Indien - Munnar

Indien

India

Indien er et land, beliggende i den sydlige del af Asien. Det er et land med et kæmpe befolkningstal, nemlig det næsthøjest indbyggertal i verden. Dermed er det også det største demokrati i verden med 1 milliard mennesker. Rent kulturelt er det et kæmpe land med mange religioner repræsenteret. Den største religion er hinduisme, men Islam, kristendom, sikhisme, buddhisme, jainisme og bahá'í er også at finde i Indien.


Historisk set er Indien også et land, som gemmer på en masse historie. Blandt andet har Indien været ramt af persiske og græske invasioner samt haft utallige forskellige dynastier, som har været med til at danne Indien, som man ser det i dag. Alle de invasioner har bidraget til den kulturelle, sproglige, religiøse og politiske mangfoldighed, som præger landet.


Det er et land der byder på rigtig mange smukke naturoplevelser. Indien har hele 8 bjergkæder med bjergtoppe på mere end 1.000 meter over havet. Hele den nordlige del domineres af bjerge med områderne, Himalaya, Hindi Kush og Patkai.

Rejser til Indien

  • 23. maj 2020
  • |
  • 13 dage
  • |
  • 15995 kr

Rejs til det indiske Himalaya, hvor vi udforsker Himalayas unikke natur og går på opdagelse i en anderledes kultur end den vi er vant til. Vi kommer bl.a. til at besøge de hellige vandfald og ældgamle helligdomme og meditere i fantastiske omgivelser.

Kullu området


Kullu blev indtil for ikke så længe siden kaldt ”enden på den beboelige verden”. Det var også her ved Vyas-floden at Alexander Den Store endelig gav op og vendte om i år 326 f.v.t. Området er omkranset af knejsende bjerge, og indtil en tunnel blev bygget i 80’erne, var det kun tilgængeligt via kilometerhøje pas. For enden af Kullu dalen ligger det dramatiske Rohtang pas (3978m) og bag det begynder den vilde tyndtbefolkede højørken og den tibetansk-buddhistiske kultur.


Kullu områdets skikke, musik, mad og klædedragt er fremmedartet selv for indere, for området var i tusinder år så isoleret, at deres kultur, trods det at de formelt er hinduer, formede sig på sin helt egen måde. Stadig i dag har den, lige som den oprindelige tibetanske Bön-religion, tydelige shamanistiske træk og orakler bruges til mange beslutninger. Hver landsby har sin egen gud; hvert stort træ, bjergtop og vandfald er beboede af kvindelige naturånder. Året rundt er guderne på farten; de bæres i cedertræs-palankiner til besøg hos hinandens templer eller deltager i de utallige lokale festivaler. En gang om året bæres de over store afstande i farverige optog med musik og faner til den berømte Dusherra Festival, hvor de møder Kullu kongens gud, Ragunat. Desuden har området et stor buddhistisk mindretal og mange tibetanske templer og klostre.

Rejseledere på rejser til Indien

Kåre Troelsen

Kåre Troelsen er født i Danmark, hvor han voksede op på en biodynamisk gård. Kåre er certificeret og erfaren meditations- og filosofilærer. Derudover er historie og kulturstudier hans passionerede hobby.


Han har tidligere arbejdet som facilitator for kulturelle og historiske rejser i Egypten og laver nu retreats og seminarer i Danmark. Han har besøgt Indien utallige gange i de sidste 30 år og har lige afsluttet 5 års intensiv træning ved International Meditation Institute i Kullu i den indiske del af Himalaya, hvor han, under en mesters vejledning, har fordybet sig i meditation og non-dual filosofi.


Kåre boede 13 år i Egypten, hvor han malede, skrev og studerede Sufisme. Desuden er han en erfaren terapeut og snart debuterende romanforfatter.

Kåre Troelsen
Rina Korshi

Rina Korshi

Rina Korshi er født og opvokset i Pune, Maharastra, Indien og er homøopatisk læge af erhverv. Rina underviser i homøopati, yoga og meditation, og har også arbejdet inden for kropsholdning og kropsergonomi.


Rina har studeret meditation og indisk klassisk musik. Hun er en ivrig læser, rejsende og hiker. Inspireret af sin personlige transformation gennem rejser i Himalaya, glæder hun sig til at guide andre og til at lære fra sig på de områder hun er ekspert på.


Rina er engelsktalende og er guide sammen med Kåre Troelsen. De har en udtalt kærlighed til bjergene, og deres erfaring med den transformative kraft, der ligger i at observere sig selv gennem meditation, har givet dem ideen med disse retreats. De vil gerne skabe en dynamisk, mange-facetteret tilgang til bevidsthed, sundhed, introspektion og kreativt udtryk. I nogle år har de taget indiske lægekolleger på selvudviklende bjerg-retreats.

Billeder fra Indien

Indien - Himachal Pradesh - GushainiIndien - Himachal Pradesh - GushainiIndien - Himachal Pradesh - Gushaini - Gada Durga TempletIndien - Himachal Pradesh - ChandigarhIndien - Tirthan Valley RiverIndien - Jogini vandfaldIndien - BathadIndien - Himachal Pradesh - BathadIndien - Himachal Pradesh - Rewalsar-søenIndien - Baijnath TempelIndien - Tirthan ValleyIndien - Ropa landsbyIndien - Norbulingka InstituteIndien - Himachal Pradesh - Dhauladhar-bjergeneIndien - Himachal Pradesh - BirIndien - Himachal Pradesh - DharamshalaIndien - Dalai Lama TempelGovind Sagar søIndien - Himachal Pradesh - Hanogi-hængebroen