side på en stækning af 12 km uden at blive blandet. Dette kan let observeres, da de to floders vand har forskellig farve.


Derefter sejler vi den indianske landsby Dessana og besøger Satere Maué stammen. Vi samles i deres langhus, som kaldes ”Maloca”, hvor vi hører om stammens historie, levevis, kultur og ritualer. Der vil også være musik og dans, der fortæller os mere om deres daglige liv. Den indianske musik bliver spillet på instrumenter, som indianerne fremstiller af materialer fra junglen.


På tilbagevejen til Manaus sejler vi gennem de små kanaler på Tarumazinho-floden. Undervejs på flodkrydstogtet får vi mulighed for at tage en svømmetur med lyserøde ferskvandsdelfiner.


Dag 4 - Med fly over Amazonas

Vi starter dagen med at besøge Museo de Indio, hvor vi får en nærmere indblik i de forskellige indianerstammer og deres kulturer.


Først på eftermiddagen begiver os mod Manaus lufthavn for at flyve til Tabatinga. Fra luften kan vi se ned på floden og den mægtige Amazonas regnskov, der strækker sig så langt øjet rækker. Amazonas er den største regnskov i verden. Man regner med, at over halvdelen af alle dyre- og plantearter lever i regnskovene. I Amazonas er de fleste dyr insekter, men der lever også mere end 500 arter pattedyr, 475 padder og krybdyr og en tredjedel af alle fuglearter på hele kloden lever her.


Vi ankommer til grænsebyen Tabatinga ved ”The Triple Frontier” dybt inde i regnskoven, hvor Brasilien, Colombia og Peru mødes. Her ligger også tre byer, en for hvert af de tre lande. Santa Rosa er peruviansk, Leticia er colombiansk og Tabatinga er brasiliansk. Var det ikke for grænserne, ville man nok betragte de sammenvoksede byer som én. Vi indlogerer os på i en dejlig lodge i den colombianske by Leticia.


Om aftenen kan vi tage på en gåtur rundt i byen og ned til det centrale torv, hvor hundredvis af parakitter sætter sig i træerne.


Dag 5 - "The Triple Frontier", hvor tre lande mødes midt i junglen

I dag har vi ikke noget fastlagt program, men lodgen vi bor på arrangerer mange forskellige og spændende ture i området, så vi hver især kan udforske dette lillebitte og fjerneste hjørne af Colombia efter egne interesser.


Mulighederne kan bl.a. andet være: Abeøen, en udflugt til Isla de Los Micos, hvor der er mulighed for at se en stor gruppe dødningehovedaber.


Du kan også tage på vandreture i junglen, kanoture, observere de mange kaimaner, fange piratfisk, og meget mere. Mulighederne er uendelige. Eller bare nyde en afslappende dag ved poolen.


Om aftenen er der også mulighed for at tage på tur i junglen, som varmt kan anbefales, da junglen får et helt andet liv, når alle de nat-aktive dyr og underlige insekter myldre frem.


Dagsture på dag 5 er tilkøb.


Dag 6 – Leticia og omegn på egen hånd

Programmet for i dag er helt som på dag 5, hvor du kan vælge en masse spændende ture ud i junglen omkring Leticia.


Her er der mulighed for at se meget af det spændende og unikke dyreliv i Amazonas og ikke mindst kunne ro stille rundt i kano, hvor det moderne menneskes verden forsvinder med et trylleslag. Du ser træerne spejle sig i vandet, og det hele ser ud til at gå i ét med hinanden.


Dagsture på dag 6 er tilkøb.


Dag 7 - Ankomst til Pevas i Peru og Grippas kunstgalleri

I dag krydser vi floden til den peruvianske by Santa Rosa og sejler med passagerbåd til Pevas nogle hundrede kilometer inde i Peru.


Her indlogerer vi på et hotel, hvorefter vi besøger Francisco Grippa, som er en af Perus berømte kunstmalere. Grippa fortæller om sit spændende liv og viser os rundt i sit hjem og kunstgalleri.


Vi går også en tur rundt og iagttager bylivet i den stille og fredelige jungleby.


Dag 8 - Besøg hos Bora-indianerne

I dag sejler vi op ad den stille biflod, Pucaurquillo, hvor træerne spejler sig i vandet. Det giver en følelse af at begive sig rundt i en helt anden verden.


Et stykke op af floden besøger vi en lille Bora-indianerlandsby. Bora-indianerne har været assimileret i det peruvianske samfund gennem generationer, de går vestligt klædt, men holder dog stadig fast i mange af deres traditioner og har deres eget sprog. Under gummiboomet blev mange af Bora-indianerne tvunget til at arbejde som slaver i gummiplantager.


Vi ser, hvordan indianerne lever i dag. Familierne lever hovedsageligt af fiskeri, men dyrker også maniok og cocablade, der sælges til naturmedicin.


Om aftenen overnatter vi i myggesikrede telte her hos Bora-indianerne.


Dag 9 - Jungleoplevelser sammen med Bora-indianere

I dag tager vi med Bora-indianerne ind i junglen, hvor de lærer os forskellige overlevelsesfærdigheder, som at udtrække vand fra træerne, primitive jagtteknikker og forskellige planters medicinske virkning.


Sidst på eftermiddagen sejler vi tilbage til Pevas.


Dag 10 - Ankomst til den største by i Verden, der ikke kan nås ad veje

Vi sejler med passagerbåd op ad Amazonfloden til Iquitos, hvor vi indlogerer os på et hotel midt i byen.


Iquitos opstod ligesom Manaus under gummiboomet i det forrige århundrede og er en helt unik by, med store palæer, og huse bygget på pæle og tømmerflåder. Det er den største by i verden, der ikke kan nås ad nogen veje. Men byen er livlig og vrimler med 3-hjulede køretøjer, som er begrænsede til at køre i området omkring byen. Det hører med til dens charme. Når man har gået lidt rundt i byen, bemærker man hurtigt dens raffinerede blanding af peruviansk, europæisk og bohemisk atmosfære.


Dag 11 - Palæer og pælehuse i Iquitos

I dag ser vi nærmere på Iquitos. Her skal vi opleve de imponerende kolonibygninger fra det sidste århundrede, der er velbevaret med smukke mosaikker og altaner. Ved det centrale torv ser vi "House of Iron", som er designet af Gustave Eiffel. Jernhuset blev bygget i Paris tilbage i år 1860, og blev fragtet til Iquitos stykke for stykke. Vi besøger også Regional Museet med interessante etnologiske udstillinger.


Derefter tager vi ud i bydelen Belen (Betlehem) i den sydøstlige ende af Iquitos. Belen er et slumkvarter, hvor der bor ca. 7000 mennesker. Bydelen er en delvist flydende by, hvor husene er bygget op på tømmerflåder, så de rejser sig i takt med vandstanden i Amazonfloden. Vi kommer også forbi det lokale marked, hvor der sælges usædvanlige dyr og planter fra junglen.


Til sidst besøger vi et kunsthåndværkermarked, hvor der sælges kunsthåndværk lavet af jungle-materialer.


Dag 12 – Fly til Lima

I dag flyver vi til Perus hovedstad Lima, hvor vi indkvarterer os på et hotel i den moderne bydel Miraflores.


Dag 13 - Limas historiske perioder: Præ-spanske, kolonitiden og moderne

I dag tager vi på en byrundtur i Lima. Vi starter med en panoramisk udsigt over Huaca bygget i IV århundrede e.Kr. Vi besøger Central Reserve Bank of Peru Museum, hvor vi ser et udvalg af guld genstande, keramik, tekstiler fra forskellige præcolumbianske kulturer og Cohen Gold Collection.


Vi går en tur gennem den centrale plads og ser katedralen og regeringspaladset. Tæt ved den centrale plads ligger det smukke franciskanske kloster, som er mest berømt for dets katakomber hvor ca. 70.000 mennesker er stedt til hvile. Her ser vi også et fantastisk bibliotek med bøger som går helt tilbage til den tidlige kolonitid i starten af 1500-tallet.


Efter frokost ser vi den mest berømte udstilling af guld i Peru. En vigtig privat samling af guldstykker fra forskellige præ-columbine kulturer, hvoraf nogle er over 2000 år gammel.


Om aftenen spiser vi en hyggelig afskedsmiddag.


Dag 14 - Hjemrejse

Vi står tidligt op og køres til lufthavnen. Vi flyver hjem til Danmark via Miami og London.


Dag 15 - Ankomst i København

Vi lander i København om eftermiddagen.


Tilkøb

Følgende tilkøb tilbydes på rejsen


  • Udflugt til abeøen, Isla de Los Micos: Pris er på vej.

Information om yderligere tilkøb kommer senere.


Tilkøb skal bestilles i god tid før afrejse - gerne i forbindelse med køb af rejsen.


Klik her for at downloade dagsprogrammet

Hvad er inkluderet?

  • Ekspertrejseleder på hele turen
  • Alle fly
  • Alle hoteller inkl. morgenmad
  • Al transport
  • Fire frokoster og otte middage
  • Alle entréer

Rejseleder

Rejseleder Lene Kohlhoff Rasmussen

Lene Kohlhoff Rasmussen er eventyrer, forfatter og en efterspurgt foredragsholder. Hun har været på flere lange ekspeditioner, og rejser ofte på egen hånd gennem verdens brændpunkter. I 2015 udgav hun sin rejseberetning om Silkevejen, der også omhandler landenes historie, kulturer og religioner. Hun er i øjeblikket i gang med et bogprojekt om nogle af verdens største floder, hvor hun foretager rejseekspeditioner langs Amazonas, Nilen og Ganges. Lene Kohlhoff Rasmussen er medlem af De Berejstes Klub og De Kvindelige Eventyrers Klub.

Kort

Oversigtskort


Destinationskort

Brasilien - Manaus - Rio Negro - pink dolphin

Floddelfiner i Rio Negro

Floddelfiner lever i flodudmundinger eller i ferskvandsfloder som fx i Rio Negro floden tæt på Manaus. På en sejltur på floden i Amazonas er det derfor muligt for at opleve de legesyge delfiner.

Brasilien - Manaus - Dessana indianerne

Indianerlandsbyen Dessana

Tæt på den brasilianske by Manaus ligger den indianske landsby Dessana, hvor Satere Maué stammen bor. Disse indianere bor i pagt med junglen i Amazonas, som har stor betydning for stammens historie og levevis.

Brasilien - Manaus

Manaus

Manaus er den største by i Amazonas og fik især en fremtrædende rolle under gummiboomet mellem 1850 og 1910. Mange europæere drog i disse år til Manaus, for at få del i de profitter, som kunne opnås gennem salg af latexekstrakt fra Amazonas. Derigennem blev der også lagt en byplan for Manaus, med en ambition om at skabe en "europæisk" storby i junglen. Teatro Amazonas står idag bl.a. som en levn fra denne tid.

Brasilien - Manaus - Meeting of the waters

Meeting of the waters

Meeting of the waters er et særligt fænomen, hvor de to floder Rio Solimoes og Rio Negro mødes. På en strækning af 12 km løber de to floder side om side, uden at blive blandet.

Brasilien - Manaus - Rio Negro Palace

Rio Negro Palads

Rio Negro Palads i Manaus stod færdigbygget i 1911, bygget af den tyske entreprenør Karl Waldemar Scholz. Oprindeligt hed bygningen Scholz palads, men fordi guvernøren af den brasilianske stat Amazonas, Pedro Bacellar, overtog bygningen i 1918 blev navnet ændret.

Brasilien - Manaus - Teatro Amazonas

Teatro Amazonas

Teatro Amazonas er bygget sidst i 1800-tallet, og er symbolet på den rigdom der eksisterede under gummifeberen i Amazonas. Operahuset er opført i renæssance-stil med materialer importeret fra Europa. Med fransk glas og italiensk marmor har denne bygning plads til 700 tilskuere.

Colombia - The Triple Frontier - Leticia

Leticia

Leticia er Colombias sydligste by, og er en del af "The Triple Frontier" mellem Brasilien, Colombia og Peru. Tidligere var Leticia en del af en lang grænsekonflikt mellem Peru og Colombia, men i 1934 besluttede Folkeforbundet at Leticia var colombiansk.

Peru - The Triple Frontier - Santa Rosa

Santa Rosa

Santa Rosa er et beboelsesområde på en lille ø i Peru, og er den peruvianske del af "The Triple Frontier".

Brasilien - The Triple Frontier - Amazonfloden

Tabatinga

Tabatinga blev oprindeligt opført af det portugisiske militær i 1766. Byen er den brasilianske del af "The Triple Frontier".

Peru - Iquitos - Belen

Belen

Belen, som betyder Bethlehem på spansk, er en bydel i Iquitos. Området er et slumkvarter og huser omkring 7000 mennesker. Belen er delvist flydende, og de fleste huse er bygget op på tømmerflåder i Amazonfloden.

Peru - Iquitos

Iquitos

Iquitos er en unik by, der ligesom Manaus i Brasilien er opstået under gummiboomet i forrige århundrede. Med en blanding af palæer og huse bygget på tømmerflåder er Iquitos den største by i verden, der ikke kan nås ad veje. Her findes også levn fra den peruvianske fortid, bl.a. "House of Iron" der blev designet af Gustave Eiffel, og som blev transporteret fra Paris til Iquitos i 1860.

Peru - Lima - guldmuseet

Guld museet

På guld museet i Lima, kan man opleve extraordinære guldstykker, hvor nogle af dem er mere end 2000 år gamle.

Peru - Lima

Lima

Lima blev grundlagt i 1535 af Francisco Pizarro, og er idag Perus hovedstad. Der bor omkring 7,2 mio. indbyggere og Lima er derved også den største by i Peru.

Peru - Lima - Plaza de Armas

Plaza de Armas

Et af Limas store attraktioner er Plaza de Amas, hvor man kan opleve byens mest prominente bygninger, som Lima's katedral og præsidentpaladset.

Peru - Lima - Saint Francis kloster

Saint Francis Kloster

Saint Francis kloster er beliggende i Limas gamle bydel, tæt på den centrale plads. Klosteret er særlig kendt for dets katakomber, hvor ca. 70.000 mennesker er stedt til hvile. Her kan man også opleve et fantastisk bibliotek med bøger helt tilbage fra 1500-tallet.

Peru - Pevas

Pévas

Pévas er den ældste by i Peru, der er ligger i Amazonas. Byen er især kendt for at huse den berømte kunstmaler Francisco Grippa, der bl.a. har sit eget kunstgalleri i den fredelige jungleby.

Peru - Pucaurquillo-floden - Indianerne

Pucaurquillo landsbyen

Ved Pucaurquillo floden ligger en Bora-indianerlandsby. Disse indianere har været assimileret fra det peruvianske samfund i mange generationer, og de holder derfor fast i deres oprindelige traditioner og sprog. Idag lever Bora-indianerne hovedsageligt af fiskeri, men dyrker også maniok og cocablade, der sælges til naturmedicin.

Andre rejser med samme rejseleder

Rejse Silkevejens skatte i Usbekistan og Turkmenistan
Startdato 6. april 2018
Slutdato 26. april 2018
Varighed 21 dage
Pris 25995 kr.
Eneværelsestillæg 1995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Kulturrejse til Isfahan og det nordlige Iran
Startdato 10. maj 2018
Slutdato 21. maj 2018
Varighed 12 dage
Pris 22995 kr.
Eneværelsestillæg 2995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Silkevejens skatte i Usbekistan og Turkmenistan
Startdato 1. september 2018
Slutdato 21. september 2018
Varighed 21 dage
Pris 25995 kr.
Eneværelsestillæg 1995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Rejse Kulturrejse til Isfahan og det nordlige Iran
Startdato 12. april 2019
Slutdato 23. april 2019
Varighed 12 dage
Pris 22995 kr.
Eneværelsestillæg 2995 kr.
Status Ledige pladser
Bestil rejse
Brasilien - Manaus - Rio Negro - pink dolphin Brasilien - Manaus - Rio Negro - pink dolphin Brasilien - Manaus - Dessana indianerne Brasilien - Manaus - Dessana indianerne Brasilien - Manaus - Dessana indianerne Brasilien - Manaus Brasilien - ManausBrasilien - Manaus Brasilien - Amazonfloden Brasilien - Manaus - Meeting of the waters Brasilien - Manaus - Meeting of the waters Brasilien - Manaus - Rio Negro Palace Brasilien - Manaus - Teatro Amazonas Brasilien - Manaus - Teatro Amazonas Colombia - The Triple Frontier - Leticia Columbia - The Triple Frontier - leticia Columbia - The Triple Frontier - Leticia - Amazonas fugleliv Peru - The Triple Frontier - Santa Rosa Brasilien - The Triple Frontier - Amazonfloden Brasilien - The Triple Frontier -  Tabatinga Peru - Iquitos - BelenPeru - Iquitos - Belen Peru - Iquitos - Belen Peru - Iquitos Peru - Iquitos Peru - Iquitos Peru - Lima - guldmuseet Peru - Lima Peru - Lima Peru - Lima - Plaza de ArmasPeru - Lima - Saint Francis klosterPeru - Pevas Peru - PevasPeru - Pevas - Amazonfloden Peru - Pevas - Amazonfloden Peru - Pevas - Amazonfloden Peru - Pucaurquillo-floden - Indianerne

 vores nyhedsbrev


Udfyld formularen til højre og send den ind, så bliver du tilmeldt vores nyhedsbrev.


Vi lover ikke at fylde din indbakke. Nyhedsbrevet bliver cirka sendt ud en gang om måneden - af og til to gange.