Kasakhstan - Boszhira-dalen

Kasakhstan

Kazakhstan

Republikken i Centralasien er på nuværende tidspunkt verdens 9. største land. Størrelsesmæssigt er landet på størrelse med Vesteuropa, men er meget tyndt befolket.

Kasakhstan er mere end tredive gange så stort som Aserbajdsjan, men på trods af det har de to lande en del tilfælles. Begge lande blev selvstændige efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991, og er i dag officielt demokratiske republikker.

Geografisk set ligger Kasakhstan og Aserbajdsjan i både Europa og Asien. Fra de alpine zoner i Tien Shan og Kaukasus over græs- eller buskstepperne til semiørkenerne ved Det Kaspiske Hav er næsten alle klimazoner repræsenterede i landet. Naturen er tilsvarende meget varieret. I bjergene findes der uberørte skovområder, og i lavlandet imponerer endeløse græslandskaber.

Helt specielt er landskabet ved Det Kaspiske Hav. Det er et meget goldt område, der fascinerer i sin barskhed. Fraværet af vegetation kompenseres dog af fantastiske geologiske formationer og mærkelige naturfænomener som muddervulkaner. Stilheden forstærker sanseindtrykkene. Om natten lyser stjernerne klart og uforstyrret af strølys over Ustyurt-plateauet.

Rejser til Kasakhstan

  • 30. maj 2019
  • |
  • 11 dage
  • |
  • 22995 kr.

Aserbajdsjan og det vestlige Kasakhstan er et af de mest spændende steder, der sjældent besøges af turister. Her er naturoplevelser ud over det sædvanlige, og karavanseraierne i de gamle byer fortæller historien om Silkevejen der gik igennem landene.

Rejseledere på rejser til Kasakhstan

Markus Bogisch

Markus Bogisch er ph.d. i kunsthistorie, forfatter, redaktør og foredragsholder. Hans primære forskningsområde er middelalderkunsten i den kristne periferi og dens interaktion med den islamiske kunst samt deres fælles rødder i antikken. Underviser på Københavns Universitet fra 2002-2015, medlem af Den danske Nationalkomité for Byzantinske Studier og George Chubinashvili National Research Centre for Georgian Art History and Heritage Preservation samt tidligere formand for Dansk Selskab for Kaukasusforskning. Mange års erfaring som rejseleder med indgående kendskab til landene i Sydkaukasus, Mellemøsten og Centralasien. Hans interesse for Rastafarikulturen og ”Back to Africa”-bevægelsen har også bragt ham til Etiopien, som han har rejst i flere gange.


Markus Bogisch

Billeder fra Kasakhstan

Kasakhstan - AktauKasakhstan - Ustyurt-plateauetKasakhstan - Ustyurt-plateauetKasakhstan - Karagiye-forsænkningenKasakhstan - Shopan-Ata nekropolenKasakhstan - Boszhira-dalenKasakhstan - Boszhira-dalen