Grønland -  Ilulissat - Isfjorden

Grønland

Greenland

Grønland er et autonomt selvstyrende land indenfor det danske kongerige. Geografisk hører landet til det nordamerikanske kontinent og geopolitisk hører det til Europa. Grønland er verdens største ø, hvoraf 3/4 er dækket af en iskappe. Derudover består Grønland også af mere end 100 mindre øer. Der bor ca. 56.000 mennesker i landet, hvilket gør det til det land i verden med den laveste befolkningstæthed.


De første mennesker bosatte sig på Grønland for mere en 4.500 år siden og bestod primært af arktiske folkeslag, som indvandrede fra Canada. Senere, i det 10. århundrede, bosatte norske vikinger sig i den sydlige del af Grønland. I det 13. århundrede kom de første Inuit-folkeslag til landet. I 1814 blev Grønland en dansk koloni og har været under dansk suverænitet siden. I 1997 fik landet hjemmestyre og senere i 2009 fik landet selvstyre.


Rejser til Grønland


Der er for tiden ingen rejser planlagt til Grønland

Nuuk

Nuuk blev grundlagt i 1782 af en dansk-norsk præst og er Grønlands hovedstad. Det er den største by med ca. 17.000 indbyggere. Nuuk ligger ud til fjorden Nuup Kangerlua, som vi i Danmark kalder Godthåbsfjorden. Nuuks veje er opkaldt efter danske veje og byer. De lokale beboer kalder man for inuitter. Nuuk har både butikker, caféer, spisesteder og kulturelle institutioner.

Ilulissat

Ilulissat ligger på Vestgrønland og er den tredje største by på Grønland. Ilulissat betyder isfjelde og har fået sit navn fra de tonsvis af kæmpe isfjelde, som hver dag flyder forbi Ilulissat. Der er ca. 5000 indbyggere og de fleste beskæftiger sig med fiskeindustrien. Turisme er en stor indtægtskilde for Ilulissat. Når det er vinter fisker man på isen længere inde mod land og om sommeren har man mulighed for at sejle ud i små joller for at fiske. Der bliver hovedsagelig fanget rejer eller hellefisk. Om vinteren foregår alt transport på snescootere eller hundeslæder. Ilulissat ligger ud til Isfjorden, som findes på UNESCOs verdensarvsliste. Isfjorden er 1200 meter dyb. Ved begyndelsen af fjorden ligger Ilulissat Isbræ, som er en af verdens mest produktive gletsjere. Der brækkes hele tiden store isbjerge af, som strander i fjordens munding.

Ilulissat ligger ud til diskobugten. Her er der blandt andet muligt at se grønlandshvalen, som er blandt de tungeste hvaler i verden. Man har også mulighed for at opleve pukkelhvaler, vågehvaler, narhvaler og hvidhvaler i Diskobugten.

Sisimiut

Sisimiut ligger 320 km fra Nuuk. Det er den næststørste by på Grønland med et indbyggertal på ca. 5.500 indbyggere. Indbyggerne i Sisimiut er oprindelige Inuit-folk og danskere, som bosatte sig på Grønland tilbage i 1720’erne. I Sisimiut er det vigtigste erhverv fiskeri, men der er også ved at komme andre erhverv til.

Sisimiut Museum og Kangerlussuaq Museum

Sisimiut Museum blev grundlagt i byen ældste og første hus i 1980. Siden har museet udviklet sig og overtaget de fleste bygninger i den gamle by. Sisimiut Museum ligger i den gamle by fordi det er den mest komplette og velbevarede bykerne i Grønland. Sisimiut ejer i dag også Kangerlussuaq Museum, men oprindeligt var det to museer. Kangerlussuaq Museum ligger i byen Kangerlussuaq i det gamle baseområde ved landingsbanen og åbnede i 1997. Kangerlussuaq viser byens historie med militærbase, civil lufthavn og forsknings lokation.


Nordlys

Man kan opleve Nordlyset rigtig mange steder i Grønland. Det er bedst fra september og frem til april, og man ser det bedst under en klar nattehimmel. I Grønland kalder man nordlys for Arsarnerit, som betyder dem, der spiller bold. Videnskabeligt opstår nordlys når solens elektrisk ladede partikler møder molekyler og atomer i jordens atmosfære i cirka 100 km højde. Dette møde resulterer i dette utrolige naturfænomen, hvor himlen lyser op i gule, grønne, røde, hvide og mange andre farver. I nogle kulturer mener man at børn, som er undfanget under nordlys bliver intelligente børn og derfor er det populært for mange at tage på nordlysture.


Rejseledere på rejser til Grønland

Martin Breum

Martin Breum er uddannet journalist og har i en årrække været vært på DR2’s nyhedsprogrammer Deadline og DR2 Udland. Han forlod DR i 2015 og er i dag Danmarks førende Arktis-journalist samt forfatter til flere bøger om emnet. Han rejser ofte i de arktiske egne og har adskillige gange været afsted til Svalbard, Nordnorge, Alaska, Grønland - og Nordpolen! Martin Breum deltog på LOMROG III-ekspeditionen, der havde til formål at indsamle data om havbunden til støtte for det danske Rigsfællesskabs krav til FN om 895.000 kvadratkilometer af havbunden ved Nordpolen. I den forbindelse blev han DR’s første medarbejder på Nordpolen, ligesom han i 2009 ledte det første danske tv-hold på Antarktis.

Martin Breum

Billeder fra Grønland

Den gamle boplads SermermiutSermermiutGrønland -  Ilulissat - IsfjordenGrønland -  Ilulissat - IsfjordenGrønland - Ilulissat - Ilulissat MuseumGrønland - SisimiutGrønland - Sisimiut - Sisimiut museumGrønland - Kangerlussuaq Grønland - Kangerlussuaq - IndlandsisenGrønland - Kangerlussuaq - IndlandsisenGrønland - Kangerlussuaq - Museet