Private rejser


Bifrost Rejser assisterer gerne med planlægning af rejser for privatpersoner, der ønsker en privat grupperejse. Er I flere personer der ønsker at rejse sammen til en destination, vi har erfaring med, vil vi meget gerne hjælpe med at arrangere jeres rejse. I bestemmer selvfølgelig selv rejsens varighed, hvad der skal indgå i jeres dagsprogram, og hvor I skal bo. Som udgangspunkt planlægger vi kun specialrejser for grupper på minimum fire personer, der rejser sammen.


I er velkomne til at lade jer inspirere af de forskellige kultur- og rundrejser på vores hjemmeside, men private grupperejser behøver ikke at gå til de destinationer, Bifrost Rejser allerede har på programmet. Vi har gennem tiden arrangeret rejser til en lang række andre lande ud over dem, vi har til salg på vores hjemmeside, og vi bruger gerne den tid, der skal til for at planlægge helt nye rejseruter og skræddersy en rejse, der passer bedst til dig og dem, som du skal rejse med.


Bifrost Rejser tilrettelægger rejsen så den passer til jeres ønsker og specifikke behov. Hvis I ønsker det, kan vi sammensætte et fuldt program, eller vi kan bare stå for logistikken – dvs. fly, transport, hotel, mad, entréer m.m. I hvert enkelt tilfælde udarbejder vi en plan som passer til netop jeres gruppes ønsker og budget. Fortæl os om jeres ønsker og ambitioner for jeres private grupperejse så vi sammen kan afklare, hvad I gerne vil opleve på rejsen, afstemme forventninger, ønsker og prisniveau og finde ud af, hvad Bifrost Rejser kan gøre for jer.


Det er i øvrigt også muligt at rejse på egen hånd i forlængelse af en af vores grupperejser. Giver man besked i god tid, vil vi som regel kunne ændre flybilletten, så rejsen bliver længere – uden at det vil koste noget ekstra. Vi hjælper også gerne med hotel o.l.


Kontakt

Er du interesseret i at høre, om vi kan arrangere en rejse for dig, kan du kontakte os ved at ringe på telefon 60 300 100, skrive en mail til [email protected] eller udfylde formularen. Vi svarer altid inden for 24 timer og som regel hurtigere end det.