Nordirland - Giant's Causeway

Nordirland

Northern_Ireland

Siden den irske uafhængighedskrig i 1922 har den Irske ø været delt i to mellem den selvstændige Irske Republik og regionen Nordirland som en del af Storbritannien. Af samme årsag er Nordirland også mest kendt for dens konfliktpræget historie, hvor nationalister (katolikker) og unionister (protestanter) siden starten af det 20. århundrede har kæmpet mange blodige kampe om, hvorvidt Nordirland skulle blive en del af den Irske Republik eller bibeholde sin plads i den britiske union.


På trods af at Nordirland har haft en fredsaftale siden 1998, spiller den mangeårige konflikt mellem katolikker og protestanter stadig en rolle for landets indbyggere. Da konflikten ikke kun handler om religion, men i ligeså høj grad er kulturelt betinget, er det svært at etablere og opretholde tilliden grupperne imellem. Desuden sidder erindringen om de mange blodige terrorangreb dybt forankret i mennesker på begge sider af konflikten.


Visuelt har konflikten sat spor gennem hele Belfast, hvor bl.a. vægmalerier fungerer som markører af et kvarters politiske og religiøse ståsted, som mindesmærker for døde, eller som opfordringer til enten kamp eller fred. Det er en interessant indtagelse af byrummet, som ikke ses mange andre steder i verden.

Nordirland er en fattig del af Storbritannien, og er afhængig af økonomisk støtte fra den engelske stat. De er derfor ikke tilhængere af de løsrivende vinde, der blæser fra Skotland.


Nordirland er dog meget mere end konflikt og fattigdom. Langs med kysterne finder man bjergtagende landskaber på alle sider, og ligesom Irland har Nordirland en stolt whiskeytradition med mange store og små destillerier overalt i landet. På grund af sin historie, er Nordirland stadig ikke et stort turistmål, men historie og politisk interesserede er begyndt at få øjnene op for Nordirlands mange muligheder. I dag er det sikkert at opholde sig i landet, og vil man på en kulturrejse, der med garanti ikke ligner noget andet, er Nordirland en oplagt destination med sin kombination af natur, kultur og historie

Rejser til Nordirland


Der er for tiden ingen rejser planlagt til Nordirland

Belfast

Nordirlands hovedstad er forholdsvis lille. Her bor godt 300.000 mennesker. Alligevel har byen været centrum i en af Europas mest hårdknudeprægede konflikter i nyere tid. Kampen mellem unionister (protestanter) og republikanere (katolikker) syntes i mange år uløselig og kom til at koste flere tusinde mennesker livet. Med så forholdsvis beskedent et indbyggertal kan det derfor ikke undgås, at alle byens beboere på en eller andet måde har mærket konsekvenserne på enten krop eller sjæl, og over alt i Belfast ses markører af konflikten.


Fredsmurene

I et forsøg på at skabe ro mellem Belfasts indbyggere har man gennem årerne etableret en lang række såkaldte fredsmure, der adskiller de protestantiske fra de katolske kvarterer. Den første mur blev bygget i 1969 oven på optøjerne mellem d. 12. og 17. august. Det var oprindeligt tænkt som en midlertidig løsning, men efterhånden byggede man flere og flere mure, og i dag har de en samlet længde på over 34 kilometer fordelt rundt i hele byen. Murene forskønner bestemt ikke bybilledet, men står som et tydeligt og skræmmende eksempel på, hvad længerevarende konflikter kan ende ud i og betyde for en by. Murerne regnes dog ikke for nødvendige længere, og da en majoritet af Belfasts indbyggere gerne ser dem revet ned, er et afviklingsprojekt, der skal løbe frem til 2023, sat i gang.


Vægmalerier

Street art i forskellige former er altid med til at tegne et billede af en bys beboere, deres hverdag og konflikter. Sjældent er det dog set så omfattende og ekspressivt som i Belfast, hvor man finder et væld af vægmalerier spredt udover byens husgavle og mure. Vægmaleriernes udtryk ændrer sig alt efter hvor i byen, man befinder sig. Står du eksempelvis i Øst- eller Sydbelfast er det meget sandsynligt at vægmalerierne indeholder Unions Jacks blå, røde og hvide farver – en hyldest til Nordirlands forbindelse til England. Kritikere vil også påstå at unionisternes vægmalerier er mere voldelige i deres udtryk end republikanernes.


Det vestlige og nordlige Belfast er hovedsageligt katolsk områder og hvor mange af de protestantiske vægmalerier indeholder Union Jack, finder man her det irske flag i stedet. Dette skal understrege båndet til Irland og ønsket om løsrivelse fra England. Afbildning af ofre for konflikten er et andet motiv, der hele tiden går igen. Malerierne er blevet en form for kanonisering af mennesker, der enten døde for en sag eller var helt uskyldige ofre i en vanvittig kamp.


Fredsmurerne har gennem årerne fungeret som et kæmpe lærred for Belfasts gadekunst, hvilket understreger kompleksiteten af værkernes betydning. For på den ene side er de et evigt vidnesbyrd om forfærdelige rædsler og en tydelig opdeling, men samtidig er de udtryk for menneskers evne til at tage ejerskab over deres egen hverdag og selv fortælle historien – uden om de officielle arkiver. Belfasts indbyggere har med vægmalerierne skabt et af verdens største politiske kunstværker og måske Nordirlands vigtigste kulturskat. Man kan derfor håbe på, at bevaring af malerierne bliver en del af fredsmurenes nedrivning.


Igennem årerne har fredsmurerne fungeret som et kæmpe lærred for Belfasts vægmalerier, hvilket understreger kompleksiteten af værkernes betydning. For på den ene side er de et evigt vidnesbyrd om forfærdelige rædsler og en tydelig opdeling, men samtidig er de udtryk for menneskers evne til at tage ejerskab over deres egen hverdag og selv fortælle historien – uden om de officielle arkiver. Belfasts indbyggere har med vægmalerierne skabt et af verdens største politiske kunstværker og måske Nordirlands vigtigste kulturskat. Man kan derfor håbe på, at bevaring af malerierne bliver en del af fredsmurenes nedrivning. Vægmalerierne er dog ikke altid politiske, men afbilleder også andre historiske begivenheder som f.eks. hungersnøden i Irland (1845-49) eller scener fra irsk mytologi.


Titanic museet

Belfast har haft en lang tradition for skibsbygning, og verdens måske mest kendte af slagsen, Titanic, er bygget her. Det var i mange år en lidt pinlig side af byens industrielle historie, men i dag er det blevet en væsentlig ting for Belfast. For at understrege vigtigheden af det legendariske skibs betydning er museet Titanic Belfast blevet opført, der hvor skibet blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet. Her kan man gå på opdagelse i Titanics verden og historiske arv gennem 9 interaktive afdelinger, hvor man blandt andet kan se og høre om selve designet og konstruktionen af verdens mest berømte skib.


Derry / Londonderry

En rundrejse til Nordirland er også nødt til at indeholde en tur til den næststørste by og amt Derry/Londonderry. Konflikten mellem unionister og republikanere kommer meget konkret til udtryk her allerede i debatten om navnet på området og byen. Generelt kalder republikanerne byen Derry, mens unionister omtaler den Londonderry. Officielt blev Derry/Londonderry udråbt som by i 1604, men der har ligget et kloster og været beboelse her siden 500-tallet.


Bloody Sunday

Byen blev især kendt i resten af verden på Bloody Sunday i januar 1972, hvor 26 republikanske demonstranter blev skudt og 14 dræbt af britiske soldater under en borgerrettighedsmarch. De ekstremt brutale handlinger fra den britiske hærs side, blev i mange år bortforklaret som selvforsvar. Øjenvidneberetninger fra demonstranter, civile og journalister, der var til stede i Bogside-området, fortalte dog en helt anden historie, om ubevæbnede demonstranter, der på hårdhændet vis blev nedskudt – mange af dem bagfra. I en årrække stod diskussionen om skyldsspørgsmålet som et åbent sår i Nordirland, hvor manglende placering af ansvar skabte vrede og sorg hos de berørte. Men i 2010 konkluderede en omfattende rapport, at skylden ene og alene lå hos militæret, og den daværende britiske premierminister David Cameron gav en undskyldning på vegne af den engelske stat. Dette heler selvfølgelig ikke såret fuldstændigt, men anerkendelsen af ofrenes uskyld og militærets ansvar fra officiel side har haft en stor symbolsk betydning. Bloody Sunday ledte til en opblomstring for IRA, og konflikten mellem katolikker og protestanter eskalerede yderligere indtil våbenhvilen i 1994.


The Diamond

Den gamle bykerne i Derry/Londonderry kaldes meget smukt The Diamond. Her kan man gå en tur på de gamle bymure fra begyndelsen af 1600-tallet, som stadig er bevaret. Fra bymurene kan man se ned på Bogside – det katolske kvarter hvor Bloody Sunday fandt sted. Denne del af byen var tidligere temmelig grim og misligholdt, men er gennem de senere år blevet byfornyet, og fremstår nu noget mere indbydende. I The Diamond findes også et mindesmærke, Diamond War Memorial, for ofrene for 1. og 2. Verdenskrig. Mindesmærket er utrolig vigtigt for området, da det også fungerer som en påmindelse om en kamp, hvor katolikker og protestanter for en gangs skyld kæmpede på samme side.


Giant’s Causeway

På kyststrækningen nord for Derry/Londonderry ligger et af Europas mest spektakulære naturområder. Ved Nordirlands eneste attraktion på UNESCO’s verdensarvsliste, Giant’s Causeway, kan man opleve basaltklipper, der blev dannet ved vulkanudbrud for 60 millioner år siden. De høje søjler ud mod havet og de sekskantede sten får landskabet til at syne som noget fra et eventyr. Giant’s Causeway er da også centrum for en del myter, hvoraf den mest kendte omhandler en kæmpe, der skar områdets formationer ud af klipperne – heraf navnet.


Old Bushmills Distillery

Ikke langt fra Giant’s Causeway ligger verdens ældste whiskeydestilleri, Old Bushmills Distillery. Her er der blevet brygget whiskey siden 1608, med officiel åbning af destilleriet i 1784. I dag er whiskeyen verdenskendt ikke mindst takket være populærkulturen, hvor den har været nævnt hyppigt. Er man i Nordirland, er Old Bushmill Distillery et besøg værd og en god påmindelse om, at her har været meget andet en ufred gennem historien.

Rejseledere på rejser til Nordirland

Niels Lindvig

Niels Lindvig er journalist og har fulgt international politik og kultur for DR i mere end 30 år, hvor han har været medlem af redaktionen på Udefra og Orientering og studievært på Orientering Søndag. Skønt Niels tjente sine sporer i Afrika og Asien, er han især kendt for sin brede og dybe indsigt i Latinamerika, USA og De britiske Øer. Latinamerika har siden 1970erne trukket i ham. Han har besøgt hele kontinentet og boet i en række af landene bl.a. Colombia, Chile og især Argentina. De britiske Øer har dog altid haft en helt særlig og stor plads hos Niels Lindvig. I mere end et årti sad han som eneste internationale deltager i British Irish Interparliamentary Body, som fulgte og støttede fredsprocessen i Nordirland. Især har det gamle indre imperiums gradvise opbrud optaget ham. Fra Irlands blodige løsrivelse og Nordirlands tilblivelse over nationalparlamenternes opståen i Skotland og Wales i 1990erne til det stadigt mere højlydte skotske krav om selvstændighed. Niels Lindvig opholder sig hvert år i såvel Irland som UK adskillige gange.

Rejseleder Niels Lindvig

Billeder fra Nordirland

Nordirland - BelfastNordirland - Belfast - VægmalerierNordirland - Belfast - VægmalerierNordirland - Belfast - BallymurpheyNordirland - Belfast - Sandy RowNordirland - Belfast - Sandy RowNordirland - Belfast - TitanicmuseetNordirland - Belfast - TitanicmuseetNordirland - Belfast - StormontNordirland - Belfast - Titanic StudiosNordirland - Belfast - ShankillNordirland - Belfast - Maze fængslet Nordirland - Belfast - Milltown CemeteryNordirland - Belfast - City Hall Nordirland - Giants CausewayNordirland - Giants CausewayNordirland - Giants CausewayNordirland - Giants CausewayNordirland - Giants CausewayNordirland - Giants CausewayNordirland - Derry Nordirland - DerryNordirland - Londonderry/Derry Nordirland - Bushmill's DestilleryNordirland - Bushmill's DestilleryNordirland - Ballycastle