Iran - Teheran

Iran

Iran

Iran er et af Orientens mest spændende lande, der leder tankerne hen på historier om 1001 nats eventyr, persiske fyrster og konger, duftende rosenhaver og Silkevejens karavaner.


Iran er et land med en spændende historie og en lige så spændende nutid. På denne destination dykkes der ned i begge dele, hvor det er muligt at besøge nogle af Irans smukkeste byer, basarer, ørkener og det persiske imperiums ruiner. Frem til år 1935 var Iran kaldet Persien, som i oldtiden var en af verdens største og mest magtfulde riger.


Iran var i år 1979 præget af Den Iranske Revolution, som forandrede landet fra et autokratisk, vestligt orienteret monarki, til en islamisk teokratisk republik. Dette var med til at skabe en ny grundlov, som skabte stor jubel blandt befolkningen. Iran bliver i dag set som værende en guldgrube af historiske og kulturelle monumenter. Derudover har Iran en storslået natur. Landet har et varieret naturlandskab, bestående af de store og stejle bjergkæder, Zagros-bjergene og Alborz-bjergene i vest. Der er langs kysten i syd og nord, frodige og dyrkbare områder, med store skove, hvor der kan findes et unikt dyreliv. Ydermere, er der store sammenhængende sletter, der udmunder i Arvand-floden ved det Kaspiske hav.


Med sine 22 destinationer på UNESCO’s verdensarvliste, er det bestemt et land der er værd et besøg.


Rejser til Iran

  • 18. april 2020
  • |
  • 15 dage
  • |
  • 18995 kr.

En kulturrejse igennem Irans smukkeste byer, Shiraz, Yazd, Isfahan og hovedstaden Teheran. Hvor vi på turen vil opleve en perlerækker af moskéer, mausoleer, paladser og farverige bazarer.

  • 5. september 2020
  • |
  • 15 dage
  • |
  • 18995 kr.

En kulturrejse igennem Irans smukkeste byer, Shiraz, Yazd, Isfahan og hovedstaden Teheran. Hvor vi på turen vil opleve en perlerækker af moskéer, mausoleer, paladser og farverige bazarer.

Teheran

Teheran er hovedstaden i Iran. Byen ligger smukt forenden af Alborz-bjergene. Det er den mest folkerige by i Iran og det vestlige Asien med en befolkning på 8,7 millioner i byen og 15 millioner i storbyområdet. De religiøse centre i Teheran inkluderer moskeer, kirker, synagoger og Zarathustras brandtempler. Størstedelen af befolkningen er muslimer, idet at statsreligionen har været Islam siden 1500-tallet.


Golestanpaladset

Golestanpaladset er et mesterværk. Paladset er beliggende i Teheran og er et af de ældste historiske monumenter i byen. Paladset repræsenterer en ny stil med traditionel persisk kunst og kunsthåndværk fra det 18. århundredes arkitektur og teknologi. I dag er det en kilde til inspiration for iranske kunstnere og arkitekter.


Isfahan

Isfahan er hovedstaden i regionen af samme navn. Byen er en af de største byer i Iran med sine ca. 1.600.000 indbyggere. Byen ligger ca. 300 kilometer mod syd fra Irans hovedstad Teheran. Byen har altid været en vigitg handelsby men er mere kendt for sit traditioanelle kunsthåndværk, der omfatter bl.a. keramik, intarsiaarbejde og håndknyttede tæpper.


Jameh-moskeen

På UNESCOs verdensarvsliste finder vi en af de mest kendte moskeer i Iran. Denne smukke moske er en af de ældste moskeer i Iran. Jameh-moskeen er udsmykket med dekorative mosaikker og er resultatet af en kontinuerlig konstruktion, genopbygning, tilføjelser og renoveringer fra omkring år 771 til slutningen af det 20. århundrede.


Kashan

Kashan er en by i Isfahan provinsen og det er en af Irans ældste byer. De berømte Kashan-tæpper stammer fra det 17. århundrede Safarid dynasti og genkendes derfor straks som de smukkeste berømte persiske tæpper af høj kvalitet. I Kashan er der mange historiske huse opført af købmænd i 1800-tallet og det siges også at det var herfra De Tre Vise mænd drog mod Betlehem.


Shiraz

Shiraz er kendt som kærligheden og litteraturens by. Den indeholder mange historiske og gamle attraktioner fx Persepolis, Necropolis og Pasargadae, som er gamle byer i det persiske imperium. Shiraz er et af de vigtigste turiststeder i Iran. Byen rummer mange kulturelle arve som har global betydning, såsom Degosha- og Eram haven. Saadi-graven, Khwaju Kermanis grav samt flere huse og moskeer hører også under kulturarven.


Bagh-e Eram

Bagh-e Eram i Shiraz bliver også kaldt ”paradisets have”. Det er en af de mest kendte og smukkeste persiske haver i Iran. Den blev skabt i det 19. århundrede med typiske persiske- og nogle vestlige træk. Det var den ædle Shiraz Qavimi-familie, der havde haven som ejendom. Desuden siges det at et af træerne kan dateres 3000 år tilbage. I dag er det administreret af botanikafdelingen på Shiraz Universitet. Det er en verdensarvsplads og er beskyttet af Irans kulturorganisation.


Yazd

Yazd hovedstaden i Yazd-provinsen. Den er beliggende i bjergene og ligger nær de centrale ørkener. Det er en af verdens ældste byer med lerhuse, kuplede tage og vindtårne. Byen bliver også kaldet ”City of Windcatchers” grundet dets gamle historie om cykelryttere. Byen er et vigtigt centrum for persisk arkitektur og et af de største netværk af qanats i verden (Underjordisk kanal til transport af vand). Byen har siden 2017 været anerkendt som en verdensarv af UNESCO.


Dowlatabad haven

Downlatabad haven ligger I Yazd i det centrale Iran og er en persisk arkitekturjuvel bestående af en stor have med bygninger spredt udover arealet. Downlatabad haven er registreret på UNESCOs verdensarvsliste.


Stilhedens tårne

Stilhedens tårne er placeret på bakketoppe lidt syd for byen Yazd. Den zarathustriske religion brugte disse tårne til åbne begravelser indtil 1970’erne. I dag er der almindelige gravpladser i nærheden.


Rejseledere på rejser til Iran

Lene Kohlhoff Rasmussen

Lene Kohlhoff Rasmussen er eventyrer, forfatter og en efterspurgt foredragsholder. Hun har været på flere lange ekspeditioner, og rejser ofte på egen hånd gennem verdens brændpunkter. I 2015 udgav hun sin rejseberetning om Silkevejen, der også omhandler landenes historie, kulturer og religioner. Hun er i øjeblikket i gang med et bogprojekt om nogle af verdens største floder, hvor hun foretager rejseekspeditioner langs Amazonas, Nilen og Ganges. Lene Kohlhoff Rasmussen er medlem af De Berejstes Klub og De Kvindelige Eventyrers Klub.

Rejseleder Lene Kohlhoff Rasmussen
Rejseleder Ole Wøhlers Olsen

Ole Wøhlers Olsen

Ole Wøhlers Olsen er tidl. dansk ambassadør og har arbejdet indenfor diplomatiet i en menneskealder. Han er tidligere dansk ambassadør i Chile og har rejst i hele Sydamerika. Desuden har han været ambassadør i Algier, Damaskus og Riyadh. Han kender på den baggrund Mellemøsten særdeles godt og har stor indsigt i de lande han er rejseleder i.


Med Ole som rejseleder får du en meget vidende rejseleder, der er god til at informere om landenes kulturer og historie.


Ole er medlem af Eventyrernes Klub.

Billeder fra Iran

Iran - Isfahan - ArkitekturIran - Isfahan - ImampladsenIran - Isfahan - Sheikh Lotfollah moskeIran - Isfahan - Lotfollah-moskeenIran - Isfahan - Ali Qapu PalaceIran - Isfahan - Chehel SotounIran - Isfahan - Vank-katedralenIran - Isfahan - Khaju BridgeIsfahan - Siosepol broenIsfahan - Hasht Behesht paladsIran - AbyanehIran - AbyanehIran - QomIran - Qom - Hazrat-e MasmedIran - SoltaniehIran - SoltaniehIran - ZanjanIran - ZanjanIran - MasulehIran - MasulehIran - MasulehIran - RashtIran - RashtIran - RashtIran - ArdabilIran - ArdabilIran - ArdabilIran - JolfaIran - Jolfa - Skt. StephanosIran - TabrizIran - KandovanIran - KandovanIran - KandovanIran - Sar-I- einIran - Shiraz - City ViewIran - Shiraz - Bagh-e Eram GardensIran - Shiraz - Naranjestan-havenIran - Shiraz - Nasir ol molk moské Shiraz - Naqsh-e Rostam NekropolisShiraz - Takht-e Jamshid, PersepolisIran - Yazd - City ViewYazd - Jameh moské en NainIran - Towers of silenceIran - Isfahan - Jameh MoskeIran - Yazd - Jameh-moskeenIran - Yazd - Dowlat abad havenIran - YazdIran - Yazd - Amir Chakhmaq kompleksetIran - Kashan - Borujerdi HouseIsfahan - Kashan - Baghe Fin havenIran - Tehran - Golestan PalaceIran - TeheranIran - Tehran - Azadi-monumentetIran - Teheran - BasarenIran - Mashad