Hviderusland - Nesvizh-slottet

Hviderusland

Belarus

Hviderusland kaldes ofte for Europas sidste diktatur. Man kunne lige så vel kalde det for den sidste Sovjetrepublik. Det er diktatoren Lukasjenkos rige, og hans ord er lov. Som i Sovjetunionen er store dele af landets økonomi statsligt ejet.


Hviderusland er det land i Europa, som gennem historien har været hårdest ramt af krig og invasioner - af Litauen, Polen, Rusland, Frankrig og Tyskland. Alligevel eksisterer der stadig en hviderussisk kultur, sprog og identitet. Hviderusland er klemt inde mellem to stormagter, EU og Rusland. Landet presses fra begge sider. EU tilbyder større samhandel gennem naboskabspolitikken, men ønsker demokratiske reformer til gengæld. Rusland har fået Hviderusland med i Den Eurasiske Økonomiske Union, der ligeledes bindes op på et fællesmarked og økonomisk integration. Efter Ruslands aggressive adfærd i Georgien og Ukraine, kan man dog godt forstå, hvis man i Hviderusland er bekymret over at skulle knytte sig alt for tæt til sin store partner mod øst.

Rejser til Hviderusland

  • 2. april 2018
  • |
  • 5 dage
  • |
  • 9995 kr.

Kulturrejse til Europas eneste tilbageværende diktatur. Politisk befinder landet sig stadig i Sovjetunionen. Vi skal besøge et land med store skove, storkeflokke, landsbyer bygget i træ og byer med sovjetarkitektur.

Minsk


Minsk er en gammel by, som stammer helt tilbage fra 1000-tallet. Den blev fuldstændig ødelagt under Anden Verdenskrig, og da den blev genopbygget efter krigen, var det som en sovjetisk by. I de senere år har man gjort en indsats for at genopbygge lidt af den gamle by, men Minsk kan bedst betegnes som en miniudgave af Moskva – vel og mærke Moskva i sovjettiden. Hviderusland er stadig et diktatur i langt højere grad end man kan tale om, at Rusland er. I Minsk ligger KGB’s hovedkvarter stadig midt på hovedgaden. Byggestilen minder om den i Moskva. Her er store mastodonter af bygninger men også smukke kirker.


Krigsmuseet

Minsks nok bedste museum er Krigsmuseet i byens centrum, som omhandler Anden Verdenskrig. Det er et stort museum med masser af stort materiel udstillet, f.eks. tanks og fly. Et andet interessant stop er byens cirkus. Forestillingerne er flotte, men der leves dog ikke op til danske krav og regler om optræden med dyr. Når man går forbi bygningen, kan man af og til høre de vilde dyr brøle derindefra.


Minsk cirkus

Den smukke runde cirkusbygning ligger der, hvor hovedgaden møder en bugtning af floden. Det er et cirkus, som cirkusser var i gamle dage. Linedansere går højt oppe under loftet, og der er vilde dyr. Kommer man gående forbi cirkusset, kan man nogle gange høre dem brøle derindefra.


Området omkring Minsk


Stalinlinjen

Stalinlinjen Strakte sig fra Karelian Isthmus, tæt på Finland, til Sortehavet. Den blev opført med henblik på at hindre en tysk fremmarch mod Moskva. Sovjetunionen var dog i 1941 endnu ikke forberedt på, at tyskerne ville angribe, og kunne ikke modstå det pludselige angreb. På trods af at Stalinlinjen var stærkt bemandet, kunne de ikke gøre den store forskel. I dag kan man se opstillinger af kampvogne, helikoptere, raketter mm. på stedet, lige som der stadig er rester af de gamle skyttegrave. Den store samling våben leder lige så meget tanken hen på Den kolde Krig som på stedets historiske betydning.


Khatyn

Khatyn er en lille landsby, som ligger godt 60 km nord for hovedstaden Minsk. I 1943, under 2. Verdenskrig, blev den udslettet af tyskerne. Tyskernes angreb på Khatyn var en konsekvens af, at en tysk konvoj var blev angrebet af hviderussere 6 km uden for byen. Her mistede fire tyske officerer livet. Selvom byen var uden skyld, led den en hård skæbne. Efter krigen blev byen et symbol på de civile massemord som fandt sted. Byen har også, sidenhen opnået status som nationalt krigsmindesmærke. Man kan her opleve en statue af en far med sin døende søn i armene og aftegninger af, hvor husene lå før byen og dens indbyggere blev udslettet. Khatyn var kun en af mange byer, som led denne skæbne.


Mir-slottet

Mir-slottet er opført i 1600 tallet og er en af Hvideruslands store turistattraktioner. Det imponerende slot er opført med en blanding af gotisk, barok- og renæssancearkitektur, som følge af skiftende ejeres smag under opbygningen af slottet. Slottet er firkantet, med tårne i hvert hjørne. Man ser tydeligt, hvordan det er blevet bygget som en fæstning, bl.a. har slottet en vindebro med stålgitter til at holde fjenden ude og huller til kanoner i alle tårnene.


Nezvich-slottet

Nezvich-slottet bliver ofte omtalt som de smukkeste slot i Hviderusland. Den flotte arkitektur, som består af mange forskellige stilarter, gør det til et usædvanlig flot bygningsværk. Haven og de naturskønne omgivelser er ligeledes medvirkende til at slottet er en af de mest besøgte turistattraktioner i Hviderusland.


Det vestlige Hviderusland


Białowieska-skoven

Białowieska-skoven er et naturreservat, som strækker sig fra den nordøstlige del af Polen og ind i den nordvestlige del af Hviderusland. Skoven dækker over 150.000 hektar og optaget på UNESCOs verdensarvliste, efter Polen og Hviderusland i fællesskab søgte om optagelse i 2008. Białowieska-skoven er en fantastisk naturoplevelse og rummer mange forskellige dyrearter. Det er blandt andet er muligt at opleve verdens største bestand af europæiske bisonokser.


Brest

Brest ligger tæt på den polske grænse. Som så mange andre historiske steder i Hviderusland, har Anden Verdenskrig også sat aftryk på denne by. Brest Fort er en af de historiske monumenter som er værd at besøge, hvis man lægger vejen forbi. Fortet er nok en af de mest oversete turistattraktioner i Hviderusland. På Brest Fort, blev der under Anden Verdenskrig, udkæmpet en ulige kamp mellem de sovjetiske styrker og nazisterne. Slaget blev en patriotisk kamp for fædrelandet, men endte med at de sovjetiske styrker måtte betale en høj pris. Efter bombardementet fra nazisterne, faldt fortet i tyskernes hænder og de sidste overlevende blev enten henrettet eller sendt i koncentrationslejr. Fortet er i dag et mindesmærke.

Rejseledere på rejser til Hviderusland

Per Dalgaard

Per Dalgaard er uddannet i russisk, cand. phil. på danske universiteter og ph.d. i sammenlignende litteratur fra Canada. Han har undervist på en række universiteter og højskoler og har i mange år været korrespondent i Sovjet og Rusland for Aktuelt, Politiken og Information. Forfatter til Turen går til Moskva, Skt. Petersborg og Den Transsibiriske Jernbane samt en række andre bøger om Rusland og russisk kultur og oversætter af russisk litteratur til dansk. Han en af landets mest brugte foredragsholdere om Rusland og har mange års erfaring som rejseleder på kulturrejser i Rusland og Østeuropa.

Rejseleder Per Dalgaard

Billeder fra Hviderusland